Krisekommunikation

Krisekommunikation Ved krisekommunikation forstås alle de former for kommunikation, som en person, en virksomhed eller en offentlig organisation benytter sig af i forbindelse med en krise. Den amerikanske managementforsker David Sturges (1994) skelner mellem tre former for krisekommunikation: den instruerende, den tilpassende (krisehjælp) og den internaliserende, dvs. den imagegenoprettende kommunikation. Krisekommunikation blev for alvor gjort […]

Resten af artiklen er skjult. Log ind for at se resten.
Forfatter Winni Johansen
Supplerende læsning

Frandsen & Johansen 2009, 2010

Reference

Benoit, William L. (1995). Accounts, Excuses and Apologies. A Theory of Image Restoration Strategies. Albany: State University of New York Press

Coombs, W. Timothy (1999/2012). Ongoing Crisis Communication. Planning, Managing, and Responding. Thousand Oaks, Calif.: Sage. [2. udg. 2007; 3. udg. 2012]

Frandsen, Finn & Johansen, Winni (2009) “Krisekommunikation.” I: Helder, Jørn; Bredenlöw, Torbjörn & Nørgaard, Jens Lautrup (red.). Kommunikationsteori. En grundbog. København: Hans Reitzel

Frandsen, Finn & Johansen, Winni  (2010). “Crisis Communication, Complexity, and the Cartoon Affair: A Case Study.” I: Coombs, W. Timothy & Holladay, Sherry J. (red.). The Handbook of Crisis Communication. Chichester: Wiley-Blackwell, s. 425-448

Johansen, Winni & Frandsen, Finn (2007). Krisekommunikation. Når virksomhedens image og omdømme er truet. København: Samfundslitteratur

Seeger, Matthew W.; Sellnow, Timothy L. & Ulmer, Robert R. (2003). Communication and Organizational Crisis. Westport, Conn.: Praeger

Sturges, David L. (1994). “Communicating Through Crisis: A Strategy for Organizational Survival.”  Management Communication Quarterly, 7 (3), s. 297- 316