Medieetnografi

Medieetnografien har siden 1980’erne fungeret som en supplerende og alternativ metode i forhold til eksempelvis receptionsanalysens tekst- og interviewbaserede tilgange til mediernes betydning i vores liv (Receptionsanalyse). Medieetnografien, som tager afsæt i og henter inspiration fra den klassiske antropologi, har til formål at forstå mediernes betydning i kontekst, dvs. i forhold til hverdagslivets rutiner og/eller større organisatoriske eller politiske strukturer. Den teknologiske udvikling har i de senere år betydet, at medieetnografien har udvidet og forskudt sit fokus til også i høj grad at omhandle de digitale medier (Virtuel etnografi), ligesom de digitale teknologier i sig selv finder anvendelse i forhold til udviklingen af nye dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder på nettet.

Medieetnografien tager sit afsæt i den klassiske antropologis ideal om “thick descriptions” (Geertz 1973) af praksis, ligesom den ideelt set fastholder ønsket om refleksivitet i forskningsprocessen, hvor forskerens tilstedeværelse og aktive deltagelse i praksis er et vilkår. Hvad “tilstedeværelse” og “deltagelse” er og kan være, har dog i høj grad været til diskussion, lige siden de første, og mest klassiske, medieetnografiske undersøgelser fra 1980’erne og 1990’erne (Morley 1992, Lull 1990, Silverstone 1994). I Danmark var medieetnografiens bidrag og supplement til receptionsanalysen omdiskuteret i samme periode (se fx debatten i MedieKultur, nr. 21 (1993)). Diskussionen handlede blandt andet om, om medierne og mediernes tekster ville blive overset i det hverdagslivsorienterede perspektiv, og om selve den kvalitative medieforsknings grundlæggende problemstilling vedrørende betydningsdannelsen i receptions- og mediebrugssituationen. Som Drotner (1993) påpegede, var det nødvendigt at tage nye metoder i brug for at forstå det stadigt mere komplekse medieforbrug, som blev fremtrædende fra 1980’erne og frem, i kraft af blandt andet et mere konkurrencepræget og internationaliseret mediemarked og ikke mindst et øget udbud og forbrug af interaktive medier. Dette må siges at være endnu mere relevant i dag.

Som følge af bl.a. den generelle teknologiske udvikling og det omfattende repertoire af medier til rådighed for brugeren på tværs af kontekster må medieetnografien i dag forstås som andet end et parallelt alternativ til mediereceptionsanalysen. De etnografiske tilgange og metoder søger således at forstå den måde mediebrugen i dag gennemsyrer brugerens praksisser på, hvad enten det handler om brugen af mobile, digitale medieteknologier i hverdagslivet, eller det handler om produktionskonteksten i et bredere perspektiv (Produktionsstudier; Produktion af tv-fiktion).

Medieetnografien er således i dag vanskeligere at afgrænse, såvel epistemologisk som metodisk. Fra slutningen af 1990’erne, hvor internettet blev alment udbredt, fandt en omfattende teoretisk og metodisk udvikling af medieetnografien sted. Således findes den etnografiske inspiration i såvel medieantropologi (eng: Media Anthropology, se fx Postill 2009), i digital antropologi (Miller 2016) og/eller virtuel etnografi (fx Hine 2000 & 2015) og i netnografi (eng: Netnography); en betegnelse, der især knyttes til Robert Kozinets, blandt andet hans bog af samme navn (2010 , 2015). Ligeledes inddrages medier som et væsentligt element i etnografiske undersøgelser med andre foki, også uden for den afgrænsede medie- og kommunikationsforskning.

De forskellige tilgange fokuserer på forskellige elementer af relationen mellem mennesker og mediernes tekster og teknologier og ikke mindst på den sociale kontekst, hvori mediebrugen finder sted. Grundlæggende har de medieetnografiske tilgange dog det fælles formål at forstå, hvordan medier bliver meningsfulde i praksis, hvad enten det handler om tv-sening eller avislæsning, om deltagelse på sociale medier eller om den daglige nyhedsproduktion på en tv-redaktion. Ligeledes videreføres diskussionen om, hvornår noget er “ægte” etnografi eller ej – hvilket eksempelvis handler om varigheden og karakteren af det empiriske feltarbejde.

Medieetnografiens rygrad er feltarbejdet og den deltagende observation. Ofte suppleres med forskellige interviewformer, herunder online-interviews. Men i og med formålet er at forstå praksis, også når den ikke er sprogligt artikuleret (som i eksempelvis et receptionsanalytisk interview), er det afgørende, at forskeren får adgang til felten på en indlevet og reflekteret måde gennem kontakt med feltets aktører.

I en dansk sammenhæng har bl.a. Johansen (2008) undersøgt småbørns (1-3 år) brug af medier i familien ved hjælp af etnografiske metoder. Her var tale om et studie af mediebrugere, som ville være vanskelige at interviewe, og observation derfor var oplagt. Af nyere eksempler på dansk forskning i online adfærd kan nævnes Refslund Christensen & Sandviks (2015) undersøgelser af forældre, der har mistet et barn og bruger online fællesskaber i deres sorgproces. I begge tilfælde er der tale om undersøgelser, der søger at forstå brugen af forskellige medier i forhold til en række andre sociale praksisser i hverdagen. Ligeledes er Refslund Christensen & Sandvik et eksempel på, at der i nyere medieetnografisk forskning ikke sættes skel mellem den praksis, der foregår online, og den, der foregår offline. Således kan man sammenligne den måde, de sørgende forældre vedligeholder en virtuel mindeside og et fysisk gravsted.

Hassall Thomsen havde i sin ph.d.-afhandling (2013) fokus på den journalistiske selvforståelse og praksis på en række forskellige public service-tv-redaktioner i Danmark og England. Her var tale om et klassisk, etnografisk feltstudie, hvor forskeren, bl.a. i kraft af sin egen baggrund som journalist, var i stand til at indgå i de redaktionelle processer og dermed komme tættere på den journalistiske “mavefornemmelse”. Også Møller Hartley (2013) har arbejdet med etnografiske studier af journalistisk praksis, særligt i en online setting, og har blandt andet derigennem påpeget de ambivalenser, journalister oplever, når deres idealer møder den daglige, redaktionelle praksis.

Medieetnografien har således fundet anvendelse i en række forskellige sammenhænge, som formentlig vil blive yderligere udvidet i kraft af den teknologiske udvikling. Markham (2016) peger således på, at vi med digitale, etnografiske forskningstilgange må forstå ‘det sociale’ på en ny måde, ligesom vores afgrænsning af det empiriske felt udfordres af medieteknologiernes gennemsyrende tilstedeværelse.

(2016)

Forfatter Stine Liv Johansen
Reference

Askew, Kelly & Wilk, Richard R. (red.) (2002). The Anthropology of Media: A Reader. Oxford: Blackwell

Bird, S. Elizabeth (2003). The Audience in Everyday Life: Living in a Media World. New York: Routledge

Boellstorff, Tom (2008). Coming of Age in Second Life: An Anthropologist Explores the Virtually Human. Princeton, N.J.: Princeton University Press

Bräuchler, Birgit & Postill, John (red.) (2010). Theorising Media and Practice. Oxford/New York: Berghahn

Drotner, Kirsten (1993). “Medieetnografiske problemstillinger – en oversigt”. MedieKultur, 9 (21), s. 5-22

Geertz, Clifford (1973). “Thick Description: Toward an Interpretive Theory of Culture.” I: The Interpretation of Cultures: Selected Essays. New York: Basic

Hassall Thomsen, Line (2013). New Struggles, Old Ideals: The Everyday struggle towards being a 'Good Journalist' inside public service TV newsrooms in the UK and Denmark. Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. [Ph.d.-afhandling]

Hine, Christine (2000). Virtual Ethnography. London: Sage

Hine, Christine (2015). Ethnography for the Internet. London/New York: Bloomsbury Academic

Horst, Heather A. & Miller, Daniel (red.) (2012). Digital Anthropology. London/New York: Berg

Johansen, Stine Liv (2008). Seere i bleer. Små børns møde med medier. Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet [Ph.d.-afhandling]

Johansen, Stine Liv (2010). “Medier i hele kroppen. Når små børn bruger medier”. Barn, 28 (1), s. 63-78

Kozinets, Robert V. (2010). Netnography. Doing Ethnographic Research Online. London: Sage

Kozinets, Robert V. (2015). Netnography: Redefined. 2. udg. London: Sage

Lindlof, Thomas R. & Meyer, Timothy P. (1997). “Taking the Interpretive Turn: Qualitative Research of Television and Other Electronic Media.” I: Asamen, Joy Keiko & Berry, Gordon L. (red.). Research Paradigms, Television and Social Behavior. Thousand Oaks, Calif.: Sage, s. 237-268

Lull, James (1990). Inside Family Viewing: Ethnographic Research on Television’s Audiences. London/New York: Routledge

Marcus, George E. (1995). “Ethnography In/Of the World System.” Annual Review of Anthropology, 24, s. 95-117

Markham, Annette N. (2016). “Ethnography in the Digital Internet Era. From Fields to Flows, Descriptions to Interventions.” I: Denzin, Norman & Lincoln, Yvonne (red.). The Sage Handbook of Qualitative Research. 5. udg. Thousand Oaks, Calif.: Sage.

Markham, Annette N. & Baym, Nancy (red.) (2009). Internet Inquiry. Conversations about method. London: Sage

Mediekultur (1993). Nr. 21. [Temanummer om Medieetnografi og receptionsanalyse.]

Miller, Daniel (2016). Social Media in an English Village. London: UCL Press

Morley, David (1992). Television, Audiences and Cultural Studies. London: Routledge

Morley, David & Silverstone, Roger (1991). “Communication and Context: Ethnographic Perspectives on Media Audience.” I: Bruhn Jensen, Klaus & Jankowski, Nick (red.). A Handbook of Qualitative Methodologies for Mass Communication Research. New York: Routledge

Møller Hartley, Jannie (2013). “The Online Journalist between Ideals and Audience: Towards a (More) Audience-Driven and Source-Detached Journalism?” Journalism Practice, 7 (5), s. 572-587

Pink, Sarah; Horst, Heather A.; Postill, John; Hjorth, Larissa; Lewis, Tania & Tacchi, Jo (2016). Digital Ethnography: Principles and Practice. London: Sage

Postill, John (2009). “What is the point of media anthropology?” Social Anthropology, 17(3), s. 334-337, 340-342

Postill, John & Pink, Sarah (2012). “Social Media Ethnography: The Digital Researcher in a Messy Web.” Media International Australia, 145, s. 123-134

Refslund Christensen, Dorthe & Sandvik, Kjetil (2015). “Death Ends a Life Not a Relationship: Timework and Ritualizations at Mindet.dk.” New Review of Hypermedia and Multimedia, 21 (1-2), s. 57-71

Schrøder, Kim (1993). “Den etnografiske bølge og receptionsforskningen.” MedieKultur, 9 (21), s. 70-76

Silverstone, Roger (1994). Television and Everyday Life. London/New York: Routledge