Nyheder/nyhed
“Al moderne Journalistik hviler på nyheden. Den er den nøjagtige og hurtige Gengivelse af Døgnets Begivenheder, som betinger Pressens Succes. Uden denne bliver Aviserne kun underholdende, ikke oplysende” (Ole Cavling 1928).
I dag er journalistikforskere og danske og udenlandske forfattere af faglitteratur blevet mere tilbageholdende med kort at definere, hvad en nyhed er. I Den Store Danske Encyklopædi er der da heller ingen artikel, der definerer nyheder. Den 8. udgave af News Reporting and Writing (Missouri Group 2005) undgår behændigt at lave en kort og entydig definition. I stedet tages udgangspunkt i den arbejdsproces, der ligger til grund for nyhedsudvælgelsen.
Den 5. udgave af den engelsksprogede grundbog i nyhedsjournalistik Writing and Reporting News af Carole Rich undgår ligeledes den entydige definition og springer i stedet lige ud i produktionsprocessen og den omvendte nyhedstrekant: “Den grundlæggende nyhed bliver fortalt ‘omvendt’.” (Rich 2007).
I det daglige, journalistiske arbejde med nyheder og nyhedsformidling har Ole Cavlings gamle definition stadigvæk stor gyldighed. Med udgangspunkt i den klassiske opfattelse af journalistik som et håndværk definerer mange nyhedsjournalister og redaktører en nyhed som: En historie, eller en beskrivelse i et massemedie af noget, redaktionen bag mediet har vurderet er væsentligt og vedkommende for dens målgruppe.
Nyheder handler helt overvejende om aktuelle begivenheder og udtalelser, om forandringer og det usædvanlige. Nyheden er en af de grundlæggende genrer i det journalistiske genreapparat. Medieforskere, sociologer og andre, der kritisk analyserer nyhedsdækningen, har gennem årene udviklet flere definitioner på, hvad en nyhed i medierne er. Mediesociologer karakteriserer ofte nyheder som en social institution, der skaber billeder, fortolkninger og fælles opfattelser i befolkningen. “Nyheder er ikke et spejl af virkeligheden, men et socialt konstrueret virkelighedsbillede” (Schultz, I. 2006b). Ud fra dette kan man sige, at nyhederne gestalter virkeligheden igennem historier, at de skaber omverdenen og på mange måder konstituerer det fælles i samfundet.
På baggrund af den nordiske medieforskning fx repræsenteret ved Sigurd Allern (2001) kan man komme frem til følgende definition på nyheder: En nyhed er kort og enkelt det, som nyhedsinstitutionen sender ud til modtagerne. Den engelske journalist og forsker David Murphy har en beslægtet definition: “Nyheder er det, som bliver produceret af journalister, udgivet af nyhedsmedier og accepteret af folk som nyheder” (Murphy 1990).
Med udgangspunkt i at begivenhed eller “hændelse” er nøgleord i forståelsen af, hvad en nyhed er, så går den svenske journalist Erik Fichtelius i Nyhetsjournalistik – Tio gyllene regler videre i bestræbelsen på at forstå og kategorisere nyheder: “Noget ændres eller ændrer sig, det er denne forandring, der er nyheden. På nyhedsredaktionernes jargon kaldes det nyhedskrogen. Forandringen kan være af forskellig karakter. Den selvklare nyhed er en pludselig hændelse som at et fly styrter, et hus brænder ned eller en regering går af. En hændelsesnyhed viser hen til en pludselig forandring. Men forandringen kan også være langsom. Da taler vi i stedet om tendensnyheder. Forandringen kommer snigende, men er til slut så tydelig, at den bliver en nyhed” (Fichtelius 1997).
Nyheder er traditionelt blevet opfattet som enkeltstående produkter, men i dag betragtes nyheder mere som en proces. Nyhedsredaktioner publicerer døgnet rundt en lang række korte nyhedsartikler og -indslag på papir, radio, tv, web og mobil, sammenlagt bliver de til døgnets nyhedsdækning af de væsentligste begivenheder. Og i de sociale medier gøres nyheder nu til genstand for forhandling og medfortælling. Nyheder bliver til sociale objekter, der distribueres og deles i netværk med sociale såvel som informerende og underholdende formål.
Som journalistisk produkt bygger nyheden på de principper og idealer, der tages i brug under udarbejdelsen, hvad enten der er tale om den korte oplysende tekst på papir eller web eller det hurtige og fokuserede nyhedsindslag i radio og tv, nemlig principperne om uafhængighed, akkuratesse og fairness.
Den professionelle nyhedsdramaturgi fordrer, at journalister og redaktører under udarbejdelsen af nyhederne tilstræber at afspejle kildernes hensigter og oplysninger på en afbalanceret, upartisk og objektiv måde. Ofte ses en sag fra flere sider via citater og udtalelser fra flere forskellige kildetyper. Det professionelle ideal for nyheder og nyhedsjournalistik er medierne som den 4. statsmagt og den bedst opnåelige version af sandheden på et givet tidspunkt.
(2013)
