Suppleringsteori

Suppleringsteori Suppleringsteorier er teorier, der antager, at nye medier supplerer eksisterende medier i en eller flere henseender, snarere end at de erstatter dem. Ideen blev første gang formuleret af den tyske forsker Wolfgang Riepl (1913), der betragtede suppleringstesen som en grundlov for forholdet mellem gamle og nye medier. Man kan beskrive radioen som et medie, […]

Resten af artiklen er skjult. Log ind for at se resten.
Supplerende læsning

Schulz, W. 2004

Reference

Born, Georgina (2006). “Public Service Communications in the digital Era: Communicative Democracy, Pluralism and the Politics of Presence.” I: Colombo, Fausto & Vittadini, Nicoletta (red.). Digitising TV. Theoretical Issues and Comparative Studies across Europe. Milano: V&P./Cost a20

Dahlgren Peter (2001). “The Public Sphere and the Net. Structure, Space, and Communication.” I: Bennett, W. Lance. & Entman, Robert M. (red.). Mediated Politics: Communication in the future of Democracy. New York: Cambridge University Press

Riepl, Wolfgang (1913). Das Nachrichtenwesen des Altertums mit Besonderer Rücksicht auf die Römer. Leipzig: Teubner

Schulz, Winfried (2004). “Reconstructing Mediatization as an Analytical Concept.” European Journal of Communication, 19 (1), s. 87-101

Thompson, John. B. (1995). The Media and Modernity. Stanford: Stanford University Press. [Da. overs. 2001]

Thompson, John B. (2001). Medierne og Moderniteten. Overs. af Stig W. Jørgensen. København: Hans Reitzel