Litteratursociologi

Litteraturbegrebet dækker både litteraturen som æstetiske artefakter og litteratur som trykte publikationer. Den litteratursociologi, som har været knyttet til litteraturvidenskaben, har hovedsageligt beskæftiget sig med litteratur i den første betydning, mens litteratur i den brede betydning har været dækket af historikere, boghistorikere og kulturhistorikere. Samtidig har litteratursociologien dog også været et interdisciplinært felt, hvor boghistorikernes og sociologiens studier og resultater har relevans for hele litteratursociologien.

Boghistorikeren Robert Darnton har fx foreslået en fælles formel for boghistorien, som også gælder litteratursociologien på de litteraturvidenskabelige institutter: at studere bogens historie er at studere de trykte bøgers livscyklus, forstået som et kommunikationskredsløb (eller transmissionskredsløb), der går fra forfatter til forlægger, til trykker, til fragtmand, til boghandler og læser. Boghistorie drejer sig om hver af disse faser og om kredsløbet i dets helhed (Darnton 1982, 67). Hver fase indeholder en række differentieringer og muligheder. Selv har Darnton koncentreret sig om boghandlerleddet ved at studere en enkelt boghandlers salg af Voltaire i 1700-tallet. Et andet sted i kredsløbet kan læseren iagttages fx som køber, låner på et bibliotek eller som lytter til oplæsning og kan studeres ud fra en sociologisk, psykologisk eller receptionsteoretisk synsvinkel.

Det har været en udbredt model i litteratursociologien, at der har eksisteret to forskellige kredsløb med to typer af litterær smag: 1) et finlitterært kredsløb for de litterært dannede og 2) et folkeligt kredsløb med litteratur af populært tilsnit. Modellen blev udviklet af Robert Escarpit i hovedværket La Sociologie de la Literature fra 1958 (dansk udgave 1972). Hans Hertel (1989, 1995) har påpeget, at modellen næppe passer på de litterære kredsløb i skandinavisk sammenhæng, og foreslår en model med fem kredsløb: de speciallitterære kredsløb for “smal” litteratur, det populærlitterære kredsløb, det masselitterære kredsløb, det intermediale kredsløb og det orale kredsløb. Der foregår samtidig livlig udveksling mellem kredsløbene.

Boghistorikeren Roger Chartier har siden 1980’erne udgivet studier, der ligeledes viser, at en simpel opdeling i finlitterært og folkeligt ikke holder. Et af Chartiers eksempler er udgivelsen af Bibliotheque bleue i Frankrig i 16-1700-tallet (Chartier 2010). Det blå bibliotek er blevet betragtet som et udtryk for den folkelige, litterære smag, men Chartier viser, at tilrettelæggelsen af bøgerne er udtryk for en forventning om et bestemt læsersegments kompetencer og formåen. Teksterne udsættes for en adaptation med forkortelser, gentagelser, korte sætninger og afsnit, overskrifter o.l. Snarere end at afspejle en bestemt smag produceres her en “folkelig” smag stærkt anderledes end den litterære elites smag.

Chartiers interesse for læserne i de litterære kredsløb bringer litteratursociologien i forbindelse med receptionsteorien inden for litteraturforskningen, f.eks. i form af receptionsæstetikken hos Wolfgang Iser og Hans Robert Jauss, som også har haft betydning for forskning i reception af andre medier (se Receptionsteori, litterær).

Litteratursociologien finder imidlertid også inspiration i den samfundsvidenskabelige sociologi. F.eks. har Pierre Bourdieu påpeget, at litteratur og litterær smag ikke kan ses uafhængigt af økonomi og marked. I sine analyser af det litterære felt har Bourdieu (1993) gjort opmærksom på, hvordan litterær værdi og økonomisk værdi forholder sig omvendt proportionalt i feltets diskurser. Den populære litteratur og bestsellerne er ofte blevet betragtet med foragt af den kulturelle elite, der i en kulturel distinktion har italesat den gode smag som uafhængig af kommercielle interesser. I en dobbelt praksis organiserer man produktion og distribution af litteratur som varer, samtidig med at man lader som om, man ikke gør det. Det fælles værdisæt i det kulturelle felt bygger på, at man skaber oplysning og kunst. For at producere kultur må man i praksis fornægte eller vægre sig ved det kommercielle, hævder Bourdieu.

Historisk har litteratursociologien rødder tilbage til litteraturhistorikeren Hippolyte Taines teorier i slutningen af 1800-tallet om litteraturens sammenhæng med samfund, miljø og tid. Taine blev introduceret af Georg Brandes, som inspirerede den danske litteratursociologi i mellemkrigstiden, bl.a. Sven Møller Kristensen og Harald Rue, som begge også var inspireret af den marxistiske strømning i 1930’erne. Blandt internationale grundlæggere af litteratursociologien kan nævnes ungareren Georg Lukacs, der publicerede sine hovedværker i mellemkrigstiden, og franskmanden Lucien Goldman, hvis hovedværk Pour une Sociologie du Roman udkom i 1964. Begge forskede primært i romanens sociologi. Væsentlig er ligeledes Raymond Williams, der i 1960’erne og 1970’erne udgav en række litteratursociologiske hovedværker om den engelske litteraturs historie.

(2016)

Forfatter Hans Jørn Nielsen
Reference

Bourdieu, Pierre (1993). The field of cultural production. Essays on art and literature. Udg. med indl. af Randall Johnson. New York: Columbia University Press / Cambridge: Polity

Chartier, Roger (2010). “Læserfællesskaber.” I: Bjerring-Hansen, Jens & Jelsbak, Torben (red.). Boghistorie. (Moderne Litteraturteori 8). Århus: Aarhus Universitetsforlag

Darnton, Robert (1982). “What is the history of books?” Daedalus, 111 (3): 65-83. [ Overs. og udg. i: Bjerring-Hansen, Jens & Jelsbak, Torben (red.) (2010). Boghistorie. (Moderne Litteraturteori 8). Århus: Aarhus Universitetsforlag]

Escarpit, Robert (1958). Sociologie de la littérature. Paris: Presses Universitaires de France [Da. overs. 1972]

Escarpit, Robert (1972). Bogen og læseren. Overs. af Hans Hertel. København: Hans Reitzel]

Goldmann, Lucien (1964). Pour une Sociologie du Roman. Paris: Gallimard [Eng.overs. 1975]

Goldmann, Lucien (1975). Towards a sociology of the novel. Overs.af Alan Sheridan. London: Tavistock Publications

Hertel, Hans (1983). Den daglige bog. Bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. København: Christian Ejlers

Hertel, Hans (1989). ” Bogen mellem sidegaden og supermarkedet. Litteraturen i multi-mediesamfundet.” I: Munch-Petersen, Erland (red.). Litteratursociologi: en antologi. København: Bibliotekscentralen

Hertel, Hans (1995). “Bogen på mediernes supermarked.” I: Munch-Petersen, Erland (red.). Litteratursociologi: en antologi. 2. udg. København: Dansk BiblioteksCente

Hertel, Hans (1998). Litteraturens vaneforbrydere. Kritikere, forlæggere og lystlæsere – det litterære liv i Danmark gennem 200 år. 2. rev. og udv. udg. København: Gyldendal [1. udg. Forening for Boghåndværk, 1990]