Faktaunderholdning og reality
Faktaunderholdning er betegnelsen for et meget bredt felt af programmer, der har udviklet sig hastigt siden slutningen af 1990’erne, og som har det til fælles, at de er genrehybrider eller kompilationsshows (Hill 2007), og at de i større eller mindre grad involverer almindelige mennesker. De kan være tildelt rollen at udøve deres profession, men først og fremmest indgår de i rollen som almindelige mennesker med almene problemer og deres særlige, men også genkendelige roller og reaktioner i sociale spil. Det er disse almindelige menneskers tilstedeværelse som sig selv, der er det særegne ved programmerne og det, der har etableret deres appel som en blanding af faktaformidling og underholdning.
Nogle af programmerne er drevet frem af et konkurrenceelement og slægter game-showet eller traditionelle underholdningsshows på. Andre lægger sig tættere op ad klassiske dokumentarformater, fx reality-dokumentarer om livet på forskellige arbejdspladser, om unge mødre eller om mennesker med kropslige problemer som fedme. Atter andre er formet efter et eksperimenterende koncept, hvor tv-stationen intervenerer i de udvalgte, almindelige menneskers hverdagsliv: To familier bytter mødre i en periode (Par på prøve), eller en person skal i løbet af få uger lære at mestre et håndværk (fx som kok) i en sådan grad, at han kan narre en gruppe eksperter (Faking It), eller en gruppe mennesker placeres i et hus under konstant overvågning i 100 dage (Big Brother). Programmerne kan kombineres med en tydelig hensigt om at formidle gode råd og viden om livsstil eller især lægge vægt på spændingen om udfaldet af et konkurrenceforløb.
Betegnelsen faktaunderholdning sidestilles undertiden med reality-tv (Hill 2007). Samlebetegnelsen reality-tv dækker i sig selv en række forskellige formater (Hill 2005, Murray & Ouellette 2004, Jerslev 2004, Andrejevic 2004, Bondebjerg 2002, Holmes & Jermyn 2004, Biressi & Nunn 2005) og kan også ses som en paraply over subgenrer under den overordnede betegnelse faktaunderholdning. Formaterne er ganske forskellige og blander sig ofte med hinanden. Derfor kan det være svært at lave entydige distinktioner. De væsentligste faktaunderholdningsformater kan kategoriseres som:
1) Dokusoaps (eller reality dokumentar) (De unge mødre, Livet er fedt)
2) Reality-magasiner (Rescue 911 (Liv eller død), Station 2, Operation X)
3) Reality-game-shows (Big Brother, Robinson Ekspeditionen, Paradise Hotel, The Bachelor)
4) Livsstilsprogrammer (Hokus Krokus, Fra skrot til slot, Helt solgt, Kender du typen, Hammerslag). Der skelnes her også mellem henholdsvis nytteprogrammer og livsstilsprogrammer (Carlsen & Frandsen 2005, jf. også Christensen, C.L. m.fl. 2008)
5) Coaching-programmer (Rent Hjem, Super Nanny, What Not to Wear, De fantastiske fem). Disse programmer betegnes også ofte – sammen med programmer som The Swan, Extreme Makeover (Mit nye jeg) og Home Edition (Ekstrem hjemmeservice) – som make-over-programmer (Hill 2007) og endelig
6) Talentshows (Popstars, Scenen er din, Stjerne for en aften, X-Factor, Vild med dans).
Der er tale om såvel transnationale formater, der versioneres til det nationale marked (fx reality-game-shows, livsstilsprogrammer eller talentshows) som om eksport af nationalt producerede programmer (fx dokusoaps, make-over-programmer og coaching-programmer).
En række forskellige formelementer indgår med forskellig vægt i faktaunderholdningsformaterne: 1) Det observerende kamera er tydeligst i dokusoaps, hvor det tilsyneladende uhildet følger livet blandt en gruppe mennesker; men det er også markant i reality-games-hows. Begge formater benytter endvidere 2) en gennemgående voice over, der med sin sammenbindende speak både skaber tidslig og dramatisk kontinuitet. Endelig er 3) fortrolige betroelser til en oftest tavs off frame-interviewer et fortællende element i disse formater; igennem det tilsyneladende observerende kamera og betroelserne til kameraet etablerer programmerne en tæthed til publikum og giver dem en fornemmelse af autentisk fremtræden. Mens 4) studieværten er fraværende i dokusoapen og udelukkende er til stede i de ritualiserede konkurrence- og/eller udstemningssegmenter i reality-game-showet, er denne som regel i forgrunden i talentshows og livsstils-programmer, i sidstnævnte sammen med de forskellige eksperter (fx håndværkere, gartnere, indretningseksperter, ejendomsmæglere), som studieværten udspørger, snakker med, hjælper o.l. I andre livsstilsprogrammer, i nogle make-over-programmer og i en række coaching-programmer falder værts- og ekspertrollen sammen. Endelig 5) har seerne i de faktaunderholdningsformater, som indeholder et konkurrenceelement, en aktivt deltagende rolle. Dette gælder især reality-gameshows og talentshows, men også i et livsstilsprogram som Kender du typen? kan seerne få lov til at gætte med. Seernes sms-stemmer indgår direkte i konkurrenceresultatet ved siden af dommerteamets ekspertisebaserede vurderinger i direkte sendte talentkonkurrencer og i reality-game-show-finaler. I den forstand er faktaunderholdning ikke bare genrehybrider, men også mediehybrider. I de nationale versioneringer af showformaterne med konkurrence- og udskillelsesforløb indgår den trykte dags- og ugepresse, tv-stationernes hjemmesider, blogs og internetdebatter i øvrigt i etableringen af et underholdende multimedieformat, som er med til såvel at påvirke talentkonkurrencens udvikling som at vedligeholde interessen for programmet og dets personer. Det gælder for nogle af livsstils- og make-over-programmerne, at det almindelige menneskes hverdagsliv og hverdagsomgivelser primært er ramme om ekspertens make-over; ejerne af huset eller haven optræder kun i starten og slutningen af programmet, hvor de inviteres til at betragte den forandring, der er sket med deres ejendom. En anden udvikling i især reality-game-showet er, at programmernes redigerethed i stigende grad er blevet synlig. Endelig er en tredje udvikling i faktaunderholdningsprogrammerne er en stigende tendens til at benytte celebrities (fx reality gameshowet Celebrity Big Brother, dokusoapen The Osbournes, The Simple Life, talentshowet Vild med dans). Således bidrager en række faktaunderholdningsprogrammer såvel direkte som indirekte til den celebrificering (Rojek 2000, Turner, G. 2004), som karakteriserer den nutidige mediekultur.
(2013)
