Radiodokumentar

Radiodokumentar er en auditiv genre, der af lytteren opfattes at udsige noget om en faktisk forekommende og identificerbar virkelighed tematisk såvel som udtryksmæssigt. Det hørte opfattes at have en reference til virkeligheden, som er principielt forskellig fra den, der kendetegner fiktive genrer, og som sådan falder radiodokumentaren ind under samme hovedkategori som tv-dokumentarisme og dokumentarfilmen.

I Danmark kan radiodokumentaren spores tilbage til 1930’erne. Adskillige af Aksel Dahlerups hørebilleder indeholder centrale karakteristika for genren ikke blot tematisk og i den konsekvente brug af reallyd, men også kompositionelt og fortællemæssigt. Et eksempel er et besøg på Dyrehavsbakken nord for København i 1936, hvor lytteren bliver ført rundt til en række forskellige etablissementer og personer med Dahlerup som cicerone. Men som en genre, der ikke blot giver et aktuelt billede af et bestemt sted, men som også forsøger at give et samlet indtryk af et tidstypisk problem og/eller fænomen, er det først efter 2. verdenskrig, at radiodokumentaren for alvor udfolder sig. Hovedpersonen bag denne udvikling er i første omgang Willy Reunert.

Reunert (1905-1971) var født i Tyskland, opvokset i Wien og havde her oplevet den voldsomme økonomiske og sociale krise i kølvandet på 1. verdenskrig. Som erklæret antinazist flygtede han i 1933 til Finland og slog sig nogle år senere ned i Danmark. Efter besættelsen fik han mulighed for at producere en række såkaldte features, en betegnelse for radiodokumentariske udsendelser importeret fra det britiske BBC. Den første drejede sig om fattigdom (1946), den næste om bolignød (1947) og senere fulgte features om landarbejderens og husassistentens usle vilkår i Danmark på den tid. Det blev til en meget stor produktion gennem årene. I Danmarks Radios Arkiv er der bevaret mere end 80 udsendelser, bl.a. om retsvæsenet, afbetalingssystemet, de enlige mødres situation og om illegale aborter. Derudover producerede Reunert en længere serie af features om livet i Tyskland i årene efter krigen, udsendelser fra en række lande i Østeuropa samt Østrig, England og USA. Nøgleordene bag Reunerts featureproduktion var “udsyn, indsigt og samvittighed” (Poulsen 2006: 359), og til forskel fra Dahlerup havde Reunert en grundlæggende samfundskritisk indstilling. I forsøget på at genrejse Statsradiofonien efter besættelsen havde daværende radiorådsformand og senere undervisnings- og kulturminister Julius Bomholt introduceret begrebet om “den farlige radio”, dvs. en radio, der ikke blot skulle behage lytterne, men udfordre og ligefrem irritere dem, og det var i den sammenhæng, at Reunert fik mulighed for at udfolde sit samfundskritiske engagement og dermed ryste danskernes stereotype forestilling om andre lande og deres befolkninger, ikke mindst Tyskland og tyskere. Det kendetegnende for Reunerts features var, at lytterne skulle præsenteres for en subjektiv oplevelse af et samfundsmæssigt problem for dermed at fremtvinge en stillingtagen og gerne også politisk handling.

Flere andre beskæftigede sig med radiodokumentaren under betegnelsen feature i 1940’erne og 1950’erne. Det gjaldt bl.a. Christian Kryger (1915-1972), der gjorde personportrættet, især af børn, til sit særlige område, og Ivan Salto (1922-1983), der videreførte den britiske featureform i udsendelser om 2. verdenskrig, om det sociale hierarki i England i 1950’erne og om europæisk kultur. En af featuregruppens medlemmer, Viggo Clausen (1922-2012), gik dog sine egne veje. Han begyndte i samme stil som sin læremester, Reunert, men fandt snart sin egen form. Hvor Reunert ville have lytteren til at tage stilling, var Clausen mere undersøgende og udforskende i sin tilgang. Han stak en sonde ned i forskellige kulturelle lag og lod i langt højere grad personerne komme til orde på egne præmisser. Hos Reunert var fortælleren en meget central figur, og de interviewede repræsenterede bestemte sociale typer. Hos Clausen var fortælleren mere tilbagetrukket, og i stedet var fremstillingen ofte komponeret som en kontrastiv sammenstilling af udsagn, der på den ene side kommenterede hinanden, på den anden fremhævede de individuelle træk hos de interviewede, hvilket blev understreget af en tilsvarende individuel akustisk iscenesættelse af hver enkelt. Den receptionsæstetiske konsekvens er, at man ikke hos Clausen skal tage stilling for eller imod de interviewede og deres synspunkter, men bliver sat i en kulturrefleksiv lytteposition, hvor eftertanken rettes mod den kultur, som de interviewede indgår i, som de forholder sig til, og som bliver reflekteret i deres udsagn og i udsendelsens iscenesættelse af dem. Man kan spore denne tendens i Clausens feature om 14 brudepar viet samme dag på Københavns rådhus, Jeg tilspørger dig fra 1952, men den bliver for alvor udfoldet i Klassekammerater, også fra 1952, hvor 12 klassekammerater fra gymnasietiden bliver interviewet, og Selskabsrejsen fra 1956, hvor Clausen er med på en ferierejse til Harzen.

Da Teater- og litteraturafdelingen i slutningen af 1950’erne begyndte at producere features, skabtes begrebet radiomontagen. Radiomontagen blev i de følgende år udviklet af en række prominente producenter. Det gælder bl.a. Stephen Schwartz (1940-), Peter Kristiansen (1941-2007), Niels Peter Juel Larsen (1942-), Kirsten Laumann (1945-), Christian Stentoft (1946-), Per Brethvad (1949-1983), Lisbeth Jessen (1956-), Ole Bornedal (1959-) og Anne Røgilds (1961-). Flere af de nævnte har en eller flere gange vundet internationale priser eller fået hædrende omtale for deres udsendelser ved Prix Italia og Prix Futura i Berlin.

Siden Reunerts og Clausens features har radiodokumentaren udviklet sig i forskellige retninger. Det karakteristiske er stadig, at en række tidsaktuelle emner behandles, bl.a. indvandring og kulturmøde, men også at en stigende internationalisering slår igennem med udsendelser fra en række af verdens brændpunkter. Dertil kommer en tendens til at gå tættere på det enkelte individ. Hvor det tidligere ofte drejede sig om at portrættere et miljø, har der siden årtusindskiftet været en forstærket tendens til at portrættere individer pga. en særlig situation eller særlige karakteristika.

Pr. 1. januar 2008 ophørte DR med at producere radiodokumentarudsendelser på grund af besparelser. Men allerede året efter i 2009 blev radiodokumentargenren videreført i et regi uden for DR. To medarbejdere fra DR’s tidligere Ultra-redaktion havde etableret det digitale magasin Third Ear der hver måned udsendte en radiodokumentar af ca. en times varighed. Udsendelsen kunne høres gratis eller downloades gratis som podcast. Third Ear fortsatte sin virksomhed frem til 2011, hvor magasinet midlertidigt måtte lukke af økonomiske årsager, men kunne efter halvandet år efter genåbne med en bevilling fra Statens Kunstfond. Siden efteråret 2015 har Third Ear udsendt en række podcastserier, bl.a. “Ringbindsattentatet”, “Livet på Mars” og “Historien om Lukas” i samarbejde med dagbladet Politiken.

Men også andre radiomiljøer uden for DR har tager radiodokumentaren op. Det gælder bl.a. Radio 24syv Dokumentar med podcastserien “Dødsruten”, en radiodokumentar om en belastet bydel i København, og RadioØen som blev stiftet i 2014. RadioØen har som formål at etablere et dansk digitalt radioproduktionsmiljø uafhængigt af public service-institutionerne, og hensigten er at basere initiativet på crowdfunding, brugerbetaling, fondsstøtte og samarbejde med magasiner og foreninger.

Også uden for landets grænser videreudvikles radiodokumentargenren på en digital podcastplatform. Et af de mest omtalte og downloadede eksempler er den amerikanske podcastserie “Serial”, produceret af Sarah Koenig og Julie Snyder 2014-2016.

Generelt synes podcastplatformen at være det foretrukne medie for den fortsatte udvikling af radiodokumentaren, og i 2015 kom DR igen med. En ny redaktør for podcast-afdelingen blev udnævnt, og senere samme år lancerede DR en større satsning inden for podcast med serierne “Nattens Dronning” (dec. 2015) og “Den Nordiske Odyssé” (jan. 2016).

(2018)

Forfatter Ib Poulsen
Supplerende læsning

Poulsen 2001, 2006, Bondebjerg 1990

Reference

Bondebjerg, Ib (1990). “Den sociologiske og visuelle lyd.” Mediekultur, 14, s. 18-46

Poulsen, Ib (2001). “Radiomontagen og dens radiofoniske rødder. Om hørebilledet, den litterære montage, featuren og den moderne radiomontage.” MedieKultur, 33, s. 5-26

Poulsen, Ib (2006). Radiomontagen og dens rødder. Et studie i den danske radiomontage med vægt på dens radiofoniske genreforudsætninger. Frederiksberg: Samfundslitteratur