Digital journalistik

Digital journalistik er en samlebetegnelse for den journalistik, der produceres til, publiceres på og/eller distribueres gennem digitale, internetbaserede medier.

Parallelt med udbredelsen af World Wide Web begyndte den digitale journalistik at vinde frem i midten af 1990’erne. I de første år havde den digitale journalistik et tvivlsomt ry, fordi den primært bestod af “shovelware” (den trykte avis’ artikler uden tilpasning til den digitale teknologis præmisser) og hastigt producerede nyheder af ofte lav journalistisk kvalitet. Op gennem 2000’erne modnedes den digitale journalistik langsomt, og brugerskabt indhold på eksempelvis blogs begyndte i forskellige sammenhænge at spille en fremtrædende rolle (blandt andet i dækningen af terror-angrebet i USA 11. september 2001, hvor de etablerede mediers netaviser bukkede under på grund af overbelastning af serverne, og af munkenes opstand i Myanmar i 2007). I en dansk sammenhæng er særligt Berlingske Tidendes Cavling-vindende projekt “Forbrydelsen” (2008) værd at lægge mærke til på grund af dets integration af klassisk journalistik, brugernes bidrag og nyskabende brug af de digitale potentialer. En vigtig udvikling i den digitale journalistiks historie fandt sted i december 2012, hvor The New York Times publicerede den interaktive “Snow Fall: The Avalanche at Tunnel Creek,” hvor skrift, lyd, billeder og flere andre udtryksformer blev blandet i en journalistisk feature. Denne produktion er siden blevet et referencepunkt blandt både journalister og journalistik-forskere, fordi den af mange blev set som den første reelle indfrielse af den digitale journalistiks potentiale.

Selvom den journalistiske kernefaglighed i den digitale journalistik er den samme som ved journalistisk, der er produceret, publiceret og distribueret via de traditionelle medier, adskiller den digitale journalistik sig dog på flere måder. Det kommer særligt til udtryk i forhold til det indhold, der bliver publiceret, og hvordan det bliver produceret i forhold til traditionel journalistisk praksis.

Hvad angår indhold, er digital journalistik kendetegnet ved tilstedeværelsen af en række formidlingsmæssige potentialer, som i kombination er unikke for digitale (i modsætning til analoge og elektroniske) medier. Det drejer sig om øjeblikkelighed, multimodalitet, interaktivitet og hypertekstualitet (jf. Deuze 2003) men kan også omfatte muligheden for individualisering af indhold og stofudvælgelse på baggrund af eksempelvis lokalitet eller personlige præferencer (Thurman 2011).
En anden forskel er, at den digitale nyhed på grund af muligheden for kontinuerligt at ændre i publiceret indhold antager karakter af en proces snarere end et endeligt produkt (Karlsson 2006). Inden for forskningen har der været et særligt fokus på formidlingen i realtid og på publikum mulighed for i stigende grad at deltage i den journalistiske proces og distributionen og diskussionen af nyhederne (Steensen 2011).

Hvad angår den journalistiske praksis, adskiller digital journalistik sig fra den traditionelle journalistik på flere punkter. Én konsekvens af digitaliseringen er, at grænserne mellem, hvem der bidrager til, producerer, publicerer og distribuerer journalistik eller noget, der minder om det, i stigende grad er udflydende, således at de etablerede medieorganisationer ikke længere har monopol på disse aktiviteter (se Anderson, Bell & Shirky 2012). Ikke mindst sociale medier spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng (Hermida 2010).

Derudover har den digitale teknologis potentiale for øjeblikkelig overførsel af materiale ført til et skærpet fokus på journalistisk dækning i realtid. Inden for de senere år er algoritmer og forskellige former for automatiseret indhold desuden begyndt at spille en større rolle i digital journalistik (Carlson 2015, van Dalen 2012), ligesom journalister og redaktører i stigende grad lader deres arbejde påvirke af de indsigter i publikums ageren, brugen af cookies muliggør.
Denne udvikling knytter an til den generelle betragtning, at digitaliseringen af journalistikken udfordrer flere af feltets klassiske teoretiske begreber. Den gængse opfattelse af nyhedskriterier er således udfordret af den øgede viden om, hvad det helt præcist er, publikum ser, hører og læser (Cherubini & Kleis Nielsen 2016), og journalisters og redaktørers privilegerede gatekeeper-funktion er ligeledes under forandring, når alle kan udvælge og videredistribuere digitalt materiale og derved virke som det, Bruns (2005) kalder “gatewatcher”.

(2017)

Forfatter Aske Kammer
Supplerende læsning

Boczkowski 2004, Bro & Wallberg 2014, Hartley 2012, Paterson & Domingo 2008

Reference

Anderson, C. W.; Bell, Emily & Shirky, Clay (2012). Post Industrial Journalism: Adapting to the Present. New York: Tow Center for Digital Journalism, Columbia Journalism School

Boczkowski, Pablo J. (2004). Digitizing the News. Innovation in Online Newspapers. Cambridge, Mass.: The MIT Press

Bruns, Axel (2005). Gatewatching: Collaborative online news production. New York: Peter Lang

Carlson, Matt (2015). “The Robotic Reporter.” Digital Journalism, 3 (3), s. 416-431

Cherubini, Federica & Kleis Nielsen, Rasmus (2016). Editorial Analytics: How News Media Are Developing and Using Audience Data and Metrics. Oxford: Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford

Deuze, Mark (2003). “The web and its journalisms: considering the consequences of different types of newsmedia online.” New Media & Society, 5 (2), s. 203-230

Hartley, Jannie Møller (2012). Nyheder på internettet. København: Handelshøjskolens Forlag

Hermida, Alfred (2010). “Twittering the News. The emergence of ambient journalism.” Journalism Practice, 4 (3), s. 297-308

Karlsson, Michael (2006). Nätjournalistik. En explorativ fallstudie av digitala mediers karaktärsdrag på fyra svenska nyhetssajter. PhD-afh.. Lund: Enheten för medie- och kommunikationsvetenskap, Lunds universitet,

Paterson, Chris & Domingo, David (red.) (2008). Making Online News. The Ethnography of New Media Production. New York: Peter Lang

Steensen, Steen (2011). “Online Journalism and the Promises of New Technology. A critical review and look ahead.” Journalism Studies, 12 (3), s. 311-327

Thurman, Neil (2011). “Making ‘The Daily Me’: Technology, economics and habit in the mainstream assimilation of personalized news.” Journalism, 12 (4), s. 395-415

van Dalen, Arjen (2012). “The Algorithms behind the Headlines. How machine-written news redefines the core skills of human journalists.” Journalism Practice, 6 (5-6), s. 648-658