Automatiseret indhold

Automatiseret indhold i nyhedsmedierne bliver genereret digitalt af algoritmer. Automatiseret indhold bliver ofte anvendt på områder, hvor der er meget digitalt datamateriale tilgængeligt. Det kommer blandt andet til udtryk i forbindelse med formidlingen af resultater fra sportsverdenen og børsmarkeder. Datamaterialet bliver behandlet automatisk og forbundet med præfabrikerede standardsætninger, så der bliver skabt en journalistisk tekst. Eksperimenter har vist, at det ind imellem kan være vanskeligt for læsere at skelne mellem automatiseret indhold og indhold skrevet af mennesker (Clerwall 2014). I Danmark er Ritzau en af de nyhedsorganisationer, der først begyndte at producere denne type indhold, men automatiseret indholdsproduktion vinder frem i stadig flere nyhedsorganisationer i ind- og udland, som for eksempel Mittmedia i Sverige eller nyhedsbureau NTB i Norge.

Automatiseret indhold har flere fordele for nyhedsmedierne. Det kan produceres, publiceres og distribueres hurtigere end det i mange tilfælde er muligt for journalister, og hvis der er datamateriale til rådighed, kan algoritmer også sikre produktionen af mange flere nyhedshistorier end det er muligt for mennesker. Derudover har den teknologiske udvikling gradvist muliggjort, at automatiseret indhold kan tilpasses de enkelte nyhedsmediers og -modtageres ønsker. På den anden side kan menneskelige journalister stille kritiske spørgsmål, skrive med humor eller ironi, samt lave dybdeborende rapporter, hvilket automatiseret indhold (endnu) ikke kan (Graefe 2016).

Journalister og forskere har diskuteret, hvilke konsekvenser automatiseret indhold kommer til at have for journalisters arbejds- og ansættelsesforhold. Kritikerne frygter, at automatiseret indhold kan overtage journalisternes arbejde. Tilhængerne håber, at automatiseret indhold kan erstatte journalistisk rutinearbejde, således at journalister vil få mere tid til egentligt journalistisk arbejde, som dybdeborende gravejournalistik (Van Dalen 2012). Endelig har fremvæksten af automatiseret indhold skabt nye etiske og juridiske problemstillinger. Eksempelvis i forhold til, hvem der skal holdes ansvarlig for det indhold, der genereres automatisk (Weeks 2014, Graefe 2016). Åbenhed omkring, hvordan softwaren fungerer og produktionsprincipperne bag automatiseret indhold har været foreslået som mulige løsninger på dette problem (Diakopoulos 2015).

(2019)

Forfatter Arjen van Dalen
Supplerende læsning

Van Dalen 2012, Lecompte 2015, Graefe 2016

Reference

Clerwall, Christer (2014). “Enter the Robot Journalist.” Journalism Practice, 5, s. 519-531

Diakopoulos, Nicholas (2015). “Accountability in algorithmic decision making. A view from computational journalism.” ACMqueue (November-December), s. 1-24

Graefe, Andreas (2016). Guide to automated journalism. New York: Tow Center for Digital Journalism (Columbia University). [Tilgængelig på <www.gitbook.com/book/towcenter/guide-to-automated-journalism/details>]

Lecompte, Celeste (2015). “Automation in the Newsroom: How Algorithms Are Helping Reporters Expand Coverage, Engage Audiences, and Respond to Breaking News.” NiemanReports, 69 (3), s. 32-45

Van Dalen, Arjen (2012). “The algorithms behind the headlines.” Journalism Practice, (5) 6, s. 648-658

Weeks, Lin (2014). “Media Law and Copyright Implications of Automated Journalism.” Journal of Intellectual Property and Entertainment Law, 4 (1), s. 67-94