Domesticering

Domesticering betegner inden for medievidenskaben en teoretisk retning, der fremhæver, at mediebrugeren spiller en aktiv rolle i modtagelsen af medieteknologier, hvis brug og betydning forhandles i et løbende samspil mellem medieprodukt, bruger og kontekst. Begrebet domesticering (domestication) er i denne sammenhæng en metaforisk henvisning til den tæmningsproces, hvorved vilde dyr vænnes til menneskelig kontrol, og den understreger, at også medieteknologier på lignende vis tæmmes, når brugere gør dem til deres egne.

Mens retningen råder over et vist begrebsapparat, kan det diskuteres i hvilken udstrækning, der er tale om en egentlig selvstændig og kohærent teoridannelse; i stedet er der, som Haddon (2003) har fremhævet, muligvis snarere tale om en særlig tilgang, et perspektiv eller en samling af indsigter og teoretiske antagelser, der kan tjene til at inspirere og fokusere det videnskabelige arbejde.

Et nyttigt overblik over forskningen på området kan bl.a. findes hos Haddon (2011) og i antologien af Berker m.fl. (2006).

Domesticeringsteorien blev udviklet i 1980’erne i Storbritannien af Roger Silverstone og kolleger (Silverstone & Haddon 1996, Silverstone & Hirsch 1992, Silverstone, Morley, Dahlberg & Livingstone 1989) i forbindelse med en række medievidenskabelige studier af, hvordan nye informations- og kommunikationsteknologier bliver integreret i familiers og andre husstandes hverdagspraksisser.

Mens den tidlige anvendelse af domesticeringsteori var snævert koblet til familiers og andre husstandes brug af ny teknologi, har den siden også fundet anvendelse uden for denne kontekst, ikke mindst inden for forskningen i mobil kommunikation (Green & Haddon 2009). Således har teorien bl.a. været brugt til at undersøge, hvordan først mobiltelefoner og siden smartphones er blevet domesticeret af unge mennesker på tværs af hverdagens forskellige kontekster (Bertel & Ling 2014, Hijazi-Omari 2008, Ling 2004).

Ud over den fremherskende medievidenskabelige britiske skole findes der inden for domesticeringstilgangen også en norsk skole, som tydeligst adskiller sig ved eksplicit at søge at integrere domesticeringsteorien i en science and technology studies (STS)-rammeforståelse (Lie & Sørensen 1996, Sørensen 2006). I de senere år har en række forskere endvidere arbejdet med på forskellig vis at koble teorien til medialiseringsparadigmet (Hartmann 2014, Peil & Röser 2014).

Det fundamentale udgangspunkt for domesticeringsteorien er, at slutbrugerne aktivt tilegner sig medieteknologier. Mens betydningen af en teknologi gennem design og omtale mv. i en vis grad er formet forud for mødet med brugeren, og dets affordances indbyder til en bestemt anvendelse, har brugeren stadig en frihed til at vælge, om og hvordan teknologien skal indpasses i dennes hverdagsliv. Indpasningen har karakter af en individuel og kollektiv forhandling, hvor brugen og betydningen af teknologien formes under hensyntagen til en lang række faktorer, herunder økonomiske, sociale, værdimæssige og symbolske. Forhandlingen forstås som en bestandig og aldrig afsluttet proces; selv gamle medieprodukter kan altså ikke siges at have fundet en endelig betydning eller position i brugernes hverdagsliv og det repertoire af medier og teknologier, de anvender. I stedet er deres betydning hele tiden til forhandling og ændrer sig med ændrede omstændigheder hos brugeren, i teknologien, i medieudbuddet mv. Således kan teknologier både re-domesticeres, når deres betydning ændrer sig, og af-domesticeres, når de ikke bruges længere.

I en af domesticeringsteoriens centrale tidlige tekster introducerer Silverstone, Hirsch & Morley (1992) en ofte citeret model over domesticeringsprocessen. I denne model ses husstanden som en enhed, der, på baggrund af dels økonomiske, dels moralske overvejelser forbruger og tilegner sig teknologi. Dette forbrug foregår gennem fire faser: Appropriation (et medieprodukt fra omverdenen bliver underlagt husstandens ejerskab og kontrol); objektifikation (brug og præsentation af mediet internt i husstanden, herunder fysisk placering); inkorporation (indpasning i husstandens rutiner, herunder tidsmæssige aspekter) og konversion (måden mediet præsenteres over for omverden på; ejerskab og forbrug). Modellen er siden udbygget af Silverstone (1994).

Modellens anvendelighed har været genstand for nogen diskussion i lyset af fremkomsten af nye interaktive medier. Som Bakardjieva (2006) har påpeget, er modellen med sit udgangspunkt i husstanden baseret på en sondring mellem en privat hjemlig og en offentlig sfære, der kan være vanskelig at opretholde, når netværksforbundne medier konstant virker på tværs af disse skel og udvisker grænserne imellem dem. Ligeledes er det ikke klart, i hvilken udstrækning modellen er relevant og dækkende i forbindelse med brug af mobile medier uden for husstanden (Haddon 2003).

Domesticeringsteori har vist sin anvendelighed gennem talrige studier (Haddon 2011), og understregningen af brugerens aktive rolle i forhandlingen af teknologiers brug og betydning er forskningsmæssigt stadig særdeles relevant. Dog kan domesticeringsteori kritiseres for at mangle et solidt, sammenhængende teoretisk apparat, der samlet kan beskrive, hvordan domesticeringen foregår i forskellige kontekster – i husstanden og uden for, kollektivt og individuelt mv. Herudover har det været fremført, at domesticeringsteori vægter den sociale brug og forhandling højt, mens den i vid udstrækning negligerer den individuelle brug og betydningsdannelse, som fx er et væsentligt aspekt af brugen af smartphones og andre personlige medier (Helles 2016).

(2016)

Supplerende læsning

Haddon 2011, Berker m.fl. 2006

Reference

Bakardjieva, M. (2006). “Domestication running wild. From the moral economy of the household to the mores of a culture”. I: T. Berker, M. Hartmann, Y. Punie & K. Ward (red.), Domestication of Media and Technology. Maidenhead: Open University Press, s. 62-79.

Berker, T., Hartmann, M., Punie, Y. & Ward, K. (red.) (2006). Domestication of media and technology. Maidenhead: Open University Press.

Bertel, T. F. & Ling, R. (2014). “’It’s just not that exciting anymore’: The changing centrality of SMS in the everyday lives of young Danes”. I: New Media & Society, Advance online publication. http://doi.org/10.1177/1461444814555267

Green, N. & Haddon, L. (2009). Mobile communications: an introduction to new media. Oxford: Berg.

Haddon, L. (2003). “Domestication and Mobile Telephony”. I: J.E. Katz (red.), Machines that Become Us. New Jersey: Transaction Publishers, s. 43-55.

Haddon, L. (2011). “Domestication Analysis, Objects of Study, and the Centrality of Technologies in Everyday Life”. Canadian Journal of Communication, 36 (2), s. 311-323.

Hartmann, M. (2014). “Home is where the heart is?: Ontological security and the mediatization of homelessness”. I: K. Lundby (red.), Mediatization of Communication. Berlin: Walter de Gruyter, s. 641-660.

Helles, R. (2016). “Theorizing individual media use”. I: A.M. Thorhauge & B. Valtýsson (red.), Spaces of Agency in Everyday Life. Göteborg: Nordicom.

Hijazi-Omari, H. & Ribak, R. (2008). “PLAYING WITH FIRE: On the domestication of the mobile phone among Palestinian teenage girls in Israel”. Information, Communication & Society, 11 (2), s. 149-166.

Lie, M. & Sørensen, K.H. (1996). Making technology our own?: domesticating technology into everyday life. Oslo og Boston: Scandinavian University Press.

Ling, R. (2004). The Mobile Connection. San Francisco: Morgan Kaufman Publishers.

Peil, C. & Röser, J. (2014). “The Meaning of the Home in the Context of Digitization, Mobilization and Mediatization”. I: A. Hepp & F. Krotz (red.), Mediatized worlds: culture and society in a media age. Hampshire: Palgrave Macmillan, s. 233-249.

Silverstone, R. (1994). Television and everyday life. London og New York: Routledge.

Silverstone, R. & Haddon, L. (1996). Design and the Domestication of Information and Communication Technologies: Technical Change and Everyday Life. I: R. Mansell & R. Silverstone (red.), Communication by Design: Politics of Information and Communication Technologies. Oxford: Oxford University Press, s. 44-74.

Silverstone, R. & Hirsch, E. (red.). (1992). Consuming Technologies: Media and Information in Domestic Spaces. London: Routledge.

Silverstone, R., Hirsch, E. & Morley, D. (1992). “Information and communication technologies and the moral economy of the household”. I: R. Silverstone & E. Hirsch (red.), Consuming Technologies. London: Routledge, s. 15-31.

Silverstone, R., Morley, D., Dahlberg, A. & Livingstone, S. (1989). Families, technologies and consumption: the household and information and communication technologies. (CRICT Discussion Paper). Uxbridge: Centre for Research into Innovation, Culture & Technology. Tilgængelig fra <http://eprints.lse.ac.uk/46657/>

Sørensen, K.H. (2006). “Domestication: the enactment of technology”. I: T. Berker, M. Hartmann, Y. Punie & K. Ward (red.), Domestication of media and technology. Maidenhead: Open University Press.