Counter-narrative/modhistorier
En modhistorie er i sin rene form en fortælling, der konflikter med en dominerende fortælling, også kaldet “master narrative” (Bamberg & Andrews 2004). Der er bred enighed om, at modhistorier opnår deres betydning i kraft af interaktionen med andre fortællinger, og at de således indgår i en gensidig relation med deres respektive master narratives. Bamberg & Andrews definerer modhistorier som et koncept, der kun giver mening i relation til noget andet, nemlig det, de sætter sig op imod (2004: 1). Følgende modtræk til Dansk Folkepartis “Vores Danmark”-kampagne giver eksempelvis kun mening i relation til den oprindelige kampagne:
“Vores Danmark” udarbejdet af Alexander Nicolas Truelsen og Jacob Crawfurd © (Billede fra Mellemfolkeligt Samvirke, Facebook)
“Vores Danmark” kampagne fra Dansk Folkeparti. (Foto: Dansk Folkeparti © (Billede fra Dansk Folkeparti, Facebook))
Modhistorier som et teoretisk koncept kan primært spores tilbage til sidste del af det tyvende århundrede, hvor begrebet anvendes på tværs af fagområder, eksempelvis inden for historieforskningen (Funnell 1996) og kulturforskningen (Lipsitz 1988). Senest er der to omfangsrige studier, der har haft stor betydning for forståelsen af konceptet. Hilde Lindemann Nelson (2001) undersøger modhistoriers betydning for identitetsdannelsen blandt grupper eller individer, der afviger fra den kulturelle norm på forskellig vis (fx i form af deres seksualitet – transseksuelle over for heteroseksuelle), mens Bamberg & Andrews (2004) viser, hvordan individer anvender modhistorier til at positionere sig selv i forhold til dominerende kulturelle fortællinger.
Boje, Lundholt & Cooren (2016) viser, at begrebet modhistorier er blevet anvendt inden for mange forskellige genrer og medier såsom film (Abu-Remaileh 2014), fotografi (Poddiakov 2004), sociale medier (Tiidenberg & Cruz 2015), digital storytelling (Lenette, Cox & Brough 2013), historiefortælling i organisationer (Lundholt & Maagaard 2016), kriminalitet (Page 2014) og radikalisering (van Ginkel 2015).
Modhistorier er sidenhen blevet anvendt i en organisationsanalytisk sammenhæng, hvor forskere undersøger modhistorier som et teoretisk koncept, et empirisk objekt og som en metodisk tilgang i og omkring organisationer, set ud fra et humanistisk såvel som et samfundsvidenskabeligt perspektiv (Frandsen, Kuhn & Lundholt 2016). Modhistorier i en organisatorisk sammenhæng er typisk fortællinger, der går imod den overordnede strategi. Her identificeres modhistorier eksempelvis blandt interne interessenter (fx medarbejdere) eller eksterne interessenter (fx kunder eller interesseorganisationer). En medarbejder hos McDonalds skabte eksempelvis afsæt for en modhistorie, da han blev fotograferet i køen ved Burger King med sin McDonalds-uniform på. Med billedteksten “Nogle gange siger billede bare mere end 1000 ord”, blev billedet delt på de sociale medier mere end 4.300 gange på kort tid. Culture jamming eller spoofing kan nævnes som særlige genrer, hvor modhistorier anvendes af eksterne interessenter som kritik af politiske eller kommercielle budskaber. Et eksempel kunne være kampagnen “Murder King”, hvor organisationen People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) søger at få Burger King til at ændre deres retningslinjer for dyrevelfærd. Et andet eksempel på, hvordan eksterne interessenter kan skabe modhistorier, så vi i forbindelse med Greenpeace’ kampagne mod LEGO A/S og samarbejdet med Shell, hvor LEGO A/S som konsekvens heraf afbryder samarbejdet (Lundholt, 2016).
Endelig er begrebet modhistorier belyst fra et interkulturelt perspektiv (Boje & Lundholt 2016). Her undersøges modhistoriers evne til at stabilisere eller destabilisere organisationer i en interkulturel kontekst.
(2016)
