Politiske kommentatorer

“Politiske kommentatorer” bruges i dansk kontekst hovedsageligt som en betegnelse for en mindre gruppe medieskabte ekspertkilder, der i løbet af det seneste årti er blevet en stadig mere dominerende del af den politiske journalistik i især nationale medier (Hopmann & Strömbäck 2010; Bengtsson 2015). De politiske kommentatorer bliver iscenesat som særligt indsigtsfulde personer, der med afsæt i deres politiske insiderviden kan tilbyde et fortolkende metaperspektiv, hvor de forklarer, vurderer og råder i forhold til politikernes strategiske handlinger, spekulerer i deres motiver og spår om udfaldet af politiske forhandlinger og politikernes fremtid.

I slutningen af 1990’erne opfattede medie- og journalistikforskningen (og også branchen selv) den fremvoksende kommentatorstand som den fjerde statsmagts modtræk til en stigende professionalisering af den politiske kommunikation, hvor politikere i et stadig større omfang var begyndt at ansætte spindoktorer og kommunikationsmedarbejdere. Kommentatorer bliver betragtet som ‘oversættere’, der skal hjælpe befolkningen med at gennemskue politikernes handlinger og udtalelser og gøre politik mere forståeligt. Jay Blumler taler om “fight back” (1997), mens Brian McNair ser kommentatorernes virke som “counterspin” (2000). I Danmark var Erik Meier Carlsen og Ralf Pittelkow nogle af de første kommentatorer – Carlsen i 1980’erne som ‘politisk reporter’ for Dagbladet Information, hvor han sammen med Karen Jespersen udviklede den analytiske journalistik i forlængelse af avisens ledertradition, Pittelkow fra 1994 som ‘politisk kommentator’ for Morgenavisen Jyllands-Posten, efter at han havde været personlig rådgiver for tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Indtil midten af 00’erne er kommentatorerne mest af alt et appendiks til den politiske journalistik, men med fremkomsten af 24-timers-nyhedskanaler (TV2 NEWS i 2006 og DR Update i 2007) begynder kommentatorerne at indtage en stadig mere fremtrædende rolle. Tv-programmer som Jersild og spin på DR2 (2005) og Mogensen og Kristiansen på TV2 NEWS (2007) kommer også til i denne periode, ligesom de fleste omnibus- og tabloidaviser får tilknyttet en fast politisk kommentator. Fra at blive forstået som oversættere, begynder forskningen nu også at forklare kommentatorernes virke i relation til de produktionsmæssige betingelser, hvor de bliver en nem og billig måde at udfylde sendefladen på. Kommentatorerne evner at tale i timevis og er sammenlignet med for eksempel akademiske eksperter nemt tilgængelige, villige til at udtale sig på tværs af politikområder og er ofte mere medievante med forståelse for medielogikker og evne til at performe på tv med en selvsikker fremtoning og slagkraftige, korte formuleringer (Bro 2008, 2012).

Men med den hastige udbredelse og dominans følger også kritik. De politiske kommentatorer er især blevet kritiseret for at medvirke til at gøre politik til et spørgsmål om spin og strategi. Flere har argumenteret for, at kommentatorernes standardfortolkninger af politikernes handlinger som strategiske forsøg på at vinde magten kan være medvirkede til stigende politikerlede og kynisme (Cappella & Jamieson 1997; Kock 2013), og at genrens implicitte forestilling om ideallæseren på uheldig vis inviterer modtageren til at indtræde i en passiv borgerrolle – som en tilskuer til den politiske debat (Bengtsson 2016, 2018).

Mens man i Danmark forstår politiske kommentatorer som et forholdsvis nyt fænomen, bliver kommentatorrollen i andre lande fortolket bredere og med rødder længere tilbage. Sigurd Allern skitserer for eksempel i et diakront studie af tre norske valgkampe i henholdsvis 1965, 1989 og 2010, hvordan kommentatoren har ændret sig fra at være frontfigurer i et politisk parti til at være en uafhængig fortolker i en eksponeret elite, der fungerer som reklamesøjle for et medie (Allern 2010). I USA forstås kommentatorer eller ‘pundits’ også som en mangefacetteret skare af blandt andet akademiske eksperter, forfattere, komikere, journalister og mediefolk, der fra starten af 1900’tallet har forholdt sig til politik og fælles anliggender i den offentlige debat. Flere værker tilbyder et indblik i traditionen med typologier og oversigter over de mest indflydelsesrige amerikanske ‘pundits’ (se fx Nimmo & Combs 1992; Nimmo & Newsome 1997; Alterman 1999).

(2018)

 

Forfatter Mette Bengtsson
Supplerende læsning

Hopmann & Strömbäck 2010, Bro 2012, Bengtsson 2015, 2016

Reference

Allern, Sigurd (2010). “From Party Agitators to Independent Pundits: The Changed Historical Roles of Newspaper and Television Journalists in Norwegian Election Campaigns.” Northern Lights: Film and Media Studies Yearbook, 8 (1), s. 49-67

Alterman, Eric (1999). Sound and Fury. The Making of the Punditocracy. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press

Bengtsson, Mette (2015). “Approaches to Political Commentary in Scandinavia. A Call for Textual, Evaluating Scholarship.” Nordicom Review, 36 (1), s. 5-18

Bengtsson, Mette (2016). “Det indskrevne publikum i politiske kommentarer.” Rhetorica Scandinavica, 71 (72), s. 51-70

Bengtsson, Mette (2018). “Think-Aloud Reading: Selected Audiences’ Concurrent Reaction to the Implied Audience in Political Commentary.” I: Kjeldsen, Jens E. (red.). Rhetorical Audience Studies and Reception of Rhetoric. New York: Palgrave MacMillan, s. 161-183

Blumler, Jay G. (1997). “Origins of the Crisis of Communication for Citizenship.” Political Communication, 14 (4), s. 395-404

Bro, Peter (2008). “Folkestyrets nye fyrmester – da verden blev oplyst af den politiske kommentator.” I: Bro, Peter & Mylenberg, Troels (red.). Et løft(e) til journalistikken. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 185-206

Bro, Peter (2012). “License to Comment: The Popularization of a Political Commentator”. Journalism Studies, 13 (3), s. 433-446

Cappella, Joseph N. & Jamieson, Kathleen Hall (1997). Spirals of Cynicism: The Press and the Public Good. New York: Oxford University Press

Hopmann, David Nicolas & Strömbäck, Jesper (2010). “The Rise of the Media Punditocracy? Journalists and Media Pundits in Danish Election News 1994-2007.” Media, Culture & Society, 32 (6), s. 943-960

Kock, Christian (2013). De svarer ikke. Fordummende uskikke i den politiske debat. København: Gyldendal

McNair, Brian (2000). Journalism and Democracy. An Evaluation of the Political Public Sphere. London: Routledge

Nimmo, Dan & Combs, James E. (1992). The Political Pundits. New York: Praeger

Nimmo, Dan & Newsome, Chevelle (1997). Political Commentators in the United States in the 20th Century. A Bio-Critical Sourcebook. Westport, Conn.: Greenwood Press