Sociale medier og kollektiv handlen

Brugen af sociale medier til kollektiv handlen betegner sociale bevægelsers anvendelse af sociale netværkstjenester og andre digitale medier, der faciliterer interaktion og brugerskabt indhold.

Det er fortrinsvis sociale mediers kapacitet til at muliggøre billig og hurtig spredning af information til et bredt publikum, som medieforskere har fremhævet som faciliterende for sociale bevægelsers protestaktiviteter (Bennett og Segerberg 2013). Især protesterne under det såkaldte Arabiske forår i 2011, ‘Los Indignados’-protesterne i Spanien (som startede i maj 2011), og Occupy-bevægelsen (som startede ved Wall Street i september 2011) har været i fokus som eksempler på dette demokratiske potentiale. Men allerede mere end ti år tidligere spillede online medier med mulighed for spredning af information, interaktivitet og brugerskabt indhold en central rolle i mobiliseringen af antiglobaliseringsprotester mod WTO-topmødet i Seattle i 1999, der blev kendt som ‘the Battle of Seattle’.

Mens brugen af online medier til at mobilisere støtte til kollektive protesthandlinger således ikke er et helt nyt fænomen, så har både online medieplatforme og deres regulering forandret sig betydeligt siden protesterne i Seattle i 1999 (Curran m.fl. 2012). I forbindelse med WTO-protesterne i Seattle brugte demonstranterne alternative online medier såsom Indymedia (Kahn og Kellner 2004), dvs. online medier som er baseret på nonprofit-finansiering, kollektiv organisering og horisontale strukturer (Lievrouw 2011). Siden er kommercielle sociale medieplatforme såsom Facebook og YouTube blevet populære og har vundet indpas som en væsentlig bestanddel af sociale bevægelsers medierepertoire. Bevægelserne ser de sociale medieplatformes popularitet som en mulighed for at nå større grupper og ikke kun dem, der allerede bruger alternative medier (Uldam og Askanius 2013).

Men de sociale medieplatformes muligheder er akkompagneret af udfordringer. For det første er de sociale medieplatforme ejet af store kommercielle virksomheder, hvilket privilegerer indsamling af data til markedsføringsformål, individualisering og individets selviscenesættelse frem for græsrodsbaseret politisk aktivitet (Dahlgren 2013, Fenton og Barassi 2012).

For det andet overvåger både politiet og virksomheder aktivister og andre kritiske aktører i civilsamfundet. Det gør de på sociale medier, inklusive sociale netværkstjenester og blogs. Fordi de privat ejede sociale medier skal tilgodese kommercielle interesser, kan de være tilbøjelige til at efterkomme virksomhedernes anmodninger om at fjerne kritisk indhold (Uldam 2013).

Sociale mediers potentiale for at facilitere kollektiv handlen indebærer udfordringer ud over dem, der relaterer sig til deres kommercielle interesser.

Sociale mediers mulighed for let og hurtigt at støtte en politisk aktion online – fx ved at skrive under på en underskriftsindsamling eller klikke ’like’ på Occupy Wall St.-bevægelsens Facebook-side – kan være med til at skabe en illusion af politisk indflydelse på bekostning af deltagelse i traditionelle former for kollektiv handlen såsom demonstrationer, besættelser og strejker (Calderaro og Kavada 2013).

Sociale medier indebærer ikke kun muligheder og udfordringer for demokratisk udenomsparlamentarisk ytring. Også nynazister og andre ekstreme højrefløjsgrupper med en undertrykkende dagsorden bruger sociale medier såsom blogs til at organisere og promovere deres sag (Cammaerts 2009).

Studier af sociale medier og kollektiv handlen bør derfor forholde sig til (1) demokrati, (2) teknologiernes egenskaber, deres politiske økonomi og reguleringsstrukturer samt (3) sociale bevægelsers brug og forhandling af teknologiernes betingelsesmuligheder, inklusive samspillet mellem online og offline kollektiv handlen.

(2014)

Forfatter Julie Uldam
Supplerende læsning

Dahlgren 2013

Reference

Bennett, W. Lance & Segerberg, Alexandra (2013). The Logic of Connective Action. Digital Media and the Personalization of Contentious Politics. Cambridge: Cambridge University Press

Calderaro, Andrea & Kavada, Anastasia (2013). “Online Collective Action and Policy Change.” Policy & Internet, 5 (1), s. 1-6

Cammaerts, Bart (2009). “Radical pluralism and free speech in online public spaces. The case of North Belgian extreme right discourses.” International Journal of Cultural Studies, 12 (6), s. 555-575

Curran, James; Fenton, Natalie & Freedman, Des (2012). Misunderstanding the Internet. New York: Routledge

Dahlgren, Peter (2013). The Political Web: Media, Participation and Alternative Democracy. Basingtoke/Hampshire: Palgrave

Fenton, Natalie & Barassi, Veronica (2012). “Alternative Media and Social Networking Sites: The Politics of Individuation and Political Participation”. The Communication Review, 14 (3), s. 179-196

Kahn, Richard & Kellner, Douglas (2004). “New media and internet activism: from the ‘Battle of Seattle’ to blogging.” New Media & Society, 6 (1), s. 87-95

Lievrouw, Leah (2011). Alternative and Activist New Media. Malden, Mass.: Polity Press

Uldam, Julie (2013). “Activism and the Online Mediation Opportunity Structure: Attempts to Impact Global Climate Change Policies?” Policy & Internet, 5 (1), s. 56-75

Uldam, Julie & Askanius, Tina (2013). “Online Civic Cultures: Debating Climate Change Activism on YouTube.” International Journal of Communication, 7, s. 1185-1204