Fankultur

Fankultur er typisk forbundet med kendte personer, musik, film, tv-serier, sport, computerspil, brands og litteratur. Nogle fankulturer er globalt kendte, for eksempel LEGO-fans, Harry Potter-fans, Star Wars-fans, Sherlock-fans, Beliebers (Justin Bieber-fans), Little Monsters (Lady Gaga-fans), World of Warcraft-fans, Manga-fans eller Manchester United-fans. Fankultur, der ofte benævnes med det engelske ord “fandom”, kommer til udtryk i for eksempel samleobjekter, organiserede online-fanfora, events, fanturisme eller fanfiktion, hvor det handler om at hylde, fastholde fascinationen og dele viden om det, man nu er fan af.

Fanstudier er det akademiske forskningsfelt, som beskæftiger sig med fans og fankulturer. Hvor fans traditionelt defineres som individer med en bestemt affektion for populærkulturelle fænomener, så er fankulturer de sociale og kulturelle infrastrukturer og fællesskaber, som understøtter disse interesser. Individuelle fans kan have en følelsesmæssig interesse i at følge en berømthed, et band, et brand, et sportshold eller en tv-serie, men de deltager ikke nødvendigvis i socialt organiserede fanaktiviteter. Kollektive aktiviteter er, i modsætning hertil, indikationer på fankulturer. Dette gælder for eksempel medlemskab i en fanklub, aktiv deltagelse i online-fanfællesskaber eller i live sportsarrangementer. Trods denne skelnen bruger man ofte betegnelsen “fans”, når man refererer til medlemmer af en fankultur (Hills 2002; Jenkins 1992). En anden skelnen er mellem “følgere” og “fans”, hvor fans både har højere engagement og påberåber sig en social identitet i forhold til deres fanobjekt.

Fans og fankulturer er forbundet med populærkulturelle frem for finkulturelle fænomener. Fans er ofte associeret med dedikerede følgere, som er besatte af bestemte medietekster eller berømtheder, hvilket understreger de negative konnotationer af fanatisme, hysteri og sygelighed som knytter sig hertil. Personer, som har et lige så passioneret forhold til finkulturelle fænomener som litteratur eller klassisk musik, har traditionelt været betegnet som “connaisseurs” eller “aficionados”, hvilket ansås som kulturelt legitimt (Jenson 1992). Henry Jenkins var en af de første til at bestride denne distinktion, og hans Textual Poachers (1992) markerer en overgang, idet fans og fankulturer ifølge ham ikke længere kan opfattes som ukritiske forbrugere, men derimod som udtryk for en selvstændig kulturel manifestation og en modstand mod den dominante ideologi, idet fans navigerer både kreativt og kritisk inden for det, de er fan af. Fankulturer bliver således forstået til en kollektiv strategi, et tolkningsfællesskab, hvor både viden og ekspertise deles og udvikles.

Fans og fanfællesskaber har fået en stadig større plads i den del af medieforskningen, som beskæftiger sig med sociologi og cultural studies. Grunden hertil er bl.a., at fankulturer er blevet en vigtig del af populærkulturen og udfolder sig både online og offline; fans er forbrugere, som typisk også (uofficielt og officielt) selv producerer medieindhold (Scott 2012); og de er vigtige stakeholders i forbindelse med innovation og strategisk kommunikation (Gray 2010).

Forskningen har fokuseret på køn, seksualitet og performativitet  i fanpraksisser, samt til de særlige og komplekse relationer mellem producenter og konsumenter i det digitale medielandskab (Jenkins 2006). Den forskningsmæssige interesse har generelt fokuseret på fankulturer frem for fans, hvilket har bevirket, at fankulturer er blevet analyseret som isolerede, stedsbundne fænomener. Matt Hills (2002) har advaret mod faren for at overse fans som subjekter, idet man dermed ignorerer, hvordan fans af Star Trek også kan være fans af andre, tilsyneladende ikkerelaterede fænomener – f.eks. horrorfilm. Disse forbindelser udgør vigtige fanrepertoirer, da fans bevæger sig mellem forskellige fanobjekter og navigerer gennem intertekstuelle netværk, som f.eks. fantasy-genrematricer.

(2016)

Supplerende læsning

Duffett 2013, Gray, Sandvoss & Harrington 2007, Hellekson & Busse 2006

Reference

Duffett, Mark (2013). Understanding fandom: an introduction to the study of media fan culture. New York: Bloomsbury

Gray, Jonathan (2010). Show Sold Separately: Promos, Spoilers, and Other Media Paratexts. New York: New York University Press

Gray, Jonathan; Sandvoss, Cornel & Harrington, Lee (red.) (2007). Fandom: Identities and communities in a mediated world. New York: New York University Press

Hellekson, Karen & Busse, Kristina (red.) (2006). Fan fiction and fan communities in the age of the Internet: New essays. London: McFarland

Hills, Matt (2002). Fan Cultures. London: Routledge

Jenkins, Henry (1992). Textual Poachers: Television Fans and Participatory
Culture
. New York: Routledge

Jenkins, Henry (2006). Convergence Culture: Where Old and New Media Collide.
New York: New York University Press

Jenson, Joli (1992). “Fandom as pathology: The consequences of characterization.” I: Lewis, Lisa A. (red.). The Adoring Audience: Fan Culture and Popular Media. London: Routledge, s. 9-29

Scott, Suzanne (2013). “Who’s Steering the Mothership? The Role of the Fanboy Auteur in Transmedia Storytelling.” I: Delwiche, Aaron & Henderson, Jennifer Jacobs (red.). The Participartory Cultures Handbook. New York: Routledge, s. 43-52

Tulloch, John & Jenkins, Henry (1995). Science Fiction Audiences: Watching Doctor Who and Star Trek. London: Routledge