James W. Carey

James W. Carey (1934-2006) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske kommunikations-, medie- og journalistikforskere i sidste del af det 20. århundrede. Han tog en kandidatgrad i kommunikation ved University of Rhode Island, og senere fik han ansættelse som først forsker og siden leder af kommunikationsområdet på University of Illinois. I 1992 blev han professor ved Columbia Universitys journalistuddannelse, hvor han arbejdede til sin død.

På trods af skiftende studieinteresser og det meget administrative arbejde, så er Carey en af de mest citerede forskere på medie-, journalistik- og kommunikationsområdet. Carey har ikke udgivet monografier, men hans publikationsliste tæller mere end hundrede af de essays, der var hans foretrukne formidlingsform. Mange af de mest kendte essays er blevet samlet af ham selv i antologien Communication and Culture: Essays on Media and Society (1989b) og siden i James Carey: A Critical Reader (Munson & Warren 1997). Endelig var Carey redaktør for antologien Media, Myth and Narrative: Television and the Press (1988).

Careys mest refererede værk er essayet “A Cultural Approach to Communication” (1989a). Her skelner Carey mellem to kommunikationsmodeller: en ritual model og en transmission model. Carey mente, at forskere – og andre faggrupper – primært har anskuet kommunikation som et spørgsmål om at transmittere information mellem forskellige steder, personer eller lignende. Hans rituelle model – eller kulturelle model eller interaktionsmodel, som andre benævner den – er derimod kendetegnet ved, at mennesker er bundet sammen i tid. Her kan der opstå fællesskaber, hvor mennesker kan finde hinanden.

Den ene model udelukker ikke den anden model, har Carey fremhævet. Det var en af de gennemgående pointer i hans forfatterskab. Carey mente nemlig, at forskere kontinuerligt måtte udvikle nye modeller til at beskrive en verden, som var i evig forandring. Hver model kunne så bidrage til at afdække nye aspekter, selvom der så var andre aspekter, som blev gemt eller glemt. Carey er blevet krediteret for at være med til at udbrede en kulturel forståelse af kommunikation og for at være en central figur i forhold til udviklingen af en cultural studies-tilgang inden for den amerikanske kommunikations-, medie- og journalistikforskning især.

I sidste del af karrieren var det især journalistikken, der optog Carey. I 1992 blev han professor i journalistik ved Columbia University, der har en af de mest prestigefulde journalistuddannelser i verden. Her fik Carey blandt andet ansvaret for at starte et ph.d.-program. Det var en stilling og et ansvarsområde, som efter Careys død er overtaget af en anden fremtrædende amerikansk forsker, Michael Schudson. Careys interesse for journalistik var dog ikke alene orienteret mod forskningen. Ved hans død i 2006 lød overskriften i en nekrolog i New York Times “James W. Carey, Teacher of Journalists, Dies at 71”, og blandt mange generationer af nyhedsformidlere såvel som forskere er han kendt for sine evner som underviser og vidensformidler i bredere, offentlige sammenhænge.

Carey var med til at grundlægge den amerikanske forening Committee of concerned journalists. Han var i en længere periode præsident for den amerikanske forening for undervisere i journalistik og kommunikation (AEJMC). Og hans egne værker og formidlingen af disse blev en inspiration for nogle af de journalistiske bevægelser, der bredte sig omkring århundredeskiftet. Blandt andet for den Public Journalism-bevægelse, hvis grundlæggere og støtter ofte henviste til nogle af Careys mere normative tekster og tanker omkring journalistikkens ansvar for demokratiet. “Journalistik kan bedst forstås som et andet ord for demokrati,” skrev han (Carey 1997: 332) og fremhævede ved mere end én lejlighed, at journalister har et ansvar for, at demokratier bliver velfungerende.

(2016)

Forfatter Peter Bro
Supplerende læsning

Carey 1989b, Munson & Warren 1997

Reference

Carey, James W. (red.) (1988). Media, Myth and Narrative: Television and the Press. Beverly Hills, Calif.: Sage

Carey, James W. (1989a). “A Cultural Approach to Communication.” I: Communication as Culture. Essays on Media and Society. Boston: Unwin Hyman, s. 13-36

Carey, James W. (1989b). Communication as Culture: Essays on Media and Society. Boston: Unwin Hyman. [Rev.udg. New York: Routledge 2009]

Carey, James W. (1997). “Afterword: The Culture in Question.” I: Munson, Eve Stryker & Warren, Catherine A. (red.). James Carey: A Critical Reader. Minneapolis, Minn.: University of Minnesota Press, s. 308-340

Munson, Eve Stryker & Warren, Catherine A. (1997) James Carey: A Critical Reader. Minneapolis, Minn.: University of Minnesota Press