Receptionsteori (litterær)

Receptionsteori (litterær) I modsætning til den senere anvendelse af begrebet receptionsforskning har receptionsteori ikke noget med empiriske publikumsundersøgelser at gøre. Receptionsteori er udelukkende en tekstteori, der inddrager læseren som instans i teksten og lægger vægt på tekstens invitationer til læserens interaktion med tekstens appelstruktur. Teorien, der har været banebrydende inden for litteraturteorien, blev under navnet “Konstanzerskolen” […]

Log ind for at læse videre.
Forfatter Barbara Gentikow
Emneredaktør David Mathieu
Supplerende læsning

Holub 1984, Olsen & Kelstrup 1981, Dufrenne 1979, 1953, Sandvoss 2011

Reference

Allen, Robert C. (1985). Speaking of Soap Operas. Chapel Hill, N.C./London: University of North Carolina Press

Allen, Robert C. (1992). “Audience-Oriented Criticism and Television.” I: Allen, Robert C. (red.). Channels of discourse, reassembled. Television and contemporary criticism. 2. udg. London: Routledge, s. 101-137

Eco, Umberto (1979). The role of the reader. Explorations in the Semiotics of Texts. Bloomington, Ind.: Indiana University Press. [Genoptr. 1984]

Eco, Umberto (1994). Six walks in the Fictional Woods. Cambridge, Mass.: Harvard University Press

Holub, Robert C. (1984). Reception Theory. A Critical Introduction. London/New York: Routledge

Ingarden, Roman (1931). Das Literarische Kunstwerk. Mit einem Anhang von den Funktionen der Sprache im Theaterschauspiel. Tübingen: Max Niemeyer. 1931. [3. rev. udg. 1965][Eng.overs. 1973]

Ingarden, Roman (1973). The Literary Work of Art. An Investigation on the Borderline of Ontology, Logic, and Theory of Language. With an Appendix on the Functions of Language in the Theater. Overs. m. indl. af George G. Grabowicz. Evanston, Ill.: Northwestern University Press

Iser, Wolfgang (1970). Die Appellstruktur der Texte. Unbestimmtheit als Wirkungsbedingung literarischer Prosa. (Konstanzer Universitätsreden, 28). Konstanz: Universitätsverlag. [Da. overs. 1981]

Iser, Wolfgang (1972). Der implizite Leser. Kommunikationsformen des Romans von Bunyan bis Beckett. München: Wilhelm Fink. [Eng. overs. 1974]

Iser, Wolfgang (1974). The Implied Reader. Patterns of Communication in Prose Fiction from Bunyan to Beckett. Baltimore, Md./London: Johns Hopkins University

Iser, Wolfgang (1976). Der Akt des Lesens. Theorie ästhetischer Wirkung. München: Wilhelm Fink. [Eng. overs. 1978]

Iser, Wolfgang (1978). The Act of Reading. A Theory of Aesthetic Response. Baltimore, Md./London: Johns Hopkins University

Iser, Wolfgang (1981). “Tekstens appelstruktur. Ubestemthed som en betingelse for den litterære prosas virkning.” I: Olsen, Michel & Kelstrup, Gunvor (red.). Værk og læser. En antologi om receptionsforskning. København: Borgen, s. 102-133

Jauss, Hans Robert (1975). “Der Leser als Instanz einer neuen Geschichte der Literatur.” Poetica 7 (3-4), s. 325- 344

Jauss, Hans Robert (1981). “Litteraturhistorie som udfordring til litteraturvidenskaben.” I: Olsen, Michel & Kelstrup, Gunvor (red.). Værk og læser. En antologi om receptionsforskning. København: Borgen, s. 56-101

Lübcke, Poul (1982). “Ingarden: Polsk mellemspil.” I: Poul Lübcke (red.): Vor tids filosofi. Engagement og forståelse. Kbh.: Politikens Forlag, s. 77-88

Olsen, Michel & Kelstrup, Gunvor (red.) (1981). Værk og læser. En antologi om receptionsforskning. København: Borgen

Sandvoss, Cornell (2011). “Reception”. I: Virginia Nightingale (red.): The Handbook of Media Audiences. Chichester: Wiley-Blackwell: s. 230-250.