Vinkel
Den journalistiske vinkel er en påstand om virkeligheden, som afsenderen sætter fokus på og skal give modtageren belæg for.
I den journalistiske selvforståelse må enhver historie kun have én vinkel. Journalisten arbejder sig frem til vinklen gennem en indledende research, der viser, at den fremførte påstand er sand i den forstand, at den kan dokumenteres eller sandsynliggøres. I den efterfølgende indsamlingsfase bliver vinklen brugt som styringsredskab for journalisten i forhold til bl.a. valg af kilder, fastlæggelse af interviewstrategi og udvælgelse af øvrig information. Denne del af indsamlingsfasen har det formål at samle materiale, herunder udsagn, der dels kan underbygge påstanden, dels sikre den rette formidling i forhold til medie og målgruppe. Alt, der medtages i produktet, forholder sig altså på en eller anden måde til vinklen, og det samlede produkt bliver således belægget for den påstand, der udgør vinklen.
Belægget for påstanden er afgørende for vinklen. Findes dette belæg ikke, må journalisten tilbage til den indledende research og justere eller starte forfra på formuleringen af vinklen.
Derudover kan vinklen være påvirket af flere faktorer: 1) Mediet, herunder bl.a. medietype, mediets værdier og produktionsvilkår; 2) Det valgte fokus, fx kontekst, årsager, konsekvens og perspektiv og 3) Modtageren, herunder bl.a. målgruppe og modtagerforhold.
Den skriftlige definition af begrebet er af nyere dato, og begrebet har været brugt uden større stringens, og der er desuden sket en glidende ændring af begrebet. Tidligere var det almindeligt at bruge begrebet synonymt med “synsvinkel”, som beskriver, gennem hvis øjne journalisten har valgt at se historien, fx direktørens, lønmodtagerens eller forbrugerens. Asmussen (1998) beskriver vinklen med fokus på formidlingen til modtageren. Meilby (1996) var blandt de første til at beskrive den journalistiske brug af vinkling generelt, men også han arbejder under ét med vinkel og synsvinkel. Kramhøft (2000) beskriver vinkling i forhold til den analytiske journalistik og taler om “den centrale påstand” og skriver, at vinkling er én bestemt indfaldsvinkel på stoffet og en afskæring af dele af helheden, hvor alle mindre væsentlige detaljer udelades. Harms Larsen (2003) beskriver vinklen i forhold til tv-verdenen og definerer den som “den påstand, som den fortalte journalistiske historie skal underbygge, sandsynliggøre eller bevise”.
(2013)
