Instagram

Instagram er en mobil fotodelingsapplikation, som blev lanceret i 2010. I 2012 blev applikationen opkøbt af Facebook for en mia. dollars og har siden da været en del af Facebooks forretningsgrundlag. Med sine mere end 700 mio. aktive brugere på verdensplan (Constine 2017a) er Instagram et af de mest populære sociale medier, hvis omdrejningspunkt er deling af billeder. Siden 2014 har Instagram også muliggjort deling af korte videoklip på op til 15 sekunder.

En bruger af Instagram har mulighed for at tage et billede med sin mobiltelefon og hurtigt redigere det ved at tilføje flere foruddefinerede filtre, som ændrer og ofte forskønner billedets udseende (McNely 2012). Herefter deles billedet på den enkelte brugers profil og optræder i en nyhedsstrøm (news feed) hos de følgere (eller abonnenter), som vedkommende har. Det er muligt at gøre brug af et tidligere arkiveret motiv, idet Instagram muliggør adgang til mobiltelefonens fotobibliotek. Brugerne har ligeledes mulighed for simultant at poste de uploadede billeder til andre sociale netværkstjenester såsom Facebook, Twitter og Tumblr. Instagram kan tilgås via en webbrowser, hvor delt indhold kan ses, men det er kun via den mobile applikation, at billeder kan uploades. Som det er tilfældet med andre sociale netværkstjenester, er den enkelte brugers følgernetværk (Klastrup 2016) synligt for andre brugere, men man kan dog vælge at have en privat profil, hvor brugerens opslag, netværk og interaktioner med andre brugere kun kan ses af godkendte følgere. Med en offentlig profil kan den enkelte brugers indhold som udgangspunkt tilgås af alle andre Instagram-brugere. At være følgere af hinanden på Instagram involverer ikke gensidighed, hvorfor der ikke er tale om, at brugerne indgår “venskaber”, som man kender det fra andre sociale netværkstjenester. Eksempelvis kan kendte Instagram-brugere have millioner af følgere uden selv at følge andre brugere på tjenesten.

Instagram bruges især til at udtrykke sig visuelt (se fx Kofoed & Larsen 2016; Lobinger 2016; Bakhshi, Shamma & Gilbert 2014; Hu, Manikonda & Kambhampati 2014). Fotodeling på Instagram kan betegnes som “networked photography” (Lobinger 2016), hvor dét at dele billeder er en rutinemæssig kommunikativ handling i hverdagslivet kendetegnet ved, at billeder kan deles, lige efter at de er taget. På Instagram er der ofte fokus på de visuelle kvaliteter ved de delte billeder frem for selve indholdet. Brugerne ønsker således ofte at fortælle noget med (og ikke nødvendigvis om) de billeder, der deles (Lobinger 2016; Kofoed & Larsen 2016). En undersøgelse af et repræsentativt udsnit af aktive Instagram-brugere foretaget af Hu, Manikonda og Kambhampa viser, at de billeder, der typisk deles på Instagram, er selfies eller fotos, hvor brugere poserer sammen med venner (Hu, Manikonda & Kambhampati 2014). I forlængelse heraf peger en anden undersøgelse foretaget af Bakhshi, Shamma og Gilbert på, at det særligt er den type af billeder (fotos hvorpå der optræder ansigter), som opnår flest interaktioner på applikationen (Bakhshi, Shamma & Gilbert 2014).

Brugerne har således mulighed for at interagere med hinanden i form af likes og kommentarer på hinandens billeder. Antallet af likes (eller “Synes godt om”-tilkendegivelser) vises direkte under det uploadede billede. Brugere kan ligeledes tagge hinanden i opslag eller kommentarer. På Instagram kan billeder deles under hashtags, der fungerer som interne links, som forbinder billeder og profiler med hinanden under et forankret emne. Hashtags fungerer således både som metadata, der siger noget om, hvordan billedet skal afkodes, og hvad afsender ønsker at fortælle med billedet, og som “konversationel tagging” (Zappavigna 2014), der forbinder brugere med samme interesse med hinanden. Siden slutningen af 2017 har det været muligt at abonnere på hashtags på Instagram, så brugerne har mulighed for at følge med i billeder og videoer om et bestemt emne, uden nødvendigvis at skulle følge de profiler, som deler billeder om det pågældende emne. Endelig er der på Instagram mulighed for at tilføje en lokationsangivelse af, hvor billedet eller videoen er taget, hvilket er endnu en type metadata tilgængelig på mediet. Metodisk er der mange muligheder for at studere Instagram ved netop at fokusere på de (ofte store mængder) metadata, platformen stiller til rådighed (se fx Highfield & Leaver 2014, 2016; Hochman & Manovich 2013).

I 2016 lancerede Instagram funktionen “Stories” (eller på dansk “Historier”), som – også ifølge udviklerne selv – var en direkte kopi af Snapchats tilsvarende funktion “MyStory” (Constine 2016; Newton 2016). “Stories” fungerer som et sekundært feed i toppen over den egentlige nyhedsstrøm, hvor brugerne kan tilføje indhold (i form af billeder eller små videobidder), som udelukkende vil være tilgængeligt for følgerne i 24 timer, inden det selvdestruerer. Formålet med denne funktion skulle ifølge Instagram selv være at opfordre brugerne til at dele mere ubetydelige øjeblikke fra deres liv og ikke kun højdepunkter (Constine 2016). Tiltaget kunne således anskues som et forsøg på at erobre (særligt de unge) brugere fra Snapchat, der med flygtighed og selvdestruktion af billeder som grundfeature har skabt et rum for deling af små og “ligegyldige” øjeblikke fra hverdagslivet (se fx Bayer m.fl. 2016; Kofoed & Larsen 2016).

I løbet af 2017 stod det klart, at det var en god strategi for Instagram at inkorporere Stories, for tjenesten tiltrak ikke alene mange nye brugere, men overhalede også Snapchat ved at have flere unikke daglige brugere af Stories, end Snapchat har på MyStory (Constine 2017b; Kolbeck 2017).

Løbende tilføjes der nye funktioner til Instagram. I dag er der således muligheder for at tilføje geo tags, stickers, tegninger eller selfie lenses til billeder og videoer i Stories, brugerne kan sende privatbeskeder til hinanden, arkivere bestemte billeder eller “reposte” hinandens billeder. Ligeledes er der opstået et helt økosystem af tredjepartsapps omkring Instagram, herunder Instagrams egne apps Layout, Hyperlapse og Boomerang, som giver yderligere muligheder for kreativ foto- og videodeling (Leaver & Highfield 2018).

Forskningen i brugen af Instagram har hidtil fokuseret på både strategisk (virksomheds)kommunikation og på private brugeres anvendelse af Instagram til selv-præsentation. Forskningen i strategisk virksomhedskommunikation på Instagram har bl.a. haft fokus på, hvordan virksomheder forsøger at forme deres identitet og styrke deres image via fotodeling (se fx McNely 2012), eller hvordan store brands anvender fotodelingsapplikationen til branding, og hvilken betydning algoritmer har i den forbindelse (se Carah & Shaul 2015). Dertil kommer studier af Instagram som en del af politiske kampagner (se fx Filimonov, Russman & Svensson 2016; Lalancette & Raynauld 2017; Larsson 2017).

Den del af forskningen, som har haft fokus på private brugeres anvendelse af Instagram, har eksempelvis undersøgt fremstillingen af moderskab (Zappavigna 2016), graviditet (Tiidenberg & Baym 2017), fitness og sportspræstationer (Tiggemann & Zaccardo 2016; Smith & Sanderson 2015) eller sorgbearbejdning på Instagram (Gibbs m.fl. 2015; Leaver & Highfield 2018). Dertil kommer studier af de communities, som opstår på Instagram omkring bestemte hashtags eller interessespecifikke emner som online fandom og tv-seening (Highfield 2017), streetart (MacDowall & de Souza 2017) eller spiseforstyrrelser (Ging & Garvey 2017). Sammenlignet med Facebook og Twitter har Instagram dog endnu ikke opnået tilnærmelsesvist samme forskningsmæssige bevågenhed.

Som nævnt ejes Instagram i dag af Facebook, som opkøbte tjenesten i 2012, hvorfor denne nu også er en central del af Facebooks forretningsmodel. I 2014 indførte man sponsorerede opslag for at gøre det endnu mere oplagt for virksomheder at anvende Instagram til annoncering og markedskommunikation. Når virksomheder anvender Instagram, er det med udgangspunkt i samme funktionalitet som de almindelige brugere, hvorfor Instagrams annonceringsmodel med de sponsorerede opslag tager udgangspunkt i at forstærke virksomhedernes allerede-eksisterende engagement på det sociale medie (Carah & Shaul 2015). Således er der ikke den store forskel på sponsorerede og ikke-sponsorerede opslag fra virksomheder, men med sponsorerede opslag kan virksomhederne betale for at få deres fotos eller videoer vist i nyhedsstrømmen hos brugere, som ikke følger dem. Her markeres opslag dog som sponsoreret.

Da Instagram i marts 2016 annoncerede, at indhold på platformen fremover ville blive vist for den enkelte bruger med udgangspunkt i algoritmer; altså en personaliseret strøm af billeder fra de brugere, man vælger at følge, vakte det utilfredshed hos mange private brugere. Ifølge Instagram skete det for at forbedre brugeroplevelsen på tjenesten, men brugerne begræd denne ændring og så det som en krænkelse af deres autonomi og som en måde at fremme Instagrams kommercielle interesser på (se Mahnke Skrubbeltrang, Grunnet & Tarp 2017).

(2018)

 

Supplerende læsning

Bakhshi, Shamma & Gilbert 2014, Highfield & Leaver 2014, Hochman & Manovich 2013, Hu, Manikonda & Kambhampati 2014, Thorlacious 2018

Reference

Bakhshi, Saeideh; Shamma, David A. & Gilbert, Eric (2014). “Faces engage us: Photos with faces attract more likes and comments on Instagram.” CHI ’14: Proceedings of the SIGCHI Conference on Human Factors in Computing Systems, Toronto, Canada, 26. april - 1. maj, s. 965-974. [Tilgængelig på: <http://dx.doi.org/10.1145/2556288.2557403> (Set 01.2018)]

Bayer, Joseph B.; Ellison, Nicole B.; Schoenebeck, Sarita Y. & Falk, Emily B. (2016). “Sharing the small moments: ephemeral social interaction on Snapchat.” Information, Communication & Society, 19 (7), s. 956-977. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1080/1369118X.2015.1084349> (Set 01.2018)]

Carah, Nicholas & Shaul, Michelle (2015). ”Brands and Instagram: Point, tap, swipe, glance.” Mobile Media & Communication, 4 (1), s. 69-84. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/2050157915598180> (Set 01.2018)]

Constine, Josh (2016). “Instagram CEO on Stories: Snapchat deserves all the credit.” Techcrunch.Com, 2. august. [Tilgængelig på: <https://techcrunch.com/2016/08/02/silicon-copy/> (Set 01.2018)]

Constine, Josh (2017a). “Instagram’s growth speeds up as it hits 700 million users.” Techcrunch.Com, 26. april. [Tilgængelig på: <https://techcrunch.com/2017/04/26/instagram-700-million-users/> (Set 01.2018)]

Constine, Josh (2017b). “Instagram Stories is stealing Snapchat’s users.” Techcrunch.Com, 30. januar. [Tilgængelig på: <https://techcrunch.com/2017/01/30/attack-of-the-clone/> (Set 01.2018)]

Filimonov, Kirill; Russmann, Uta & Svensson, Jakob (2016). “Picturing the Party: Instagram and Party Campaigning in the 2014 Swedish Elections.” Social Media + Society, 2 (3), s. 1-11. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/2056305116662179> (Set 01.2018)]

Gibbs, Martin; Meese, James; Arnold, Michael; Nansen, Bjorn & Carter, Marcus (2015). “#Funeral and Instagram: death, social media, and platform vernacular.” Information, Communication & Society, 18 (3), s. 255-268. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1080/1369118X.2014.987152> (Set 01.2018)]

Ging, Debbie & Garvey, Sarah (2017). “‘Written in these scars are the stories I can’t explain’: A content analysis of pro-ana and thinspiration image sharing on Instagram.” New Media & Society, 20 (3), s. 1181-1200. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/1461444816687288> (Set 01.2018)]

Highfield, Tim (2017). “Social TV and depiction of community on social media: Instagram and Eurovision fandom.” I: Messaris, Paul & Humphreys, Lee (red.). Digital Media: Transformations in Human Communication. 2. udg. New York: Peter Lang s. 156-165 [1. udg. 2007]

Highfield, Tim & Leaver, Tama (2014). “A methodology for mapping Instagram hashtags.” First Monday, 20 (1). [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.5210/fm.v20i1.5563> (Set 01.2018)]

Highfield, Tim & Leaver, Tama (2016). “Instagrammatics and digital methods: Studying visual social media, from selfies and GIFs to memes and emoji.” Communication Research and Practice, 2 (1), s. 47-62. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1080/22041451.2016.1155332> (Set 01.2018)]

Hochman, Nadav & Manovich, Lev (2013). “Zooming into an Instagram City: Reading the local through social media.” First Monday, 18 (7). [Tilgængelig på: <doi: http://dx.doi.org/10.5210/fm.v18i7.4711> (Set 01.2018)]

Hu, Yuheng; Manikonda, Lydia & Kambhampati, Subbarao (2014). “What We Instagram: A First Analysis of Instagram Photo Content and User Types.” Proceedings of the Eighth International AAAI Conference on Weblogs and Social Media, Ann Arbor, Michigan, US, 1.-4. juni, s. 595-598. [Tilgængelig på: <http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/ICWSM14/paper/view/8118> (Set 01.2018)]

Klastrup, Lisbeth (2016). Sociale netværksmedier. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Kofoed, Jette & Larsen, Malene Charlotte (2016). ”A snap of intimacy: Photo-sharing practices among young people on social media.” First Monday, 21 (11). [Tilgængelig på: <http://firstmonday.org/ojs/index.php/fm/article/view/6905> (Set 01.2018)]

Kolbeck, Julie (2017). “Snapchat vs. Instagram: Hvilket ‘story’-format er bedst?” Bureaubiz, 25. april. [Tilgængelig på: <https://bureaubiz.dk/snapchat-vs-instagram-hvilket-story-format-bedst/> (Set 01.2018)]

Lalancette, Mireille & Raynauld, Vincent (2017). “The Power of Political Image: Justin Trudeau, Instagram, and Celebrity Politics.” American Behavioral Scientist. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/0002764217744838> (Set 01.2018)]

Larsson, Anders Olof (2017). “Top Users and Long Tails: Twitter and Instagram Use During the 2015 Norwegian Elections.” Social Media + Society, 3 (2), s. 1-12. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/2056305117713776> (Set 01.2018)]

Leaver, Tama & Highfield, Tim (2018). “Visualising the ends of identity: Pre-birth and post-death on Instagram.” Information, Communication & Society, 21 (1), s. 30-45. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1080/1369118X.2016.1259343> (Set 01.2018)]

Lobinger, Katharina (2016). “Photographs as things – photographs of things. A texto-material perspective on photo-sharing practices.” Information, Communication & Society, 19 (4), s. 475-488

MacDowall, Lachlan John & de Souza, Poppy (2017). “‘I’d Double Tap That!!’: Street art, graffiti, and Instagram research.” Media, Culture & Society, 40 (1), s. 3-22. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/0163443717703793> (Set 01.2018)]

Mahnke Skrubbeltrang, Martina; Grunnet, Josefine & Tarp, Nicolai (2017). “#RIPINSTAGRAM: Examining user’s counter-narratives opposing the introduction of algorithmic personalization on Instagram.” First Monday, 22 (4). [Tilgængelig på: <doi: http://dx.doi.org/10.5210/fm.v22i4.7574> (Set 01.2018)]

McNely, Brian (2012). “Shaping organizational image-power through images: Case histories of Instagram.” Proceedings of the IEEE Professional Communication Conference, Piscataway, New Jersey, US, s. 1-8

Newton, Casey (2016). “Instagram’s new stories are a near-perfect copy of Snapchat stories.” The Verge, 2. august. [Tilgængelig på: <http://www.theverge.com/2016/8/2/12348354/instagram-stories-announced-snapchat-kevin-systrom-interview> (Set 01.2018)]

Smith, Lauren Reichart & Sanderson, Jimmy (2015). “I’m Going to Instagram It! An Analysis of Athlete Self-Presentation on Instagram.” Journal of Broadcasting & Electronic Media, 59 (2), s. 342-358. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1080/08838151.2015.1029125> (Set 01.2018)]

Thorlacious, Lisbeth (2018). Visuel kommunikation på digitale medier. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Tiggemann, Marika & Zaccardo, Mia (2016). “‘Strong is the new skinny’: A content analysis of #fitspiration images on Instagram.” Journal of Health Psychology. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/1359105316639436> (Set 01.2018)]

Tiidenberg, Katrin & Baym, Nancy K. (2017). “Learn It, Buy It, Work It: Intensive Pregnancy on Instagram.” Social Media + Society, 3 (1), s. 1-13. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/2056305116685108> (Set 01.2018)]

Zappavigna, Michele (2014). “CoffeeTweets: Bonding around the bean on Twitter.” I: Seargeant, Philip & Tagg, Caroline (red.). The Language of Social Media: Identity and Community on the Internet. London: Palgrave Macmillan UK, s. 139-160. [Tilgængelig på: <http://dx.doi.org/10.1057/9781137029317_7> (Set 01.2018)]

Zappavigna, Michele (2016). “Social media photography: construing subjectivity in Instagram images.” Visual Communication, 15 (3), s. 271-292. [Tilgængelig på: <https://doi.org/10.1177/1470357216643220> (Set 01.2018)]