Q-metode

Q-metode er en kvalitativ metode, der stammer fra psykologi og har til formål at kortlægge mønstre i menneskers holdninger eller oplevelser. Metoden inddrager kvantitativ teknik og blev oprindeligt anvendt til empiriske studier af subjektivitet fortrinsvis i mikro- og gruppekontekster (Stephenson 1953). Bogstavet Q udtrykker, at der bruges quansal units, quantification of salience, dvs. enheder for betydning, som metodens opfinder William Stephenson lagde vægt på adskiller sig fra R-metode, der forbindes med traditionel survey-metode. Han mente, at metode og statistik primært skulle behandle emners betydning for personen og vise noget om subjektivitet, fremfor at lede efter signifikante resultater i matematiske beregninger (Webler, Danielson & Tuler 2009). Q-metode bygger på disse ideer og har de senere år vundet udbredelse på mange felter, også inden for bruger- og receptionsundersøgelser i medie- og kommunikationsvidenskab (Davis & Michelle 2011, Kobbernagel & Schrøder 2016, Schrøder 2016).

I Q-metode anvendes en speciel kortsorteringsteknik, hvor deltagerne placerer kort på en skala fx fra +3 til -3 inden for et gitter med nogle felter. Sorteringen giver et kvantitativt datasæt, og mange studier kombinerer dette med et kvalitativt interview for at få svar på, hvorfor kortene er lagt, som de er. Interviewdeltageren bliver bedt om at prioritere udsagn, billeder eller andet på kortene og på den måde relatere undersøgelsens emner til hinanden. Sorteringen foregår på et pyramideformet gitter med tal for de placerede udsagn, og data afspejler således deltagerens subjektive prioriteringer og holdninger (se figuren herunder). Q-interview virker dermed som en slags puslespilsleg, hvor deltageren ofte oplever “at slippe fri” af interviewerens styring. I analysen samles et antal gitre fra forskellige informanter, og målet er gennem faktoranalyse at finde grupperinger af deltagere, som har lagt kortene på lignende måde. De fremanalyserede grupper er udtryk for dybereliggende fælles holdninger, og arten og substansen i disse kan analyseres yderligere jf. interview før, under eller efter deltagernes sortering.

Metoden bruges ofte i medie- og kommunikationsforskningen til kortlægning af brugermønstre på tværs af forskellige medier, men er også meget anvendt til at studere typiske oplevelser af eller holdninger til medieindhold. Det kan eksempelvis være, hvordan billeder i nyhedsmediers opslag på Instagram virker på brugerens engagement i emnet (Thomson & Greenwood 2017). Det kan også være i kommunikation og netværk på Facebook, hvor fx Orchard, Fullwood, Morris & Galbraith (2015) fandt fire forskellige måder, brugeren oplever det sociale medie på: 1) som en del af overfladiske relationer, 2) som noget, der overvåger en, 3) som et møde med et destruktivt miljø, og 4) som præget af værdifulde sociale relationer. Et andet eksempel er Bastida, Gupta, & Wingreen (2017), der undersøger hvordan brugen af blogs og sociale medier som kommunikationskanaler på forskellig vis faciliterer virtuelt teamsamarbejde.

Q-metode er blevet forholdsvis populær i receptionsundersøgelser og brugeroplevelsesstudier, fordi den egner sig til at belyse de komplekse forhold i mediebrug, hvor indholdets form og budskab tolkes og bruges i en travl hverdag med en vifte af relationer og kommunikationer. For eksempel undersøgte medieforskere brugen af nyhedsmedier i Holland ud fra ideen om, at individuelle nyhedsbrugere sammensætter en “pakke af medier” blandt alle tilgængelige medier, også betegnet “medierepertoirer”. Resultatet viste fem typiske pakker af medier, men også at andre karakteristiske træk går igen blandt brugere af bestemte pakker: 1) regionale medier, 2) baggrundsorienteret mediebrug, 3) digitale medieplatforme, 4) tilbagelænet mediebrug og 5) nationale medier. Analysen viste bl.a., at brugere, der orienterer sig mod digitale medier, har større tendens til en form for afhængighed af nyheder og samtidig at være langt mere kritiske overfor objektivitet (Swart, Peters & Broersma 2017). Rækken af studier, hvor Q-metode belyser kompleksiteten i mediebrug og kommunikation tæller også filmreception (Davis, Michelle, Hardy & Hight 2014), unges holdninger til nyhedsmedier (Riggs, Montgomery & Blackwell 2017), og sammenligning af nyhedsbrug i europæiske lande (Van Damme, Kobbernagel & Schrøder 2017).

Når man skal lave en undersøgelse med Q-metode, er det en god idé at overveje følgende:

1) I første omgang at lave en mindre, men bred, undersøgelse af genstandsfeltet. Her findes information frem om det genstandsfelt, man undersøger, fx i artikler, tekster på nettet eller ved at lave interviews. På den måde får man overblik over det, der tales eller skrives om, og hvem, der gør det. I denne fase skabes således overblik over alle synspunkter, der samles på en liste. Dette betegnes “concourse” og er senere i nordisk sammenhæng blevet kaldt “kommunikationsuniverset” (Thorsen & Allgood 2010). Dette univers kan bestå af udsagn, billeder, kommunikationskanaler, nyhedsmedier og andet.

2) Fra kommunikationsuniverset udvælges et mindre antal udsagn eller enheder, kaldet en “Q sample”. Udvalget fra kommunikationsuniverset er typisk på 20 til 60 udsagn, og det er vigtigt, at de repræsenterer de mest fremtrædende og forskellige synspunkter, der findes i hele universet. I forberedelse af interviewet skrives hvert udsagn på et kort.

3) Som interviewredskab designes en kortsortering ved brug af et gitter, ofte af pyramideform, men det kan også være en almindelig firkant, hvor der er plads til kortene. Under interviewet placerer informanterne kortene i gitteret og viser dermed, hvordan de prioriterer de forskellige udsagn, fx i forhold til hvor godt personen synes om udsagnene. Skalaen er symmetrisk omkring nul med negativ og positiv pol. Nul betyder, at kortet er ubetydeligt, dvs. at interviewdeltageren ikke tillægger det særlig mening i forhold til de øvrige (Brown 1993).

4) Antallet af deltagere, også kaldet “P set”, anbefales at omfatte 20-40 personer, der udvælges gennem teoretiske overvejelser over, hvad der er interessant at undersøge. Udvælgelsen sker ikke med tilfældighed og krav om repræsentativitet som i statistisk stikprøveteori. Dette skyldes, at Q-metodens analyse handler om at generalisere kvalitativt om noget, fx idealtyper af holdninger og ikke procentandele i et udvalg, som siger noget om generel tendens (Fairweather & Rinne 2012; McKeown & Thomas 2013).

5) Under interviewet inviteres deltagerne til at sortere kortene. Alle udsagnene læses og derefter lægges de op på gitteret, sådan som deltageren selv mener, de skal prioriteres. I mange studier foretrækkes det personlige fysiske interview, men interessen for kortsortering online er vokset (Thomas & Watson 2002), og flere freeware web Q sorting-platforme kan hentes på nettet, fx FlashQ (Hackert & Braehler 2007) og webQ (Schmolck 1999).

6) Det indsamlede data, som består af et udfyldt gitter for hver deltager, betegnes et “Q sort”, og analyseres med faktoranalyse. Denne kvantitative analyse finder et antal faktorer, der oftest i kombination med kvalitativ analyse af interviewmaterialet fortolkes og resulterer i et sæt idealtyper eller en typologi over fx mediepakker jf. ovenfor. Det specialbyggede PQmethod-analyseprogram er bedst at bruge og kan downloades på websitet for Q methodology www.qmethod.org, men analysen kan også laves i standard statistiksoftware som SPSS eller i R (Zabala 2014).

7) Til slut samles analysen af de fundne faktorer og det øvrige interviewbaserede materiale, og typologien diskuteres i forhold til, hvor godt den beskriver de oplevelser, som grupper af mediebrugere deler.

William Stephenson understregede betydningen af Q-metodens konstruktion, bl.a. ved at fremhæve det vigtige i at undersøge psykologisk signifikans og ikke udbredelse af statistisk signifikante holdninger, hvor man ikke beder deltageren om at overveje spørgsmålene i forhold til hinanden. Metodens teknik er dermed blevet til som led i en reaktion på psykologiens udbredte anvendelse af skalaer, hvor man spørger respondenter om elementer af subjektivitet, personlige karaktertræk, holdninger m.m. Den tidlige kritik af skalabrug i målinger og surveymetode (R-metode) handlede om spørgeskemateknikkens primære fokus på indikatorer og spørgsmålsformuleringer og manglende reference til respondenten selv. Q-metode blev på den baggrund skabt til og fremhævet for at etablere en reference til interviewdeltagerens verden, fordi der bruges sorteringsteknik, hvor deltageren prioriterer mellem alle emnerne i undersøgelsens genstandsfelt (Watts & Stenner 2012). Dette er tæt bundet til metodens mål, som med en bredere formulering er at kortlægge mønstre vedrørende psykologisk signifikans. Dette handler både om personlig betydning og hvordan det sociale og fælles i holdninger ser ud for en gruppe eller et fællesskab (Brown 2008).

I dag betegnes metoden også som en ”mixed method”, idet flere har udvidet metoden med kvalitative elementer ved dataindsamling og analyse. Det handler om i højere grad at koble den talbaserede faktoranalyse med tekstmateriale, som dannes under interviewet (Ramlo 2016). Historisk set vidner metodens udvikling også om tendens til i hvert fald to grundlæggende traditioner, hvor en lang række af amerikanske Q-metodiske studier hviler på ideer fra kognitiv, pragmatisk eller strukturalistisk videnskabsteori, mens en bredere kreds af forskere fra forskellige videnskaber i Europa har bragt konstruktivisme i spil som videnskabsteoretisk ramme (Stenner 2009). Q-metodens historie rummer også en del debatter om svagheder, begrænsninger og påstande, som ikke holder stik. Kritikken handler fx om gitterets tvingende element, hvilket egentlig er misforstået, fordi det ikke påvirker resultaterne, hvis interviewdeltagere lægger kortene uden for gitterets felter (Brown 1980). Et andet kritikpunkt handler om, at der er for få deltagere til, at man kan generalisere resultaterne. Men det er også en misforståelse af, at Q-metode i den originale form skulle være rent kvantitativ. Det er den ikke. Metoden kan ikke bruges til at generalisere om det undersøgte emne med en kvantitativ logik, hvor et gennemsnit i det observerede data kan generaliseres til populationen (Brown, Danielson & Van Exel 2014). Man kan sige, at det vigtigste er at være opmærksom på dannelsen af Q sample som repræsentativt udsnit af det kommunikationsunivers, man undersøger. Her er der brug for god forberedelse.

Læs mere om Q-metode i Simon Watts & Paul Stenner (2012). Doing Q Methodological Research: Theory, Method and Interpretation, der er en god grundbog til introduktion. En kortere indføring findes i Steven Browns opslag “Q methodology” i SAGE Encyclopedia of Qualitative Research Methods. Man kan læse om Q-metode på norsk i bogen Q-metodologi: en velegnet måte å uforske subjektivitet, redigeret af Arlene Thorsen og Eleanor Allgood, der indeholder mange eksempler på undersøgelser, hvor metoden bruges.

(2019)

Reference

Bastida, Robert; Gupta, Hritik & Wingreen, Stephen C. (2017). “Exploring blog usage in virtual teams: Discovering social media utility.” Journal of Information Technology Management, XXVIII (1-2), s. 15-27

Brown, Steven R. (1980). Political Subjectivity: Applications of Q methodology in Political Science. New Haven, Conn.: Yale University Press

Brown, Steven R. (1993). “A primer on Q methodology.” Operant Subjectivity, 16 (3/4), s. 91-138. <http://doi.org/10.1177/104973239600600408>

Brown, Steven R. (2008). “Q Methodology”. I: Given, Lisa M. (red.). The SAGE Encyclopedia of Qualitative Research Methods. Thousand Oaks, Calif.: SAGE. <http://doi.org/10.4135/9781412963909>

Brown, Steven R.; Danielson, Stentor & Van Exel, Job (2014). “Overly ambitious critics and the Medici Effect: A reply to Kampen and Tamás.” Quantity and Quality, 49 (2), s. 523-537. <https://doi.org/10.1007/s11135-014-0007-x>

Davis, Charles H. & Michelle, Carolyn (2011). “Q Methodology in Audience Research: Bridging the Qualitative/Quantitative ‘Divide’?” Journal of Audience & Reception Studies, 8 (2), s. 559-593

Davis, Charles H.; Michelle, Carolyn; Hardy, Ann & Hight, Craig (2014). “Framing audience prefigurations of The Hobbit: An Unexpected Journey: The roles of fandom, politics and idealised intertexts.” Participations, 11 (1), s. 1-2. [Tilgængelig på <http://www.participations.org/Volume 11/Issue 1/4.pdf> Set 13.02.2019]

Fairweather, John & Rinne, Tiffany (2012). “Clarifying a basis for qualitative generalization using approaches that identify shared culture”. Qualitative Research, 12 (4), s. 473-485. <http://doi.org/10.1177/1468794111433000>

Hackert, Christian & Braehler, Gernot (2007). FlashQ. [Tilgængelig på <http://www.hackert.biz/flashq/home/> Set 13.02.2019]

Kobbernagel, Christian & Schrøder, Kim (2016). “From everyday communicative figurations to rigorous audience news repertoires: A mixed method approach to cross-media news consumption.” MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 32 (60), s. 6-31. <http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v32i60.21302>

McKeown, Bruce & Thomas, Dan (2013). “Q methodology.” Quantitative Applications in the Social Sciences, 66, s. 120. <http://doi.org/10.4135/9781483384412>

Orchard, Lisa J.; Fullwood, Chris; Morris, Neil & Galbraith, Niall (2015). “Investigating the Facebook experience through Q Methodology: Collective investment and a ‘Borg’ mentality.” New Media and Society, 17 (9), s. 1547-1565.< http://doi.org/10.1177/1461444814530099>

Ramlo, Susan (2016). “Mixed Method Lessons Learned From 80 Years of Q Methodology.” Journal of Mixed Methods Research, 10 (1), s. 28-45. <http://doi.org/10.1177/1558689815610998>

Riggs, Angel; Montgomery, Diane & Blackwell, Cindy (2017). “Exploring Perspectives of Students Studying Communication Toward Media Access and Use: A Q Methodological Study.” Journal of Applied Communications, 101 (1), s. 69-84. <http://doi.org/10.4148/1051-0834.1015>

Schmolck, Peter (1999). WebQ. [Tilgængelig på <http://schmolck.userweb.mwn.de/qmethod/webq/webqdoc.htm> Set 13.02.2019]

Schrøder, Kim C. (2016). “Q-method in News Audience Research”. I: Witschge, Tamara; Andersen, C.W.; Domingo, David & Hermida, Alfred (red.). The SAGE Handbook of Digital Journalism. Los Angeles: SAGE, s. 528-545

Stenner, Paul (2009). “Q methodology as a constructivist methodology.” Mid-Western Educational Researcher, 27 (3), s. 207-224

Stephenson, William (1953). The Study of Behavior: Q Technique and Its Methodology. Chicago: University of Chicago Press

Swart, Joëlle; Peters, Chris & Broersma, Marcel (2017). “Navigating cross-media news use: Media repertoires and the value of news in everyday life.” Journalism Studies, 18 (11), s. 1343-1362. <http://doi.org/10.1080/1461670X.2015.1129285>

Thomas, Dominic M. & Watson, Richard T. (2002). “Q-Sorting and Mis Research: A primer.” Communications of the Association for Information Systems, 8 (2002), s. 141-156

Thomson, T. J. & Greenwood, Keith (2017). “I ‘Like’ That: Exploring the Characteristics That Promote Social Media Engagement with News Photographs.” Visual Communication Quarterly, 24 (4), s. 203-218. <http://doi.org/10.1080/15551393.2017.1388701>

Thorsen, Arlene A. & Allgood, Eleanor (red.) (2010). Q metodologi: En velegnet måte å uforske subjektivitet. Oslo: Tanum

Van Damme, Kristin; Kobbernagel, Christian & Schrøder, Kim C. (2017). “Comparing European citizens’ news media repertoires across nations: a second-order factor analysis approach to explore cross-national patterns.” Participations – Journal of Audience & Reception Studies, 14 (2), s. 437-463

Watts, Simon & Stenner, Paul (2012). Doing Q Methodological Research: Theory, Method and Interpretation. London: SAGE

Webler, Thomas; Danielson, Stentor & Tuler, Seth (2009). Using Q Method to Reveal Social Perspectives in Environmental Research. Greenfield, Mass.: Social and Environmental Research Institute. [Tilgængelig på <https://www.researchgate.net/publication/273697977_Using_Q_Method_to_Reveal_Social_Perspectives_in_Environmental_Research> Set 13.02.2019]

Zabala, Aiora (2014). “Qmethod: A Package to Explore Human Perspectives Using Q Methodology.” The R Journal, 6 (2), s. 163-173