Fiktion

Fiktion findes på alverdens medieplatforme fra film og litteratur over tv, radio, teater, musikvideoer og spil. Fiktion forbindes ofte med bestemte genrer såsom tv-drama, romaner, eventyr og science fiction, men man bruger også fiktion som et begreb, der mere bredt er forbundet til noget opfundet. Ordet ‟fiktion” har da også sin oprindelse i det latinske fictio, der henviser til at fingere eller opdigte (ODS 1922). Her er der fokus på etableringen af noget, der ikke findes i virkeligheden.

I forståelsen af fiktion som en genre taler man tit om skabelsen af et rum, hvor man ikke bestandigt sætter spørgsmålstegn ved sandt eller falsk og ikke bestandigt tvivler på det sagte. Den engelske digter Samuel T. Coleridge har kaldt denne mangel på tvivl for suspension of disbelief (Coleridge 1817: 2). Når man ser en spillefilm eller læser en roman, må man suspendere sin mistro i forhold til unaturlige hændelser eller væsner, og man kan ikke nødvendigvis bruge samme logik i fortolkningen af den fiktive verden som i forståelsen af den virkelige verden. Hvad der opleves som fiktion og antages for at være fakta har dog ikke haft en universel og transkulturel definition. Det er blevet ændret over tid og diskuteret i forhold til etik og moral, idet fiktion i høj grad har indflydelse på forståelsen af den virkelige verden.

Fiktion og fakta defineres mange steder som hinandens modsætninger, men det betyder ikke, at der er enighed om bevæggrundene for denne adskillelse, og hvordan adskillelsen kan foretages i praksis. En narratolog som Gérard Genette har helt overordnet set på et værks placering ud fra den måde, tekstens tilknytning signaleres via “peritekster” (fx genreangivelse, kolofon og bagsidetekster) og “epitekster” (fx generel medieomtale, forfatterinterviews og anmeldelser).

For nogle handler skellet mellem fiktion og fakta om det råstof, man fylder på fortællingerne. Er de beskrevne steder, begivenheder eller karakterer forankret i den virkelige verden eller er de opfundne? I artiklen “Possible Worlds and Literary Fictions ” fra 1988 fremhæver Lubomír Doložel, at fiktive verdener er konstruerede verdener, der er uden eksistens forud for denne konstruktion. Disse fiktive verdener er grundlæggende ukomplette og deres ubestemthed kan kun afgøres ud fra de fiktive verdener selv. Imidlertid påpeger han i Heterocosmica (1998), at der kan være interaktioner imellem mulige verdener. Sådanne ideer er hos Doložel og Ruth Ronen (1994) inspireret af filosoffen Saul Kripkes udsagn om, at “possible worlds are stipulated, not discovered by powerful telescopes” (Kripke 1972). For andre er det vigtigste skel måden, der fortælles på. En fiktion kan sagtens gøre brug af virkelige karakterer og steder, men være fortalt på en måde, der viser modtagerne, at referencerne til disse til en vis grad er suspenderet.

Idéhistorikeren Hayden White gjorde sig med Tropics of Discourse (1978) til eksponent for en tilgang, der ikke mener, at det giver mening at skelne mellem fiktion og ikke-fiktion, idet også historiske tekster kan indeholde opfundne elementer og være konstrueret med brug af æstetiske virkemidler, som man ellers forbinder med skønlitteratur og fiktion generelt. Modsat stod litteraturforskeren Dorrit Cohn med The Distinction of Fiction (1999) som repræsentant for en teoretisk retning, der antager, at fiktion kan adskilles fra ikke-fiktion gennem en række tekstinterne og formale kendetegn. Det kan være adgang til andres tanker, dækket direkte tale, indre monolog og metalepsis (overskridelse af fortælleniveauer).

I den senere udvikling i fiktionsforskningen ses en position, der både fokuserer på forskellene på fiktionaliseret og ikke-fiktionaliseret kommunikation, og som samtidig anerkender, at det fiktive ikke kan isoleres i bestemte afgrænsede genrer. Her taler man om fiktionalitet som en retorisk strategi (Walsh 2007, Jacobsen m.fl. 2013). I denne opfattelse er indplaceringen i genren fiktion eller ikke-fiktion ikke det afgørende, men i forhold til modtagerens fortolkningsmuligheder, er der stor forskel på, om dele i et værk er fiktionaliserede eller ej. Iagttagelsen af at det opfundne også bruges som kommunikationsredskab i medietekster, der ikke genremæssigt kan bestemmes som fiktion (taler, facebookopslag, samtaler), giver anledning til at opfatte fiktionalitet som en kvalitet eller en egenskab ved et udsagn eller en medietekst. Når fiktionalitet bruges i det, man typisk har klassificeret som faktiske tekster, vil man ofte bruge opfundne elementer i sin tale eller henvendelse for at få ens tilhørere til at tænke på en særlig måde.

Teorien om fiktionalitet som retorisk strategi er også inspireret af den mediekulturelle udvikling, hvor vi ser stadigt flere værker, der placerer sig tvetydigt i forhold til distinktionerne mellem fiktion og ikke-fiktion. Da disse værker genererer betydning i netop dette grænsefelt, bidrager fiktionalitetsteorien med en analytisk tilgang, hvor der mere lokalt kan fokuseres på fiktionalitetens funktion i fx historiske romaner, dramadoks, mockumentary (Hight & Roscoe 2001), fiktiobiografisme (Jacobsen 2011), performativ biografisme (Haarder 2014) og autofiktion (Doubrovsky 1993).

(2017)

Supplerende læsning

Cohn 1999, Genette 1993, Mihailescu & Hamarneh 1996, Jacobsen m.fl. 2013

Reference

Cohn, Dorrit (1999). The Distinction of Fiction. Baltimore, Md.: Johns Hopkins University Press

Coleridge, Samuel Taylor (1817). Biographia Literaria; or Biographical Sketches of My Literary Life and Opinions. Chapter XIV. London: Paternoster Row [Flere genoptr. f.eks. 1965: Udg. m. indl. af George Watson. (Everyman's Library, no 11.) New York: Dutton]

Doložel, Ludomír (1988). “Possible Worlds and Literary Fictions.” I: Allén, Sture (red.) Mimesis and Possible Worlds in Humanities, Art and Sciences.Proceedings of Nobel Symposium 65 (1986) . (Research in Text Theory). Berlin: de Gruyter, s.221-242

Doložel, Lubomir (1998). Heterocosmica. Fiction and Possible Worlds. Baltimore, Md.: Johns Hopkins University Press [Genoptr. 2000]

Doubrovsky, Serge (1993). “Autobiography / Truth / Psychoanalysis.” Genre, 26, s. 27-43

Genette, Gérard (1993). Fiction & Diction. Overs. af Catherine Porter. Ithaca: Cornell University Press [Fr. orig. Fiction et Diction. 1991]

Genette, Gérard (1997). Paratexts: Thresholds of Interpretation. Overs. af Jane E. Lewin. Cambridge: Cambridge University Press [Fr. Orig. Seuils. 1987]

Hight, Craig & Roscoe, Jane (2001). Faking it: Mock-documentary and the Subversion of Reality. Manchester: Manchester University Press

Haarder, Jon Helt (2014). Performativ biografisme. En hovedstrømning i det senmodernes skandinaviske litteratur. København: Gyldendal

Jacobsen, Louise Brix (2011). “Fiktiobiografisme. Perception og fiktionalisering.” Spring, 31-32, s. 57-78

Jacobsen, Louise Brix; Kjerkegaard, Stefan; Kraglund, Rikke Andersen; Nielsen, Henrik Skov; Reestorff, Camilla Møhring & Stage, Carsten (2013). Fiktionalitet. København: Samfundslitteratur

Kripke, Saul A. (1972). “Naming and Necessity.” + Addenda I: Davidson, Donald & Harman, Gilbert (red.). Semantics of Natural Language. Dordrecht/ Boston: Reidel, s.253-355 + 763ff

Mihailescu, Calin-Andrei & Hamarneh, Walid (red.) (1996). Fiction Updated: Theories of Fictionality, Narratology, and Poetics. Toronto: University of Toronto Press

ODS (1922). ‟Fiktion.” Ordbog over det danske sprog, Bd. 4. <http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fiktion>

Ronen, Ruth (1994). Possible Worlds in Literary Theory. Cambridge: Cambridge University Press

Schaeffer, Jean-Marie (2009). “Fictional vs. Factual Narration”. I: Hühn, Peter m.fl. (red.). The Handbook of Narratology. Berlin: Walther de Gruyter, s. 98-114

Walsh, Richard (2007). The Rhetoric of Fictionality. Narrative Theory and the Idea of Fiction. (Theory and Interpretation of Narrative Series). Columbus, Ohio: Ohio State University Press. [Genoptr. 2015] [Da. overs. 2013]

Walsh, Richard (2013). Fiktionalitetens retorik. Narrativ teori og ideen med fiktion. Overs. af Rolf Reitan. København: Samfundslitteratur

White, Hayden (1978). Tropics of Discourse: Essays in Cultural Criticism. Baltimore, Md.: Johns Hopkins University Press [Genoptr. 1985]