Ledelseskommunikation

“Ledelseskommunikation” er sammensat af to centrale begreber i alle typer organisationer, nemlig ledelse og kommunikation. “Ledelse” forstås ofte som et spørgsmål om at opnå et mål gennem andre, hvorimod “kommunikation” handler om at udveksle information mellem mennesker. Ledelseskommunikation er dermed en disciplin, hvor kommunikation indgår som et centralt element i målopfyldelsen.

I bred forstand kan ledelseskommunikation defineres som den kommunikation, der finder sted mellem ledelse og medarbejdere. Mere specifikt kan ledelseskommunikation siges at favne både eksekvering af strategi samt opgaven med at skabe, vedligeholde, udvikle og afvikle relationer mellem mennesker. I den danske faglitteratur kan det være en omstændelig opgave at identificere en mere nuanceret definition af begrebet ledelseskommunikation til trods for de mange udgivelser inden for feltet.

I bogen Forandrende ledelseskommunikation – metaforer i organisationer (2012) redegør Linda Greve og Steen Hildebrandt for metaforers betydning i forhold til vores måde at tænke og omtale kommunikation og organisationer på i forbindelse med forandringer. Ifølge bogens forfattere handler forandrende ledelseskommunikation om “at identificere de billeder, organisationen tænker om rutiner, visioner og muligheder i, og så ændre dem i den retning, der vil være meningsfuld” (Greve & Hildebrandt 2012: 8). Forfatterne formulerer dog ikke en konkret definition af ledelseskommunikation.

Anders Bordum (2016) bidrager med en definition af det, han kalder “strategisk ledelseskommunikation”, som er “ledelse med visioner, missioner og værdier” (269). Strategisk ledelseskommunikation handler om “forhold, som spiller en væsentlig rolle for at definere og skabe en tilsigtet og samordnet udviklingsretning i en virksomhed” (269). Udviklingsstrategien er således både omdrejningspunktet og synergierne ud til selve udarbejdelsen og formuleringen af strategien.

Med begrebet strategisk ledelseskommunikation fremhæves – som begrebet i al sin banalitet indikerer – kommunikationens strategiske element i ledelseskommunikationen. At differentiere mellem strategisk ledelseskommunikation og ledelseskommunikation kan dog fremstå som en kamp mellem ord, da selve eksekveringen af strategien er et naturligt omdrejningspunkt for ledelseskommunikationsopgaven.

At ledelseskommunikationen både favner eksekvering af strategi og opgaven med at skabe, vedligeholde, udvikle og afvikle relationer mellem mennesker kan betragtes som to forskellige sider af ledelseskommunikationsopgaven. Kommunikation er altså ikke bare et spørgsmål om at videregive et budskab, men samtidig et spørgsmål om at skabe, vedligeholde eller at ændre relationer (Lundholt 2018). I den angelsaksiske litteratur, giver begreberne leadership (lederskab) og management (ledelse) mulighed for at skelne mellem disse to nuancer, hvilket der ikke er tradition for i det danske sprog. Leadership forbindes med langsigtede, retningsgivende og motiverende indsatser, hvorimod management handler om mere kortsigtede, kontrollerende og ressourceallokerende aktiviteter. Både leadership og management communication er vigtige bestanddele af ledelseskommunikationen. Hvorvidt man som leder vælger den ene eller anden form skal baseres på, hvad man ønsker at opnå med den pågældende kommunikation.

Da begreberne belyser forskellige aspekter af ledelsesopgaven, kræver de på tilsvarende vis forskellige kommunikationsudførelser.

Overordnet set kan management communication siges at være instrumentel i den forstand, at kommunikation bliver opfattet som et redskab, ledere kan anvende til at støtte medarbejderne i at udføre deres opgaver. Leadership communication betragtes som et redskab til at opbygge tillid mellem ledere og medarbejdere, samt en måde, hvorpå lederen kan oparbejde engagement og opbakning til virksomhedens strategi (se eksempelvis Baldoni 2004). Ifølge Barret (2006) er leadership communication; “the controlled, purposeful transfer of meaning by which leaders influence a single person, a group, an organization, or a community” (385-390).

Begreberne leadership og management communication beskriver forskellige mål med kommunikationsopgaven. Der er dog en tendens til, at forskellen mellem de to begreber ikke opretholdes, når de forbindes med kommunikation. Det skyldes, at begrebet management også anvendes til at betegne selve ledelsen i organisationer. Som vist nedenfor betyder dette, at langt de fleste teoretikere anvender begrebet management communication som et samlende begreb for både leadership og management communication. Denne sammensmeltning af de to ledelseskommunikationsopgaver er det samme, der oftest gør sig gældende i forhold til forståelsen af det danske begreb ledelseskommunikation. Begrebet ledelseskommunikation anvendes hermed primært til at adskille ledelseskommunikation fra andre kommunikationskategorier fremfor at opretholde forskellene mellem leadership og management communication.

Kalla (2005) arbejder eksempelvis med fire domæner i den interne kommunikation: business (kommunikationskompetencer blandt medarbejdere), corporate (den formelle kommunikation typisk udarbejdet af kommunikationsafdelingen), organisational (kommunikationens betydningsdannelse) og management communication (lederens kommunikationskompetencer). Ifølge Kalla handler management communication om at udarbejde og sprede viden i organisationen med fokus på at øge effektiviteten hos organisationens medarbejdere. Kommunikation betragtes således som en række færdigheder, der kan øges vha. forskrevne retningslinjer.

van Riel og Fombrun (2007) ser management communication som en disciplin, der strækker sig ud over en række kommunikative færdigheder. Management communication bliver kategoriseret som en ud af tre discipliner i corporate communication: management communication, marketing communication og organizational communication. van Riel og Fombrun betragter management communication som kommunikation fra ledelsen, der har til formål at opnå en fælles vision, etablere og fastholde tillid til ledelsen, håndtere forandring samt at ‘empower’ og motivere medarbejdere.

Cornelissen (2017) bruger også begrebet management communication som en fællesnævner for både management og leadership communication. Med begrebet employee communication skelner han mellem management communication og corporate information and communication systems. Her rummer betegnelsen “management communication” kommunikation relateret til den enkelte medarbejders konkrete opgaver og aktiviteter samt dennes moral og trivsel (Cornelissn 2017: 164). Kategorien “corporate information and communication systems” henviser til de teknologiske kommunikationssystemer, der muliggør den første kategori, samt kaskadering af overordnede budskaber ud i organisationen.

Sammensmeltningen mellem leadership og management communication er i særdeleshed tydelig i Hallahan m.fl.’s (2007) definition af management communication, der defineres som en opgave i at facilitere aktiviteter og skabe forståelse for organisationens mission, vision og mål og derudover at forsyne medarbejdere med information om dag-til-dag-aktiviteter. Denne definition ligger til grund for Lundholt’s definition af ledelseskommunikation som “en opgave med at forsyne medarbejdere med information om dag-til-dag-aktiviteter (management communication) og facilitere aktiviteter og/eller skabe forståelse for og ejerskab til organisationens strategi (leadership communication)” (Lundholt 2018). Som fremhævet i citatet favner forståelsen af ledelseskommunikation både management og leadership.

(2018)

Supplerende læsning

Aggerholm, Asmuss, Ditlevsen m.fl. 2010, Femø Nielsen 2010, O’Rourke 2014

Reference

Aggerholm, Helle Kryger; Asmuss, Birte; Ditlevsen, Marianne Grove m.fl. (2010). Intern kommunikation under forandring. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Baldoni, John (2004). “Powerful Leadership Communication.” Leader to Leader, 32, s. 20-24

Barrett, Deborah J. (2006). “Leadership Communication: A Communication Approach for Senior-Level Managers.” I: Handbook of Business Strategy. Bingley: Emerald Group Publishing, s. 385-390 [Tilgængelig fra >https://scholarship.rice.edu/handle/1911/27037< (Set 27.03.18)]

Bordum, Anders (2016). “Strategisk Ledelseskommunikation.” I: Helder, Jørn & Nørgaard, Jens Lautrup (red.). Kommunikationsteori: en grundbog. (2. udg.). København: Hans Reitzel, s. 269-283

Cornelissen, Joep (2017). Corporate Communication. London: Sage

Femø Nielsen, Mie (2010). Strategisk kommunikation. København: Akademisk Forlag

Greve, Linda og Hildebrandt, Steen (2012). Forandrende ledelseskommunikation – metaforer i organisationer. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Hallahan, Kirk; Holtzhausen, Derina; Verčič, Dejan og Sriramesh, Krishnamurthy (2007). “Defining Strategic Communication.” International Journal of Strategic Communication, 1 (1), s. 3-35

Helth, Poula (2013). At tale med omtanke: Kommunikation i det personlige lederskab. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Johnsen, Erik (1997). “Ledelseskommunikation.” I: Johnsen, Erik og Hildebrandt, Steen (red.). Ledelse ´97. København: Børsens Forlag, s. 85-119

Johnsen, Erik (2003). “Ledelseskommunikation.” I: Helder, Jørn og Kragh, Bodil (red.). Når virksomheden åbner sit vindue. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 168-178

Kalla, Hannah K. (2005). “Integrated internal communications: a multidisciplinary perspective.” Corporate Communications: An International Journal, 10 (4), s. 302-314

Lundholt, Marianne W. (2018). “Hvad er ledelseskommunikation.” I: Lundholt, Marianne W. & Uldal, Anette (red.). Ledelseskommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Lundholt, Marianne W. &Uldal, Anette (2018). Ledelseskommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur

O’Rourke, James (2014). “Management Communication in Transition.” I: Management Communication. Harlow: Pearson, s. 1-27

van Riel, Cees. B.M. & Fombrun, Charles J. (2007). Essentials of Corporate Communication: Implementing Practices for Effective Reputation Management. London: Routledge