Visuel kommunikation

Visuel kommunikation er et begreb, som siden slutningen af 1970’erne gradvist har udviklet sig til en etableret betegnelse i mange sammenhænge både inden for den humanistiske og den naturvidenskabelige videnskabstradition. Det er en betegnelse, som favner et bredt spektrum af teorier og forskning inden for forskellige fagtraditioner, som beskæftiger sig med visuelle repræsentationer lige fra praktisk udarbejdelse af grafisk design til komplicerede teorier inden for visuel semiotik.

Visuel kommunikation benyttes fx ofte som et synonym eller overordnet betegnelse for teorier inden for visuel retorik, visuel literacy, billedteori, billedkommunikation, visuel perception og kognitionsteori, visuel kultur, klassisk semiotik, multimodal social semiotik mv. I nærværende leksikon er der da også en lang række opslag, som beskæftiger sig med det visuelle i en eller anden form, og som således er omfattet af visuel kommunikation som en overordnet betegnelse. Det gælder fx opslagene, der er listet under Se også.

Ifølge Den danske ordbog stammer betegnelsen ”visuel” fra det latinske ”visualis” og betyder ”synlig” og vedrører synet og synsindtryk. Betegnelsen ”kommunikation” stammer ifølge Den danske ordbog fra det latinske ”communicatio” og betyder udveksling af informationer, budskaber og meddelelser mellem personer, dyr eller maskiner, især ved benyttelse af tegnsystemer, fx sprog. Ifølge Finn Frandsen (kommunikation) ”er begrebet kommunikation i en videnskabelig kontekst et begreb med mange betydninger, alt afhængig af, hvilket aspekt man ønsker at fokusere på. Det kan fx være det, som kommunikeres (budskabet), de medier eller kanaler, som bringes i anvendelse (krop, tale, skrift, bog, avis, radio, tv, internet osv.), de aktører som indgår i begivenheden eller processen (afsendere og modtagere), den funktion eller effekt, kommunikationen har (ændring af viden, holdning eller adfærd), eller det sæt af kontekster, som kommunikationen er indlejret i (situation, organisation, kultur eller samfund).” Frandsen refererer ydermere til ”den amerikanske kommunikationsforsker F.E.X. Dance (1970), som skelner mellem ikke mindre end femten forskellige typer af definitioner. Hans konklusion er, at begrebet kommunikation er for ”overbebyrdet”, at vi ganske enkelt vil have det til at løse for mange opgaver for os. Begreberne visuel og kommunikation er således hver især svære at definere entydigt, hvilket også afspejler sig i den gængse brug af begrebet visuel kommunikation i diverse antologier og tidsskrifter, som under titlen “Visuel kommunikation” indeholder en mangfoldighed af forskellige forskningsartikler, som har noget med det visuelle og noget med kommunikation at gøre.

Visuel kommunikation benyttes også i stigende grad som en overordnet betegnelse for fagdiscipliner og kursusudbud i uddannelsessektoren, som i et eller andet omfang beskæftiger sig med studier i det ’visuelle’. Der er således også her tale om, at visuel kommunikation er et mangfoldigt begreb, som så at sige kan favne alt, som har noget med visuelle fænomener at gøre

Et tidligt eksempel på anvendelsen af begrebet visuel kommunikation var i 1960, hvor William C. Stokoe udgav bogen Sign Language Structure: An Outline of the Visual Communication Systems of the American Deaf. Bogen revolutionerede den generelle opfattelse af sprogbrug som udelukkende at være lingvistisk.

Det var imidlertid først i slutningen af 1970’erne, at begrebet visuel kommunikation udviklede sig til at blive en mere etableret samlebetegnelse inden for forskningen i visuelle fænomener i mere bred forstand. Fx indgik betegnelsen som bogtitel i antologien Visuel kommunikation 1 og 2 redigeret af Bent Fausing og Peter Larsen (1980). Her præsenterede forfatterne en række klassiske teorier om billedkommunikation og samlede en række analyser af forskellige billedelige udtryk, der tidsmæssigt gik fra 1800-tallet til 1980 inden for forskellige mediegenrer fra kunst, reklamer, tv, massereproduktionens xylografi, fotografi, film til elektroniske billedmedier. Antologien bidrog også med tekster, som kunne falde ind under betegnelsen ”visuel kultur”, fx Dan Nissens bidrag ”Morten Korch-filmatiseringer. Mellem national samling og truet småborgerskab”.

I 1989 udkom lærebogen Seeing is believing – An Introduction to Visual Communication af Arthur Asa Berger, som introducerer de studerende til visuelle fænomener inden for massemedier og populær kultur med udgangspunkt i medierne: fotografi, film tegneserier, typografi og design, tv og computergrafik.

Det veletablerede og anerkendte peer-reviewede akademiske tidsskrift Visual Communication, som Sage Journals lancerede i 2002, udgiver videnskabelige bidrag fra forskere inden for et bredt spektrum af fagtraditioner: antropologi, sociologi og historie – og gerne bidrag inden for “still and moving images; graphic design and typography; visual phenomena such as fashion, professional vision, posture and interaction; the built and landscaped environment; and the role of the visual in relation to language, music, sound and action.”

I 2005 udgav Ken Smith m.fl. (red.) Handbook of Visual Communication: theory, methods, and media. Antologien indeholder et bredt spektrum af tekster inden for hovedområderne: æstetik, perceptionsteori, visuel repræsentationsteori, visuel retorik, kognitionsteori, visuel semiotik og receptionsteori. Som det fremgår, benyttes overskriften “visuel kommunikation” i begge disse akademiske publikationer som en overordnet betegnelse, der favner en mangfoldighed af opslag, der på en eller anden måde beskæftiger sig med visuelle fænomener. Der indgår fx også bidrag i begge publikationer, som falder inden for fagtraditionen visuel kultur og vidner om, at grænserne mellem begreberne visuel kommunikation og visuel kultur er flydende. Der er da også faglige og teoretiske sammenfald og i nogle tilfælde kan de to fagtraditioner være svære at adskille. I opslaget Visuel kultur i nærværende leksikon beskriver Søren Pold og Anne Marit Waade begrebet visuel kultur “som et teoretisk, stofligt og uddannelsesmæssigt tværfagligt felt, som har udviklet sig fra slutningen af 1980’erne og har rødder primært inden for cultural studies, kunsthistorie og antropologi.” Ifølge forfatterne forholder visuel kultur sig samtidig til visuelle repræsentationer i bred forstand og belyser, hvordan disse fungerer kulturelt, æstetisk og politisk. Fagtraditionen visuel kultur kan således betragtes som en selvstændig fagtradition, hvori der indgår elementer af visuel kommunikation.

Visuel kommunikation inden for det naturvidenskabelige paradigme. Der tegner sig også et billede af, at betegnelsen ”visuel kommunikation” benyttes som en etableret betegnelse inden for den naturvidenskabelige forskningstradition i forbindelse med visualisering af komplicerede digitale og analoge former ved hjælp at matematiske og datalogiske teknikker. Fx i tidsskriftet Journal of Audiovisual Media in Medicine (1978-2004), som udkom første gang i 1978 på forlaget Taylor & Francis, blev i 2005 lanceret som et online tidsskrift under titlen Journal of Visual Communication in Medicine.

Tidsskriftet Visual Communication and Image Representation lancerede det første tidsskrift i 1990 og publicerer til stadighed et bredt spektrum af artikler, som beskæftiger sig med visuel kommunikation og visuelle repræsentationer inden for et bredt spektrum af naturvidenskabelige fagtraditioner.

Visuel kommunikation inden for det kommunikationsfaglige paradigme. Inden for den kommunikationsfaglige tradition kan der spores en udvikling inden for området visuel kommunikation, som har rødder i kommunikationsforskningen, hvor der fokuseres på forståelsen og brugen af visuelle virkemidler i en kommunikationsfaglig kontekst. Her arbejdes der med analyse og planlægning af kommunikationsindsatser og kommunikationsprodukter med særligt henblik på de visuelle virkemidler i forbindelse med kommunikation til og mellem specifikke aktørgrupper med henblik på at opnå specifikke effekter. Lisbeth Thorlacius har med bogen Visuel kommunikation på websites (2002) (2005) og kapitlet ”Websiteanalyse” i Analyse af billedmedier – Det digitale perspektiv (Thorlacius 2015, Rose & Christiansen 2015) udviklet og demonstreret brugen af en visuel kommunikationsmodel med særligt henblik på planlagt kommunikation i konkrete medier og mellem forskellige aktørgrupper. I forlængelse af denne tradition markedsfører kommunikationsbureauerne sig i stigende grad til private og offentlige organisationer under overskriften “Visuel kommunikation” som en etableret betegnelse for grafiske designløsninger og ydelser inden for udarbejdelse af visuel identitet, logo, film, animationer, motion graphics mv.

Interessen for studier og forskning i visuel kommunikation har især siden 2000’erne været hastigt stigende blandt andet i takt med udviklingen af de sociale medier, hvor der primært kommunikeres via visuel kommunikation. Fx YouTube, hvor der kommunikeres via brugerskabte filmklip, og Instagram, hvor der ud over et hashtag, som forankrer et emne, udelukkende kommunikeres via billeder. Der er også foregået en markant visuel fremmarch på netaviserne, hvor forskning i visuel kommunikation på netaviser peger på, at pladsen til den visuelle kommunikation, dvs. større billeder, større overskrifter, mere luft mellem indholdet og tendensen til at fjerne tekst på netavisernes forsider, gennem netavisens historie siden 1993 har været markant stigende (Thorlacius 2016).

Det kan afsluttende konkluderes, at visuel kommunikation er svært at indfange som begreb og svært at beskrive som en éntydig fagtradition. Det er et begreb som gennem tiderne har udviklet sig til at være en samlebetegnelse for et bredt spektrum af forskningsfelter, som beskæftiger sig med det visuelle i en eller anden form.

(2016)

Forfatter Lisbeth Thorlacius
Supplerende læsning

Rose & Christiansen (2015)

Reference

Berger, Arthur Asa (1989). Seeing is believing – An Introduction to Visual Communication. Mountain View, Calif.: Mayfield [4. udg. McGraw-Hill Education, 2011]

Fausing, Bent & Larsen, Peter (red.) (1980). Visuel kommunikation 1 + 2. København: Medusa

Journal of Visual Communication. Sage Journals. Tilgængelig fra <http://vcj.sagepub.com/>

Journal of Visual Communication in Medicine. Taylor & Francis online. Tilgængelig fra <http://www.tandfonline.com/loi/ijau20#.ViST0aTD_QU >

The Journal of Visual Communication and Image Representation. Tilgængelig fra
<http://www.journals.elsevier.com/journal-of-visual-communication-and-image-representation/ >

Rose, Gitte & Christiansen, Hans-Christian (red.) (2015). Analyse af billedmedier – Det digitale perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 3. udgave

Smith, Ken m.fl. (red.) (2005). Handbook of visual communication: theory, methods, and media. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates

Stokoe, William (1960). Sign Language Structure: An Outline of the Visual Communication Systems of the American Deaf. Dept. of Anthropology and Linguistics, University of Buffalo. 78 s. [Genoptr. 2005 i Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 10 (1), s. 3-37] Tilgængelig fra <http://jdsde.oxfordjournals.org/content/10/1/3.full.pdf+html >

Thorlacius, Lisbeth (2005). Visuel kommunikation på websites. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2. udg. [1. udg. 2002]

Thorlacius, Lisbeth (2015). ”Websiteanalyse” I: Rose, Gitte og Christiansen, Hans-Christian (red.).Analyse af billedmedier – Det digitale perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 3. udgave

Thorlacius, Lisbeth (2016). ”Visuel remediering af de danske netaviser.” I: Blach-Ørsten, Mark & Willig, Ida (red.). Den fælles dagsorden og alle de andre. Frederiksberg: Samfundslitteratur