E-bog

En e-bog er en elektronisk og digital bog. Der er to sider af e-bogens digitale egenskaber. For det første er der det digitale format, som bogen er publiceret i, og for det andet er der den e-bogslæser, som e-bogen læses på. Udbredte digitale formater er PDF fra firmaet Adobe, ePub fra International Digital Publishing Forum (IDPF), KF8 fra Amazon og iBook fra Apple. Fra læserens synspunkt rummer de enkelte formater mulighed for forskellige grader af interaktion med tekst, lyd og billede i e-bogen, men samtidig er nogle af disse digitale standarder knyttet til bestemte firmaers e-bogslæsere; det gælder fx Amazons KF8-format til Kindle Reader og iBook til Apples styresystemer. På denne måde bindes læseren til at bruge et bestemt firmas teknologi og forretning for salg af bøger. PDF og ePub er mere uafhængige formater og kan bruges på flere forskellige e-bogslæsere. Selvom e-bøger i dag læses på mange forskellige typer af skærme, herunder pc-skærm, har dedikerede e-bogslæsere været vigtige for den første udbredelse af e-bøger. Det gælder fx Sonys Reader fra 2006 og Amazons Kindle fra 2007. Sådanne dedikerede e-bogslæsere har gradvist mistet indflydelse i løbet af 2010’erne, idet en større del af e-bogslæsningen foregår på tablet-computere og smartphones. De dedikerede e-bogslæsere har den fordel, at deres skærme er mere velegnede til læsning sammenlignet med tablet-computere og smartphones, men de sidstnævnte har imidlertid det fortrin, at brugeren ikke behøver at anskaffe særligt udstyr, men kan læse bøger på skærmmedier, der anvendes til utallige andre formål.

Udbredelsen af e-bøger er gået særlig stærkt på det angelsaksiske bogmarked. Frem til 2005 var salg og læsning af e-bøger et marginalt fænomen i USA, men derefter tog udbredelsen kraftig fart: I perioden fra 2006-09 mere end 10-dobledes forlagenes indtjening fra salg af e-bøger på det almindelige bogmarked (Thompson 2010: 316). Væksten på det amerikanske e-bogsmarked ser dog foreløbig ikke ud til at udkonkurrere papirbogen. I 2016 havde 65 % af USA’s voksne befolkning læst en papirbog i løbet af det seneste år, mens 28 % havde læst en e-bog (Perrin 2016). I en dansk sammenhæng vinder e-bogen først udbredelse fra begyndelsen af 2010’erne (Hjarvard & Helles 2013), hvilket bl.a. hænger sammen med, at der ikke som i USA har været en stor internetboghandel som Amazon, der samtidig har markedsført en e-bogslæser. Siden 2014 har Gallup spurgt til e-bogslæsning i sin faste statistik, og i 2015 var der 9 % af danskerne, som havde læst i en e-bog mindst én gang om ugen. 60 % af danskerne læste aldrig e-bøger i 2015 (Bog- og litteraturpanelet 2016). I Danmark har bibliotekernes eReolen spillet en vigtig rolle for e-bogslæsningens udbredelse. I 2016 var udlånet fra eReolen godt 80.000 e-bøger om måneden eller 1 mio. på årsplan (eReolen 2017); til sammenligning var udlånet af fysiske bøger fra folkebibliotekerne mere end 25 mio. eksemplarer om året.

E-bogens fremkomst og udbredelse kan ses som det sidste skridt i bogmediets digitalisering. Thompson (2010: 321ff) skelner mellem fire faser i bogens digitalisering. En første fase drejede sig om udvikling af digitale management-systemer til at styre fx lager og salg blandt forlag og boghandlere. En anden fase handlede om digitaliseringen af selve produktionen, herunder den redaktionelle behandling af forfatterens digitale manuskript. En tredje fase drejede sig om digitalt salg og markedsføring, hvor ikke mindst fremkomsten af internetboghandlere spillede en afgørende rolle. Med e-bogen indvarsledes en fjerde fase, hvor selve mediet, bogen, blev digitaliseret, hvilket indebar, at både distributionen og læsningen forandredes, fx gennem brug af streamingtjenester. I modsætning til papirbogen kan e-bogen ikke bare sælges, men også distribueres og læses online.

E-bogens fremkomst har bidraget til nye aktørers indtræden og ændrede forretningsmodeller i bogbranchen (Hjarvard & Helles 2015). E-bøger sælges ligesom papirbøger også i almindeligt styksalg, men bogtjenester som det svenskejede Mofibo og det russiskejede Bookmate sælger i stedet adgang til et stort bibliotek af aktuel litteratur i abonnement. En række store forlag, bl.a. Gyldendal og Lindhardt og Ringhof, er i gang med en omfattende genudgivelse af deres ældre titler som e-bøger for dermed at sikre sig, at deres bagkatalog også vil have værdi i den digitale verden, hvor konkurrencen ikke kun står mellem enkelttitler, men også mellem hele biblioteker af bøger. Samtidig kan de digitale boghandlere og abonnementstjenester kapitalisere på deres digitale information om kundernes faktiske læseadfærd og læsepræferencer; hvor man tidligere havde ganske begrænset information om brugerne, skaber digitaliseringen kundedata, der i sig selv repræsenterer en værdi.

E-bogen har desuden skabt spændinger mellem den kommercielle forlagsbranche og det offentlige biblioteksudlån. En række danske forlag frygter, at det offentlige udlån af e-bøger vil underminere det kommercielle marked for e-bøger og vænne brugerne til, at digitale bøger er gratis. Nogle af forlagene har derfor i perioder trukket sig ud af bibliotekernes udlån på eReolen. Bibliotekerne har omvendt set det som en kulturpolitisk forpligtelse at imødekomme brugernes efterspørgsel på digitale bøger og litteratur. Denne konflikt, der også udspilles i flere andre lande, afventede i slutningen af 2017 fortsat en forhandlingsløsning mellem de involverede parter.

E-bogen giver principielt mulighed for at integrere tekst, lyd og billeder på nye måder, ligesom brugeren kan interagere med materialet under selve læsningen. Der er dog store forskelle på, i hvilken grad og hvordan disse muligheder udnyttes inden for forskellige genrer. En række faktagenrer har på afgørende vis ændret karakter som følge af digitaliseringen. Ordbøger og leksika er i stort omfang blevet online-medier, der integrerer forskellige udtryksformer og tillader en høj grad af brugerinteraktion, herunder også brugerbidrag i selve opbygningen af indhold som i fx Wikipedias tilfælde. Lærebogsmarkedet er ligeledes under kraftig påvirkning af e-bogen, og her ser man en udvikling, hvor selve lærebogsformatet er i opbrud og i voksende grad suppleres med eller erstattes af undervisningsportaler, der rummer digitaliserede materialesamlinger og arbejdsrum, hvor læringsprocesser (fx diskussion, opgaveløsning og feedback) kan finde sted. Skønlitteraturen ser foreløbig ud til at være den storgenre, der undergår mindst forandring som følge af e-bogens fremkomst, og mange romaner er i e-udgave i realiteten ikke meget andet end en PDF-version af den trykte bog. Der foregår dog også digitale eksperimenter på det skønlitterære område med en multimodal æstetik (Andersen 2015), hvor udgangspunktet ikke er papirbogens format, og hvor eksempelvis narrative forløb udfoldes på tværs af forskellige medier og med brug af forskellige udtryksformer.

(2017)

Forfatter Stig Hjarvard
Supplerende læsning

Northern Lights 2015, Klitgaard Povlsen 2016, Thompson 2005, Wischenbart 2016

Reference

Andersen, Tore Rye (2015). “‘Black Box’ in flux: Locating the literary work between media.” Northern Lights: Film & Media Studies Yearbook, 13 (1), s. 121-136. [<doi: 10.1386/nl.13.121_1>]

Bog- og litteraturpanelet (2016). Bogen og litteraturens vilkår 2016. København: Slots- og Kulturstyrelsen. [Tilgængelig på: <http://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Fotos/Bogpanel/Bogen_og_Litteraturens_vilkaar_2016.pdf> (Set 04.12.2017)]

eReolen (2017). Statistik for anvendelsen af eReolen. København: eReolen. [Tilgængelig på: <http://netbib.dk/wp-content/uploads/2017/02/Statistik-for-anvendelsen-af-eReolen-eb%C3%B8ger-landsplan-2017-02-07-Januar.pdf> (Set 04.12.2017)]

Hjarvard, Stig & Helles, Rasmus (2013). “Digital books on the point of take-off?: The ebook in Denmark anno 2013.” Academic Quarter, 07, s. 34-50

Hjarvard, Stig & Helles, Rasmus (2015). “Going digital: Changing the game of Danish publishing.” Northern Lights: Film & Media Studies Yearbook, 13 (1), s. 49-64. [<DOI: 10.1386/nl.13.1.49_1>]

Klitgaard Povlsen, Karen (2016). “Bøger!Bøger!Bøger!” I: Bruhn Jensen, Klaus (red.). Dansk mediehistorie bd. 4. København: Samfundslitteratur, s. 217-243

Northern Lights (2015). Books and publishing in a digital age. Temanummer af tidsskriftet Northern Lights: Film & Media Studies Yearbook, 13 (1)

Perrin, Andrew (2016). Book Reading 2016. Washington: Pew Research Centre. [Tilgængelig på: <http://www.pewinternet.org/2016/09/01/book-reading-2016/> (Set 04.12.2017)]

Thompson, John B. (2005). Books in the Digital Age. The Transformation of Academic and Higher Education Publishing in Britain and the United States. Cambridge: Polity

Thompson, John B. (2010). Merchants of Culture. The Publishing Business in the Twenty-First Century. Cambridge: Polity [2. udg. 2012]

Wischenbart, Rüdiger (2016). Global eBook. A Report on Market Trends. Ruediger Wischenbart Content and Consulting. [Udkommer årligt med opdateret branchestatistik. Tilgængelig på: <http://www.wischenbart.com/page-4> (Set 04.12.2017)]