Haptisk visualitet

Haptisk visualitet Betegnelsen ‘haptisk visualitet’ blev omkring år 1900 anvendt af kunsthistorikeren Alois Riegl til at beskrive, hvordan ægyptisk, mellemøstlig og sen-romersk æstetik (hieroglyffer, mosaikker, relieffer og mønstre) krævede en anden måde at se på end den optiske, som vi kender i Vesteuropa fra renæssancen og frem. I førsteudgaven af bogen, Die Spätrömische Kunst-Industrie, brugte […]

Log ind for at læse videre.
Supplerende læsning

Deleuze (2013 [1981]), Marks (2002), Thomsen (2016)

Reference

Barthes, Roland (1981). Det lyse kammer – bemærkninger om fotografiet. København: Rævens sorte bibliotek

Deleuze, Gilles (1989 [1985]). Cinema 2: The Time-Image. Minneapolis: University of Minnesota Press

Deleuze, Gilles (2013 [1981]). Francis Bacon. Sansningens logik. København: Billedkunstskolernes forlag

Deleuze, Gilles & Guattari, Félix (2005 [1980]). Tusind plateauer. København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Marks, Laura U. (2000). The Skin of the Film. Intercultural Cinema, Embodiment, and the Senses. Durham, NC / London: Duke University Press

Marks, Laura U. (2002). Touch, Sensuous Theory and Multisensory Media. Minneapolis / London: University of Minnesota Press

Marks, Laura U. (2010). Enfoldment and Infinity. An Islamic Genealogy of New Media Art. Cambridge, Mass. / London: MIT Press

Riegl, Alois (1901/1902). Die Spätrömische Kunst-Industrie. Berlin: Gebr. Mann Verlag

Thomsen, Bodil Marie Stavning (2016). Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014. København: Museum Tusculanums Forlag

Thomsen, Bodil Marie Stavning; Kofoed, Jette og Fritsch, Jonas (2021). Affects, Interfaces, Events. Lancaster / Vancouver: Imbricate! Press