Dagbog som metode

Dagbogen kan defineres som en “intimgenre” der bl.a. kan bruges til at fastholde dagligdags hændelser og oplevelser som man ellers let glemmer og til at formulere personlige refleksioner, som både begivenheder og følelser medfører (Agger 2016). Disse egenskaber gør også dagbogen relevant som forskningsmetode. Når den bruges som forskningsmetode har dagbogen som sit mest grundlæggende princip, at det er undersøgelsesdeltageren, der selv indsamler eller producerer data. Ud over det optræder dagbogsstudiet dog i mange former, der både trækker på kvalitative og kvantitative traditioner og opererer med mange forskellige typer af data og platforme. Endvidere kan dagbogsstudiet både praktiseres som enkeltstående metode og som led i en større undersøgelse.

Hvad det første forhold angår, kan dagbogsstudiet både praktiseres med udgangspunkt i en kvantitativ og en kvalitativ forskningstradition.

Hvad den kvantitative forskningstradition på den ene side angår, beskriver Alan Bryman (Bryman 2012) eksempelvis dagbogen som ”et spørgeskema til selvudfyldelse” (s. 239). Denne tilgang til dagbogen som forskningsmetode er for eksempel blevet anvendt i studier af tidsforbrug med fokus på, hvordan undersøgelsesdeltagere fordeler deres tid mellem forskellige aktiviteter (se fx Fisher & Layte 2004). Det er givet i denne form, at aktiviteterne skal kunne kvantificeres, for eksempel med fokus på tidsforbrug eller handlingers hyppighed, med henblik på statistiske beregninger i relation til relevante baggrundsvariable. Fordelen ved dagbogen er i den forbindelse, at den udfyldes tæt på de beskrevne begivenheder, mens undersøgelsesdeltagerne stadig har den i frisk erindring. Ulempen er, at den kan have indflydelse på den adfærd, der beskrives (Bryman 2012, s. 240). Endvidere viser et studie af ældre dato, at dagbogen som kvantitativt redskab er mindre præcist end for eksempel klassiske spørgeskemaundersøgelser (Schultz, Block & Custer 1978).

På den anden side kan dagbogsstudiet praktiseres i forlængelse af en kvalitativ forskningstradition med fokus på dagbogen som et redskab til refleksion hos undersøgelsesdeltagerne. Det er for eksempel tilfældet hos Markham & Couldry (2007), hvor dagbogsformen ligger tættere op ad en traditionel forståelse af genren; det vil sige, en tekst der løbende nedfældes som led i en registrering af og refleksion over særlige temaer i hverdagen. Hvor dagbogen i første tilfælde kan sammenlignes med en struktureret spørgeguide eller et spørgeskema, kan den i det andet tilfælde sammenlignes med det kvalitative forskningsinterview.

Med hensyn til typer af data kan dagbogen omfatte andet end spørgeskemaer og skrevne ord. Den voksende udbredelse af mobile teknologier åbner for, at billeder, lydoptagelser eller videooptagelser kan indgå som led i en løbende dataindsamling på digitale platforme. For eksempel fik Ørmen & Thorhauge undersøgelsesdeltagere til at tage skærmbilleder og kombinerede disse med GPS-data og kvalitative interviews i en undersøgelse af mobiltelefonens indlejring i hverdagens tidslige og rumlige strukturer (se Ørmen & Thorhauge 2015). Her kan dagbogen siges at ligge i forlængelse af ”photo/audio elicitation” og ”visual methods”, som disse er blevet anvendt inden for kvalitativ forskning (for et overblik, se Sheridan, Chamberlain & Dupuis 2011) og ”cultural probes” som disse er blevet anvendt indenfor designforskningen (Gaver, Boucher, Pennington & Walker 2004). I begge tilfælde åbner de indsamlede data op for deltagerens multimodale skildring af de praksisser som dataindsamlingen er en del af. Endvidere muliggør mobileteknologier, at dagbogen kan distribueres på nye måder som fx i form af sms’er på strategiske tidspunkter i løbet af dagen (se fx Hargittai & Karr 2009). I disse tilfælde bliver dagbogsstudiets slægtsskab med ”experience sampling method” (Larson & Csikszentmihalyi 1983) tydeligt.

Endelig kan dagbogsmetoden både ses som led i et større undersøgelsesdesign og som en enkeltstående metode. Her er en tendens til, at dagbogen i kvalitative undersøgelser følges op med kvalitative interviews eller andre metoder (fx Markham & Couldry 2007), mens kvantitative dagbogsdata i højere grad udgør det centrale datasæt (fx Hargittai & Karr 2009).

Et godt eksempel på brug af dagbøger inden for medieforskningen er Gauntlett og Hills studie af tv-brug i hverdagslivet (Gauntlett & Hill 1999), hvor dagbogen bruges til at forstå, hvordan tv-vaner forandrer sig i overensstemmelse med forandringer i hverdagslivet. Et andet godt eksempel er førnævnte studie af Markham & Couldry (2007), hvor dagbogens refleksive egenskaber bruges til at få en mere præcis forståelse af, hvordan ”almindelige borgere” forholder sig til og reflekterer over offentlige anliggender. Hvis man ønsker at læse op på metoden har Andy Alaszewski skrevet en introduktion (Alaszewski 2006), der primært tager udgangspunkt i den kvantitative tradition.

(2016)

Reference

Agger, Gunhild (2016). "I krig og kærlighed – genrer i 1864". I: Toft Hansen, Kim (red.). 1864: tv-serien, historien, kritikken. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

Alaszewski, Andy (2006). Using Diaries for Social Research. London/Thousand Oaks, Calif.: Sage.

Bryman, Alan (2012). Social research methods. Oxford: Oxford University Press. 4. udg. [1. udg. 2001]

Fisher, Kimberley & Layte, Richard (2004). "Measuring work-life balance using time diary data". Electronic International Journal of Time Use Research, 1 (1), s. 1-13. Tilgængelig fra <http://www.eijtur.org/pdf/volumes/eIJTUR-1-1.pdf> [Set 05.04.2016]

Gauntlett, David & Hill, Annette (1999). TV Living: Television, Culture and Everyday Life. Film. Milton Park / New York: Routledge.

Gaver, William W.; Boucher, Andrew; Pennington, Sarah & Walker, Brendan (2004). "Cultural probes and the value of uncertainty". Interactions, 11 (5), s. 53-56. Tilgængelig fra <http://research.gold.ac.uk/4720/> [Set 05.04.2016]

Hargittai, Eszter & Karr, Chris (2009). "WAT RU DOIN? Studying the Thumb Generation Using Text Messaging". I: Hargittai, Eszter (red.). Research Confidential. Solutions to Problems Most Social Scientists Pretend They Never Have.. Ann Arbor, Mich.: The University of Michigan Press, s. 192-216

Larson, Reed & Csikszentmihalyi, Mihaly (1983). "The experience sampling method". New Directions for Methodology of Social Behavioral Science, 15, s. 41-56

Markham, Tim & Couldry, Nick (2007). "Tracking the Reflexivity of the (Dis) Engaged Citizen Some Methodological Reflections". Qualitative Inquiry, 13 (5), s. 675-695

Schultz, Don E.; Block, Martin P. & Custer, Stephen J. (1978). "A Comparative Study of Radio Audience Measurement Methodology". Journal of Advertising, 7 (2), s. 14-22. Tilgængelig fra <http://www.jstor.org/stable/4188172 > [Set 05.04.2016]

Sheridan, Joanna; Chamberlain, Kerry & Dupuis, Ann (2011). "Timelining: visualizing experience". Qualitative Research, 11 (5), s. 552–569. doi:10.1177/1468794111413235

Ørmen, Jacob & Thorhauge, Anne Mette (2015). "Smartphone log data in a qualitative perspective".Mobile Media & Communication, doi: 2050157914565845