Computer-Supported Cooperative Work (CSCW)
Som forskningsfelt er CSCW bredt funderet i den socio-materielle del af forskningen i computermedier med et særligt fokus på samarbejdspraksis understøttet af IT og teknologi (Bjørn & Østerlund 2014). Skal vi sikre, at IT og teknologier er velfungerende, også i komplekse, menneskelige situationer må vi forstå den arbejdskontekst som de skal fungere i. Det er således især konteksten og samspillet mellem menneske og teknologi i professionelt samarbejde, som CSCW kan folde ud for os. Følgende gennemgang introducerer især grundtanker i CSCW som forskningsfelt – men også den nyere CSCW-forskning.
Historisk har fokus i CSCW ligget på IT-understøttelse af samarbejde om en given opgave mellem en gruppe af personer (Grudin 1988) og ofte, men ikke nødvendigvis, med forankring i større organisationer (Schmidt & Bannon 1992; Schmidt & Bannon 2013). Kort fortalt er en central præmis i CSCW, at man først må forstå den praksis som man vil designe til – og på baggrund af denne indsigt designe IT-understøttede løsninger til praksis. Som svar på en generel trend i det moderne samfund, hvor arbejdspraksis i stigende grad automatiseres, fokuserer CSCW på den tilsvarende øgede kompleksitet i det menneskelige arbejde. CSCW fokuserer på koordinationen af opgaver og på at komplekse regler og procedurer følges – men også på, hvordan det er muligt at sikre ‘fair’ og gode løsninger for de mennesker som skal interagere med teknologierne (Holten Møller m.fl. 2017; Holten Møller, Fitzpatrick & Le Dantec 2019).
En hjørnesten i CSCW er fokus på samarbejde i en professionel kontekst, hvor arbejdet er lønnet. Sondringen mellem lønnet og ulønnet arbejde er efterhånden omdiskuteret i CSCW (e.g. Rossitto & Lampinen 2018) i takt med at nye typer af arbejde er kommet til, fx fænomenet ‘crowdworkers’ som ofte arbejder distribueret udover, hvad der må regnes for sædvanligt (Harmon & Silberman 2018), ‘makers’ som udfordrer eksisterende koncepter og materialer som grundlag for vores forståelse af samarbejde, og ‘frivillige’ som en anden type arbejdskraft til at skabe kvalitet og sammenhæng, fx i plejesektoren (Kaziunas m.fl. 2017). Data og automatisering forandrer måden vi arbejder på hver for sig og sammen (Helbo Kristiansen m.fl. 2018). Nye typer jobs som “data scientist” og dataanalytiker får stigende opmærksomhed (Passi & Jackson 2017). Der er dog fortsat bred enighed om begrebet samarbejde som centralt for teoridannelsen i CSCW (Schmidt & Bannon 2013).
Praksisstudiet er en anden hjørnesten i CSCW (Luff, Hindmarsh & Heath 2000), og tæller en bred palette af metoder fra etnometodologiske-, etnografiske-, og helt over i mere eksperimentelle studier (Blomberg m.fl. 1993; Forsythe 1999; Blomberg & Karasti 2013). CSCW er fokuseret på, at bygge bro mellem netop de empirisk orienterede praksisstudier og de mere design-orienterede dele af CSCW-forskningen, som designer og udvikler IT og teknologi som en del af deres studier – med det fælles mål at understøtte samarbejde i en professionel kontekst. Med samarbejde menes her distribueret arbejde mellem flere personer, som er gensidigt afhængige. Jo mere distribueret arbejdsprocessen er, desto mere komplekst er det typisk at designe en velegnet IT- og teknologiunderstøttelse, uden at lade fordomme styre samarbejdet (Matthiesen & Bjørn 2017).
Som forskningsfelt har CSCW produceret en række analysenære begreber. For eksempel kan man fremhæve begrebet om situeret arbejde, som henviser særligt til den måde samarbejde og arbejdsprocesser i særdeleshed studeres i CSCW. Begrebet blev oprindeligt introduceret af Lucy Suchman i hendes bog Plans and Situated Actions, som belyser hvorledes professionelle løser deres opgaver på pragmatisk vis i deres daglige arbejde. Formelle regler (fx procedurer) spiller en rolle for sådan opgaveløsning, men ligeledes spiller uformelle regler (fx normer) en afgørende rolle – samt hvilke perspektiver vi lægger til grund for design (Andersen m.fl. 2018). Pointen i forhold til situeret arbejde er, at man må studere udførelsen af en given opgave i al sin i uperfekthed og pragmatisme – fordi dette er præmissen for, hvorledes arbejde reelt udføres og derfor understøttes bedst. Planer og vejledninger for udførelsen af en given arbejdsopgave kan ikke forstås uden at inddrage den arbejdspraksis hvori disse planer og vejledninger udføres. Den tid der afsættes til opgaven, den måde opgaven skal udføres på, den situation opgaven skal udføres i osv. har alt sammen betydning.
Et andet centralt begreb er artefakter. Særligt IT- og teknologiunderstøttede artefakter har haft bred interesse i CSCW som forskningsfelt (Simone, Divitini & Schmidt 1995). Begrebet artefakter henviser til arbejdsredskaber, der anvendes af forskellige personer eller på forskellig vis i deres daglige arbejde. Karakteren af en artefakt kan variere, fx skelner man mellem koordinative artefakter som en variant af et arbejdsredskab, der hjælper personer til at samarbejde og koordinere udførelsen af en given arbejdsopgave. En kalender er et godt eksempel på en koordinativ artefakt. En artefakt kan også være kendetegnet ved, at praktikere bruger samme redskab til at løse forskellige dele af en arbejdsopgave. En artefakt (fx en journal) kan være designet med henblik på at understøtte opmærksomheden omkring andres praksis eller opgaveløsning på et givet arbejdsområde (Gutwin & Greenberg 2002) .
Artikulationsarbejde er centralt for koordinationen af komplekse opgaver, hvor flere parter bidrager på forskellig vis til et fælles produkt eller den fælles opgaveløsning (oprindeligt Blumer 1969). Således kan artefakter som oftest ikke stå uden artikulationsarbejde, der er med til at afstemme de forskellige personers forventninger og handlinger som led i udførelsen af et bestemt stykke arbejde. Artikulationsarbejde kan være mere eller mindre eksplicit, og selv gestulering betragtes som artikulationsarbejde, der hjælper til at komplekse del-opgaver udføres i den rigtige sekvens for at opnå et fælles produkt. Artikulationsarbejdet involverer ofte forhandling af, hvordan en aktivitet skal udføres, fx i det tilfælde hvor kategorier skal appliceres i en given kontekst eller arbejdssituation (Schmidt & Bannon 1992; Schmidt & Bannon 2013).
Kategorier, klassifikation og deres politiske indlejring udgør ligeledes et udbredt fokus og analytisk begreb i CSCW, om end der ikke er enighed i litteraturen om, i hvilket omfang en kategori kan være proxy for en politisk handling (Suchman 1983; Star & Ruhleder 1994), altså stiller nogen bedre end andre. Først med selve handlingen bliver kategorien politisk, mens andre vil argumentere for, at en kategori i sig selv kan oppebære en bestemt betydning (fx køn), som dermed er politisk (Menendez-Blanco, Bjørn & DeAngeli 2017). Fokus på kategorisering hænger således sammen med fordelingen af goder, og hvem der får hvad og hvorfor. Kategorier indebærer sådanne kriterier, når fx en bestemt kategori af arbejde er mindre synlig end andre typer arbejde, fx sekretærers ‘dataarbejde’ sammenlignet med en dataanalytikeres arbejde.
Senest har infrastruktur-begrebet fået en stigende betydning i CSCW, hvor diskussionen internt i CSCW kredser om, i hvilket omfang begrebet kan anvendes metaforisk til at beskrive fx beslutningsgange i en organisation – eller om infrastrukturer er et begreb, som udelukkende bør knyttes til materialiteten af IT og teknologi (inkl. software). Her kan begrebet om kategorier betragtes som informationsinfrastrukturers materielle manifestation. I relaterede forskningsfelter som Participatory Design (PD) og Science and Technology Studies (STS) henvises fx til ‘infrastructuring’ som en praksis, der er med til at producere et givet resultat organisatorisk og teknisk (Lee & Schmidt 2018), som ligeledes er en forskningsdagsorden i den nyere del af CSCW.
Endelig kan man rejse spørgsmålet “hvad kommer efter ‘Computer-Support’, når teknologien ikke længere nødvendigvis kun er en understøttende foranstaltning og i takt med at brugen af algoritmer og automatisering bliver mere almindeligt i mange forskellige arbejdsområder?” Det rejser såvel etiske som metodiske spørgsmål i forhold til studiet af samarbejde, når menneske-algoritme samarbejde bliver en realitet og allerede er det i flere sammenhænge. Det stiller nye krav til definitionen af ‘Cooperative Work’, når afstanden mellem mennesker som samarbejder øges på ny: Fremkomsten af internettet som infrastruktur øgede afstanden og muliggjorde helt nye former for samarbejde mellem mennesker. På samme måde vil algoritmer og automatisering muliggøre nye former for samarbejde, som nødvendigvis må være et fokus for den videre udvikling af det teoretiske begrebsapparat i CSCW.
(2020)
