Bogens historie

Bogens historie har været studeret under flere synsvinkler og inden for flere fagdiscipliner. Der kan nævnes tre kernediscipliner: Boghistorie (bibliography), historievidenskab og litteraturstudier. Boghistorie i den mere snævre betydning har haft fokus på bibliografiske studier samt på bogen som fysisk tekstmedie. Bredere historiske studier har betragtet bogen som en faktor i større kulturelle og politiske omvæltninger (reformationen, oplysningstid mv.), mens man inden for litteraturhistoriske studier og litteratursociologi har set bogen som en bærer af skriftkulturens litterære oplysnings- og dannelsesprojekter eller som den kommercielle mod- eller medspiller i form af populærlitteraturen og bestsellerismen.

Men studier i bogens historie er samtidig meget ofte interdisciplinære. De ovenfor nævnte synsvinkler og fagdiscipliner holdes ikke skarpt adskilte. Boghistorikeren D.F. McKenzie (1999) forener fx bibliografi og litteraturvidenskab i analyser af formens og typografiens betydning for det litterære indhold. Bl.a. inspireret af McKenzie har litteraturforskere i de seneste år inddraget boghistorie og bogen som materielt medie i studier af litterære værker. Det interdisciplinære felt er på engelsk benævnt Book History. I dansk sammenhæng kan man pege på udgivelsen Boghistorie, udgivet i en serie om “moderne litteraturteori” (Bjerring-Hansen & Jelsbak 2010). Udgivelsen indeholder oversættelser af artikler skrevet af hovedskikkelser inden for dette tværvidenskabelige felt: bl.a. Robert Darnton, D.F. Mckenzie, Gerard Genette, Jerome McGann og Roger Chartier.

Bibliografiske studier i snæver betydning fokuserer på bogen som dokument, udgivelse og objekt. Spørgsmål for bibliografiske studier er fx: Hvordan har bogen som materiale og som genstand udviklet sig? Hvordan udvikler der sig en konvention vedrørende bogens paratekst? Tekstkritikken som disciplin nævnes ofte i tilknytning til bibliografiske studier. En tekstkritisk synsvinkel betragter bogen som dokument og fokuserer på udgivelseshistorie samt tekstens overlevering og tilblivelseshistorie. Man taler i den sammenhæng om transmissionshistorie og editionsfilologi (Kondrup 2011).

Historiske studier af bogen som epokalt medie knyttes ofte til forestillingen om en særlig trykkekultur (print culture). Der fandtes håndskrevne bøger (den såkaldte codex-form) før bogtrykket, og der fandtes trykketeknikker allerede i 800-tallets Kina, hvor udskårne og indfarvede træplader anvendtes til bloktryk. Men den moderne trykkekulturs opkomst henregnes til 1400-tallets Europa, hvor Johann Gutenberg i 1440’erne opfandt trykning med såkaldt løse satstyper af bly sat i en matrice og omdannede en vinpresse til en trykpresse. I den historiske kontekst var den nye teknologi langt hurtigere og mere effektiv end kopiering via håndskrift, og den ramte et stigende behov for bøger og andre skrifter, bl.a. på Europas voksende universiteter.

Bogen som faktor i historiske forandringer står centralt i nyere boghistorie. Udgivelsen L’Apparition du livre (1958) af Lucien Febvre og Henri-Jean Martin er blevet betragtet som starten på en ny interdisciplinær tilgang til bogens historie. Martin var specialist i boghistorie, og Febvre var historiker og medgrundlægger af den franske Annales-skole, som udviklede den traditionelle historievidenskab ved at inddrage socialhistorie samt antropologiske og kulturhistoriske teorier og metoder. Febvre og Martin beskrev detaljeret og empirisk trykketeknologiens udvikling indtil den dampdrevne trykpresse i begyndelsen af 1800-tallet, papirproduktion samt tal for produktion og salg. De dokumenterede, at bogproduktionen spredte sig meget hurtigt gennem Europa. Ifølge Elizabeth Eisenstein (1979) udtrykker hele dette nye mediesystem en revolution, der er forudsætningen for de kulturelle og politiske ændringer, der følger: renæssancen, reformationen og den videnskabelige revolution. Det teknologiske spring medførte en revolution i vidensproduktion og videnstilegnelse, mente Eisenstein.

Det er blevet betvivlet, om der virkelig var tale om sådanne spring i udviklingen. Andre har påpeget kontinuitet mellem middelalderens skriftkultur og den trykte kultur (Dane 2003; Tredinnick 2008), ligesom man har peget på, at skriftkulturer og orale kulturer var fint sammenvævede gennem flere hundrede år (Tredinnick 2008). Selv den centrale tese hos Eisenstein om de trykte bogudgavers ensartethed og stabilitet (fixity) er blevet betvivlet. Johns (1998) påviser i et studie af den tidlige bogkultur, hvordan tekster forandrede sig under produktionsprocessen, så selv eksemplarer af samme oplag kunne udvise stor varians. Flere hundrede års kirkelig og statslig censur samt mangel på ophavsret var også medvirkende til, at tekster blev underkastet forandring undervejs, eller at bøger kunne udkomme i forskellige “piratudgaver” af højst forskellig kvalitet. Først i løbet af 1700-tallet blev det ifølge Adrian Johns almindeligt med ensartede udgaver, og først i 1886 indgik man internationalt med Bernerkonventionen en aftale om ophavsret. Med ophavsretten kunne forfattere og forlag begynde at få styr på det indtil da legale “pirateri”.

Men Eisensteins ide om bogen som det fra starten stabile medie, der historisk blev forudsætning for udbredelsen af nye videnskabelige sandheder, slog an og er i overensstemmelse med oplysnings-, lærings- og dannelsesprojekter siden oplysningstiden. Diskursen om bogen har signaleret stabil, objektiv viden. Den faste, fysiske form og de efterhånden standardiserede og ensartede eksemplarer af samme bog har indikeret autoritativ viden. I 1917 fremhævede bibliotekspioneren Thomas Døssing bogen som sand oplysning og redskab til kundskabstilegnelse. Døssing anså bogen som modvægt mod det mundtlige foredrag og “vækkelsen” på højskolerne (Emerek 2001). Myten om bogen som et særligt autoritativt medie var skabt og dermed forestillingen om biblioteket som en central dannelsesinstitution, der desuden kunne være bolværk mod markedets populærlitteratur.

Eisenstein var inspireret af Marshall McLuhan, der skrev om Gutenberg-galaksen (McLuhan 1962), som med de nye elektroniske medier nærmede sig afslutningen. McLuhan systematiserede det synspunkt, at den trykte bogkultur forstærkede de træk ved skriftkulturen, som førte til det individualistiske, fragmenterede, nationalt orienterede vesterlandske menneske. De nye “elektriske” medier ville derimod genskabe “stammemennesket”, der i McLuhans optik er mere helhedsorienteret og organisk tænkende (McLuhan 1964). Bogens historie indgår under denne synsvinkel i et symbiotisk forhold til den vestlige civilisations udvikling i nyere tid. Ud over Eisenstein og McLuhan udgav også Walter J. Ong (1982) studier, der gik i samme retning. Alle tre anså skriften og specielt den trykte skrift som afgørende både for menneskets kognitive udvikling og for den kulturelle.

I boghistorisk sammenhæng kan det være værd at gøre opmærksom på, at bogudgivelser gennem historien ikke kun har formidlet skrift og typografi, men i høj grad også billedmateriale. Den Store Franske Encyklopædi (Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers 1751-1772) er et paradigmatisk forbillede herpå. Encyklopædien er fyldt med tekniske og detaljerede illustrationer. I opfattelsen af bogen som et skriftligt medie er man ofte tilbøjelig til at glemme, at bøger i høj grad også har været bærere af visuel vidensformidling.

Mens McLuhan beskrev konsekvensen af de elektroniske medier med begejstring, drog Neil Postman (1985) en helt anden konklusion. For Postman udtrykte udviklingen en forfaldshistorie, hvor tv som et rent underholdende, flimrende og fragmentarisk medie nedbrød menneskets erhvervede kognitive evne til at tænke logisk og sammenhængende, en evne som Postman tilskriver skrift- og trykkekulturen. En kritik af disse synspunkter har været, at de enkelte mediers egenskaber og effekter ikke alene er bestemt af teknologiernes fysisk-materielle organisation, men også af sociale, kulturelle og andre kontekstuelle sammenhænge (Finnemann 2005; Meyrowitz 1994).

Diskussionen er blevet aktuel i lyset af digitalisering og e-bøger. E-bogen kan være en loyal remediering af den trykte bog, sådan at den eneste forskel er, at e-bogen læses via en skærm. Men digitaliseringen giver også muligheder for andre typer bogudgivelser, der tendentielt ophæver bogens traditionelle linearitet og narrative struktur ved fx at organisere bogen i hypertekststrukturer, der giver læseren større valgfrihed, eller ved at tilføje supplerende materiale som kontekstualisering. Om bogen helt afløses af nye hypertekstuelle og multimediale formater og platforme er et åbent spørgsmål. Indtil videre er de fleste e-bøger trofaste remedieringer af trykte formater. Produktionen af e-bøger i Danmark har gennem 2010’erne været støt stigende, en udvikling der forventes at fortsætte (Bogen og litteraturens vilkår 2015). I den forbindelse kan man pege på Johan Svedjedal (2000), der skriver om “the Gutenberg capacity”, bogkulturens evne til at tilpasse sig udviklingen i teknologi og medier gennem tiderne.

Bogen er samtidig indgået i en mediesymbiose med andre medier. Udtrykket er Hans Hertels (Hertel 1998) og betyder, at bøger leverer råstof til film og tv, forfattere får bedre råd til at skrive bøger gennem arbejdet for andre medier, bøger får nyt liv gennem fx filmatiseringer af klassikere, bøger bliver til på baggrund af begivenheder eksponeret gennem andre medier, bogproduktion drager teknisk og økonomisk fordel af udviklingen af produktionsteknikker (offset, digitalisering m.v.). Til det hører også bogens digitale forvandling fra tekstlinearitet til hypertekstualitet og multimodalitet.

At bogforbruget dog generelt har været for nedadgående viser sig i dansk sammenhæng i bibliotekernes bogudlån, der siden 1980’erne har været vigende. Bogen er “detroniseret” som dominerende medie (Hertel 1983). Udviklingen i en dansk sammenhæng er imidlertid ikke entydig. Kulturministeriets undersøgelse af danskernes kulturvaner (Kulturministeriet 2012) viser ganske vist, at der er en stigende andel af befolkningen, der slet ikke læser bøger, men der er samtidig en stigning i andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur. Det er altså faglitteraturen, der først og fremmest mærker konkurrencen fra internettet.

(2016)

Forfatter Hans Jørn Nielsen
Supplerende læsning

Bjerring-Hansen & Jelsbak 2010

Reference

Bjerring-Hansen, Jens & Jelsbak, Torben (2010). Boghistorie. (Moderne litteraturteori 8). Århus: Aarhus Universitetsforlag

Bogen og litteraturens vilkår 2015. Bog- og litteraturpanelets årsrapport. København: Kulturstyrelsen

Dane, Joseph A. (2003). The Myth of Print Culture: Essays on Evidence, Textuality, and Bibliographical Method. Toronto: University of Toronto Press

Darnton, Robert (1982). “What is the history of books?” Daedalus, 111 (3), s.
65-83. [Overs. og udg. i: Bjerring-Hansen, Jens & Jelsbak, Torben (red.) (2010). Boghistorie (Moderne Litteraturteori 8). Århus: Aarhus Universitetsforlag]

Eisenstein, Elizabeth L. (1979). The printing press as an agent of change. Communications and cultural transformations in early modern Europe. Bd. 1-2. Cambridge: Cambridge University Press

Eisenstein, Elizabeth L. (1983). The printing revolution in early modern Europe. Cambridge: Cambridge University Press [2. udg. 2005]

Emerek, Leif (2001). “At skrive bibliotekshistorie. Om grundlæggelsen af det moderne folkebibliotek i Danmark.” I: Audunson Ragnar & Windfeld Lund, Niels (red.). Det siviliserte informasjonssamfunn. Folkebibliotekernes rolle ved inngangen til en digital tid. Bergen: Fagbokforlaget

Febvre, Lucien & Martin, Henri-Jean (1958). L 'apparition du livre. Paris: Albin Michel [Genoptr. 1971 og 1999. Eng. overs. 1976]

Febvre, Lucien & Martin, Henri-Jean (1976). The Coming of the Book. The Impact of Printing, 1480-1800. Verso. [Genoptr. 1984]

Finnemann, Niels Ole (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. København: Samfundslitteratur

Hertel, Hans (1983). Den daglige bog. Bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. København: Christian Ejlers

Hertel, Hans (1998). “Bogen på mediernes supermarked. Kulturdemokratisering, polarisering og mediesymbiose 1945-98.” I: Litteraturens vaneforbrydere. Kritikere, forlæggere og lystlæsere – det litterære liv i Danmark gennem 200 år. København: Gyldendal

Johns, Adrian (1998). The Nature of the Book. Print and Knowledge in the Making. Chicago: University of Chicago Press

Kondrup, Johnny (2011). Editionsfilologi. København: Museum Tusculanums Forlag

Kulturministeriet (2012). Danskernes Kulturvaner 2012. Udarbejdet af Epinion A/S, Pluss Leadership A/S, Lene Bak, Anne Sophie Madsen, Bettina Henrichsen og Søren Troldborg. København: Kulturministeriet

McKenzie, D(onald) F(rancis) (1999). Bibliography and the Sociology of Texts. 2. udg. Cambridge: Cambridge University Press [1. udg. 1986]

McLuhan, Marshall (1962). The Gutenberg Galaxy. The making of typographic man. Toronto: University of Toronto Press [Ny udg. 2011. Sv. overs. 1969]

McLuhan, Marshall (1964). Understanding Media: The Extensions of Man. New York: McGraw-Hill [Da. Overs. 1967. No.overs. 1997]

McLuhan, Marshall (1967). Mennesket og medierne. Overs. af Elsa Gress Wright. København: Gyldendal

McLuhan, Marshall (1969). Gutenberg-galaxen. Den typografiska människans uppkomst. Overs.af Richard Matz. Stockholm: Pan/Norstedt

McLuhan, Marshall (1997). Mennesket og media. Overs.af Olav Angel. Oslo: Pax

Meyrowitz, Joshua (1994). “Medium Theory”. I: Crowley, David & Mitchell, David (red.). Communication Theory Today. Cambridge: Polity

Ong, Walter (1982). Orality and Literacy: the technologizing of the word. London / New York: Methuen [Jubilæumsudgave med ekstra kapitler ved John Hartley. Routledge, 2012]

Postman, Neil (1985). Amusing Ourselves to Death: Public Discourse in the Age of Show Business. New York: Viking / Penguin

Svedjedal, Johan (2000). The Literary Web. Literature and Publishing in the Age of Digital Production. A Study in the Sociology of Literature. (Acta Bibliothecae Regiae Stockholmiensis LXII / Skrifter utgivna av Avdelningen för litteratursociologi vid Litteraturvetenskapliga institutionen i Uppsala, 42). Stockholm: Kungliga Biblioteket

Tredinnick, Luke (2008). Digital Information Culture. The Individual and Society in the Digital Age. Oxford: Chandos