Counter-narrative/modhistorier

En modhistorie er i sin rene form en fortælling, der konflikter med en dominerende fortælling, også kaldet “master narrative” (Bamberg & Andrews 2004). Der er bred enighed om, at modhistorier opnår deres betydning i kraft af interaktionen med andre fortællinger, og at de således indgår i en gensidig relation med deres respektive master narratives. Bamberg & Andrews definerer modhistorier som et koncept, der kun giver mening i relation til noget andet, nemlig det, de sætter sig op imod (2004: 1). Følgende modtræk til Dansk Folkepartis “Vores Danmark”-kampagne giver eksempelvis kun mening i relation til den oprindelige kampagne:

 

“Vores Danmark” udarbejdet af Alexander Nicolas Truelsen og Jacob Crawfurd © (Billede fra Mellemfolkeligt Samvirke, Facebook)

“Vores Danmark” udarbejdet af Alexander Nicolas Truelsen og Jacob Crawfurd © (Billede fra Mellemfolkeligt Samvirke, Facebook)

 

 

DF-Vores Danmark digital panorama play

“Vores Danmark” kampagne fra Dansk Folkeparti. (Foto: Dansk Folkeparti © (Billede fra Dansk Folkeparti, Facebook))

 

Modhistorier som et teoretisk koncept kan primært spores tilbage til sidste del af det tyvende århundrede, hvor begrebet anvendes på tværs af fagområder, eksempelvis inden for historieforskningen (Funnell 1996) og kulturforskningen (Lipsitz 1988). Senest er der to omfangsrige studier, der har haft stor betydning for forståelsen af konceptet. Hilde Lindemann Nelson (2001) undersøger modhistoriers betydning for identitetsdannelsen blandt grupper eller individer, der afviger fra den kulturelle norm på forskellig vis (fx i form af deres seksualitet – transseksuelle over for heteroseksuelle), mens Bamberg & Andrews (2004) viser, hvordan individer anvender modhistorier til at positionere sig selv i forhold til dominerende kulturelle fortællinger.

Boje, Lundholt & Cooren (2016) viser, at begrebet modhistorier er blevet anvendt inden for mange forskellige genrer og medier såsom film (Abu-Remaileh 2014), fotografi (Poddiakov 2004), sociale medier (Tiidenberg & Cruz 2015), digital storytelling (Lenette, Cox & Brough 2013), historiefortælling i organisationer (Lundholt & Maagaard 2016), kriminalitet (Page 2014) og radikalisering (van Ginkel 2015).

Modhistorier er sidenhen blevet anvendt i en organisationsanalytisk sammenhæng, hvor forskere undersøger modhistorier som et teoretisk koncept, et empirisk objekt og som en metodisk tilgang i og omkring organisationer, set ud fra et humanistisk såvel som et samfundsvidenskabeligt perspektiv (Frandsen, Kuhn & Lundholt 2016). Modhistorier i en organisatorisk sammenhæng er typisk fortællinger, der går imod den overordnede strategi. Her identificeres modhistorier eksempelvis blandt interne interessenter (fx medarbejdere) eller eksterne interessenter (fx kunder eller interesseorganisationer). En medarbejder hos McDonalds skabte eksempelvis afsæt for en modhistorie, da han blev fotograferet i køen ved Burger King med sin McDonalds-uniform på. Med billedteksten “Nogle gange siger billede bare mere end 1000 ord”, blev billedet delt på de sociale medier mere end 4.300 gange på kort tid. Culture jamming eller spoofing kan nævnes som særlige genrer, hvor modhistorier anvendes af eksterne interessenter som kritik af politiske eller kommercielle budskaber. Et eksempel kunne være kampagnen “Murder King”, hvor organisationen People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) søger at få Burger King til at ændre deres retningslinjer for dyrevelfærd. Et andet eksempel på, hvordan eksterne interessenter kan skabe modhistorier, så vi i forbindelse med Greenpeace’ kampagne mod LEGO A/S og samarbejdet med Shell, hvor LEGO A/S som konsekvens heraf afbryder samarbejdet (Lundholt, 2016).

Endelig er begrebet modhistorier belyst fra et interkulturelt perspektiv (Boje & Lundholt 2016). Her undersøges modhistoriers evne til at stabilisere eller destabilisere organisationer i en interkulturel kontekst.

(2016)

Supplerende læsning

Boje & Lundholt 2016, Boje, Lundholt & Cooren 2016

Reference

Abu-Remaileh, Refqa (2014). “The Kanafani Effect: Resistance and Counter-Narration in the Films of Michel Khleifi and Elia Suleiman.” Middle East Journal of Culture and Communication, 7 (2), s. 190-206

Bamberg, Michael & Andrews, Molly (red.) (2004). Considering Counter-Narratives. Narrating, resisting, making sense. (Narrative Studies). Amsterdam / Philadelphia, Pa.: John Benjamins

Boje, David & Lundholt, Marianne Wolff (red.) (2016). “Special Issue on Counter-Narrative”. European Journal of Cross-Cultural Competence and Management (under udarbejdelse)

Boje, David, Lundholt, Marianne Wolff & Cooren, Francois (2016). “Introduction to Special Issue on Counter-Narrative.” European Journal of Cross-Cultural Competence and Management (under udarbejdelse)

Frandsen, Sanne, Kuhn, Timothy & Lundholt, Marianne Wolff (red.) (2016). Counter-Narratives and Organization. (Routledge Studies in Management, Organizations and Society). New York: Routledge

Funnell, Warwick (1998). “The narrative and its place in the new accounting history: The rise of the counternarrative.” Accounting, Auditing, & Accountability, 11 (2), s. 142-162

Lenette, Caroline, Cox, Leonie & Brough, Mark (2013). “Digital Storytelling as a Social Work Tool: Learning from Ethnographic Research with Women from Refugee Backgrounds.” British Journal of Social Work, 45 (3), s. 988-1005

Lipsitz, George (1988). “Mardi Gras Indians: Carnival and Counter-Narrative in Black New Orleans.” Cultural Critique, 10, s. 99-121

Lundholt, Marianne Wolff (2016). “Counter-Narratives and Organizational Crisis. How LEGO Bricks Became a Slippery Business.” I: Frandsen, Sanne; Kuhn, Timothy & Lundholt, Marianne Wolff (red.). Counter-Narratives and Organization. New York: Routledge

Nelson, Hilde Lindemann (2001). Damaged Identities, Narrative Repair. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press

Page, Ruth (2014). “Counter narratives and controversial crimes: The Wikipedia article for the 'Murder of Meredith Kercher'.” Language and Literature, 23 (1), s. 61-76

Poddiakov, Alexander (2004). “Photographs and counter-narratives.” I: Bamberg, Michael & Andrews, Molly (red.). Considering Counter-Narratives. Narrating, Resisting, Making Sense. (Narrative Studies). Amsterdam / Philadelphia, Pa.: John Benjamins, s. 137-143

Tiidenberg, Katrin & Cruz, Edgar Gómez (2015). “Selfies, Image and the Re-making of the Body.” Body & Society, s. 77-102

van Ginkel, Bibi T. (2015). Responding to Cyber Jihad: Towards an Effective Counter Narrative. (Terrorism and Counter-Terrorism Studies ICCT Research Papers). The Hague: ICCT